Et af de store trækplastre i Havnebadet er springbassinet. Her er det tre piger, som hopper i havnen.

Et af de store trækplastre i Havnebadet er springbassinet. Her er det tre piger, som hopper i havnen.

Galleri:

Aarhusianerne er vilde med at hoppe i havnen

Havnebadet i Aarhus Ø tiltrækker dagligt flere tusinde mennesker i alle aldre i hedebølgen

Af
Kim Skovrup Andersen

Siden Havnebadet i Aarhus Ø blev indviet 30. juni har der i løbet af den første måned været over 75.000 besøgende. Et tal, der stiger en del dag for dag i denne hedebølge, som hele landet er ramt af.

Fortsætter det gode vejr ind i august, kommer det samlede besøgstal langt over 100.000, vurderer Mogens Christensen, som er chef for Aarhus Kommunes Idrætscentre under Sport og Fritids-forvaltningen, der står for driften af Havnebadet.

Når kalenderen viser september er det slut med daglige åbninger. Havnebadet holder i stedet åbent i weekender helt frem til 1. juni 2019, hvor Havnebadet atter har åbent dagligt tre måneder frem.

Havnebadet

    Havnebadet er blevet til takket være en donation på 40 millioner kroner fra Købmand Herman Sallings Fond.

    Havnebadet ligger ved Bassin 7 i Aarhus Ø. Havnebadet er åbent hver dag i juli og august fra klokken 11 - 19. Der er livreddere tilstede i hele åbningstiden.

    Det består af et 50 meter bassin, et børnebassin med skrå bund, et bassin til juniorer, et springbassin og to saunaer. Sidstnævnte har dog ikke været åbne i juli og august.

    Havnebadet er tegnet af den anerkendte, danske arkitekt Bjarke Ingels og kan rumme 650 badegæster

    Der er også et promenadedæk, som er åbent døgnet rundt.

Publiceret 28 July 2018 09:00

SENESTE TV