Ekspert i borgerinddragelse:

"Det er en stor udfordring i udsatte områder"

Annika Agger understreger vigtigheden af at inddrage de lokale beboere, når kommunen laver byplanlægning

Af
Louise Nyvang Burmeister

En kommunes rolle som facilitator i udviklingen af en by er enormt vigtig. Det understreger ekspert i borgerinddragelse, Annika Agger. Når Aarhus Kommune med Helhedsplan Gellerup/Toveshøj vil lave en gennemgribende forandring af en bydel, så har bystyret taget en stor opgave på sig.

"Det er en stor udfordring at lave borgerinddragelse i udsatte boligområder, hvor der ofte kan være en stor grad af mistillid til offentlige myndigheder. Udsatte grupper ser det ofte som kontrol, mens kommunen ser det som en hjælp. Derfor er det så vigtigt med sociale helhedsplaner og områdefornyelser, hvor der er fokus på at skabe tillidsfulde relationer mellem lokale beboere og repræsentanter fra forskellige offentlige grupper. De forskellige tiltag skal koordineres, så det bliver en samlet indsats," siger Annika Agger, der har skrevet ph.d. om borgerinddragelse og er medforfatter til publikationen 'Borgerne på banen: En håndbog til borgerdeltagelse i lokal byudvikling'.

Hun forklarer, at der i løbet af de seneste 10 år er kommet mere opmærksomhed på, at kommunen i dag ikke kun er myndighedsudøver, men også har en faciliterende rolle i at udvikle byerne i fællesskab med lokale beboere og interessenter. En stor og vigtig opgave, som kommunen skal blive ved med at øve sig på.

"Der vil altid være nogle, der er utilfredse. Men det er vigtigt, at man prøver og hele tiden øver sig i at nå bredt ud og være meget transparent om, hvad man gør og hvorfor," siger Annika Agger, der er ved at skrive en bog om borgerinddragelse.

Kommunen skal ikke nøjes med at satse på én form for borgerinddragelse.

"Borgermøder tiltrækker én gruppe mennesker. Men man skal sætte gang i bred vifte af tiltag for at nå bredt ud. Borgere vil gerne høres forskelligt," siger eksperten.

Vi skal gøre os umage

Ifølge Annika Agger har deltagelse på det helt nære niveau betydning for, om man deltager i samfundet på makroniveau.

"Vi har en norm om, at der skal være gennemsigtighed i beslutningsprocesser. At vi hører de borgere, der bor der, hvor det sker. Det at man føler sig hørt, har betydning for borgernes tillid til 'det offentlige' og dermed også betydning for, at vi betaler vores skat i en generel tillid til systemet," siger Annika Agger og tilføjer:

"Derfor er det så vigtigt, at vi gør os umage med det her. Tillidsbegrebet skal vi passe på og værne om. Oplevelsen af at ens stemme bliver hørt, og at det har betydning, at jeg deltager, er enormt vigtig for hele vores samfund."

Borgerinddragelse betyder også, at man betragter sig som medborger i samfundet, og i områder med mange beboere med anden etnisk baggrund end dansk er medborgerskabsfølelsen ekstra vigtig.

"Hvis en del beboere kommer fra samfund, hvor der ikke er samme tradition for at blive hørt, som vi har i Danmark. Så stiller man i højere grad spørgsmålstegn ved, om offentlige aktører er nogle, man kan have tillid til. Mange i de udsatte boligområder er meget trætte af at blive beskrevet som udsatte. De er faktisk meget glade for at bo i området og forstår måske ikke, hvorfor det skal ændres så radikalt. Derfor er det ekstra vigtigt at få medborgerskabsfølelsen frem," siger Annika Agger.

Hun fremhæver de såkaldte frontmedarbejdere i arbejdet med at inddrage lokalbefolkningen.

"Mange har måske dårlige erfaringer med, hvordan man er blevet mødt i skolen, eller hvordan man er mødt i forhold til arbejdsplads eller jobsøgning. Man kan føle sig stigmatiseret. Derfor er det vigtigt at opbygge de relationer igen. Her er frontmedarbejderne vigtige. De er ansigtet på systemet og med til at bygge bro. Hvis man bliver mødt med respektfuldhed, så medfører det højere grad af opbakning," siger Annika Agger.

Publiceret 21 July 2018 10:00

SENESTE TV