Walid Mahmoud er meget glad for de fysiske forandringer, der allerede er sket i Gellerup. Han mener, det har skabt mere tryghed.

Walid Mahmoud er meget glad for de fysiske forandringer, der allerede er sket i Gellerup. Han mener, det har skabt mere tryghed.

Lever mellem kraner og bulldozere:

"Vigtigt at vise beboerne, man tænker på dem"

Walid Mahmoud er på 30. år glad for at bo i Gellerup. Han hilser forandringerne velkomne, men minder om, at mange beboere har været på flugt i generationer og ikke har en medfødt tro på systemet

Af
Louise Nyvang Burmeister

Portræt "Der var fodboldbaner lige her, hvor vi står," husker Walid Mahmoud.

Buske og høje træer rundt om og et lille depotskur i gule mursten. Nu går der en vej, som flankeres af store kampesten, og hvor der før blev spillet fodbold, ligger masser af småsten.

"Det er resterne af de nedrevne blokke på den gamle Bentesvej," siger 48-årige Walid, der har boet i Gellerupparken i 30 år.

Hans lokalområde er i den grad under forvandling. Boligblokke er blevet til ral, boldbaner til svingbaner og buske til boulevarder.

Her lige midt i det hele, der hvor den nye Karen Blixens Boulevard møder Trille Lucassens Gade, kan Walid nu se både til sit hjem på Gudrunsvej 2 og til sin arbejdsplads helt nede i den anden ende af Gudrunsvej, nemlig i nr. 76, hvor Gellerup Bibliotek holder til. Her arbejder han på folkeinformationen.

"Forandringen er jeg meget glad for. Det er dejligt, at man kan se hele vejen til Bazar Vest," siger han og peger op ad Karen Blixens Boulevard.

Det har betydet mindre kriminalitet og er bedre for trygheden, mener han.

"Det har skabt bedre arbejdsforhold for politiet. Der var jo tusind kældre, man kunne gemme sig i og hurtigt forsvinde ubemærket," siger Walid, der er født i Libanon og kom til Danmark fra Syrien i 1988.

I 1982 var familien flygtet fra en flygtningelejr Libanon til Syrien på grund af en massakre, hvor kristne militsenheder dræbte et sted mellem 800 og 3.500 kvinder, børn og gamle. Da han kom til Danmark, var han 18 år gammel og kom alene. Hans bror var taget til Danmark halvandet år tidligere. Han fandt ham i Gellerupparken.

"Jeg blev placeret her i Gellerup. Det var frivillig tvang," griner han.

"Nej, jeg var meget glad for det, fordi der var andre palæstinensere og mange tyrkiske beboere," husker han.

Blev glad for et hej

Danskerne var mere reserverede og tilbageholdende.

"Jeg blev så glad, bare jeg fik et smil eller et 'hej' fra en dansker. Danskerne var lidt lukkede. De ældre især. Det var meget unormalt at se folk med mørkt hår eller mørk hudfarve," husker Walid om sin første tid i landet.

Her 30 år senere husker han stadig en episode i toget, hvor en ældre dame forsøgte at kommunikere med ham.

"Jeg blev meget glad. Jeg tror kun, det lykkedes mig at sige mit navn, men det betød meget."

I 1989 blev han gift og fik sidenhen tre børn. Datteren er i dag læge på Vejle Sygehus, sønnen er ved at blive kørelærer og den yngste datter går på gymnasiet.

Han oplever, at mange af de unge, der i dag vokser op i Gellerupparken, ikke er taknemmelige for det, de har.

"Da jeg flyttede hertil var der én politibetjent. I dag er der 40. Vi havde meget respekt for det land, vi var kommet til, og som gav os tryghed. De unge i dag er utaknemmelige. Jeg plejer at sige til dem, at de skal være taknemmelige for hvert eneste glas vand fra vandhanen, som de bare kan drikke. Sådan er det ikke i de lande, de kommer fra," siger han.

Og han kender områdets unge. For han engagerer sig i lokalsamfundet. Han har været med til at stifte Ramallah Spejderne, der ofte optræder ved lokale arrangementer, og han har arrangeret busture rundt i landet under overskriften 'Lær Danmark at kende'. Han har også tidligere været aktiv i Brabrand Boligforenings afdelingsbestyrelse i 12 år.

Skolen skulle lukkes

Og som formand for forældrebestyrelsen på Nordgårdskolen var han i 2007 med til at lukke den.

"Min ældste datter var den første i fire år, der blev sendt på gymnasiet. Jeg kan huske, at rektor var så glad for, at hun skulle videre i uddannelse. Så var det, jeg tænkte, at den her skole skal lukkes."

Han er aktiv i Gellerup Beredskab, der er et lokalt netværk, som arbejder for at skabe ro i området. For nylig mødtes han med justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der var interesseret i at høre mere om det.

"Vi sms'er til politiet, når der er optræk til noget. Vi kender hinanden. Alle er tæt på, og det fungerer," siger Walid.

Interessen for foreningsliv og frivilligt arbejde har han fået fra sin far, der i flygtningelejren i Libanon var aktiv i spejderbevægelsen.

Og at han er vellidt blandt mange i området, er tydeligt, mens vi taler på stien ved siden af Nordgårdhallen. Med jævne mellemrum er der forbipasserende, der lige giver et nik, et håndtryk eller et par ord med på vejen.

"Mange unge herude keder sig. De får afslag, på afslag på jobansøgninger eller praktikpladser. Så begynder de at finde på andre ting at lave. Stjæler et stykke slik, så en pose og til sidste hele butikken."

Har du aldrig haft lyst til at flytte et andet sted hen?

"Nej, aldrig. Jeg har altid været glad for at bo her. Der er problemer nogle gange, men det sker også andre steder. Der er 98 nationaliteter her. 10-20 trosretninger. Alle hudfarver. Det er multikulturelt. Det er ikke en ghetto. En ghetto er et sted, hvor mennesker med samme religion, samme traditioner, samme tøj, samme alt samles."

Hårdt at se nedrivning

Nedrivningen af blokke i Gellerup har han oplevet på nærmeste hold, da naboblokkene på Bentesvej i 2014 blev forvandlet til murbrokker.

"Det kan ligne, at der kommer en raket, og de fleste beboere kommer fra krigstilstande, og derfor kan det være hårdt at se nedrivningen. Jeg tror, at det er vigtigt, at man efterfølgende ikke lader blokkene stå tomme, for det indbyder unge til at bruge dem som opholdssteder, hvor man ryger cigaretter, hash, vandpiber og tænder bål. Pludselig var en blok i brand."

Walid synes, det er ok, at man river blokke ned. Men han oplever, at mange af hans naboer ikke har tillid til politikerne.

"Jeg forstår budskabet bag. Jeg forstår, hvorfor der er behov for en Helhedsplan, hvorfor der skal være flere veje, flere lamper og bump på vejene. Men det er der mange, der ikke gør. Vi har i boligforeningen holdt mange møder for at få folk til at forstå det. Jeg mener ikke, vi kunne have gjort mere. Mange tror dybest ikke at boligforeningen, kommunen eller regeringen vil dem det godt. For dem er Jacob Bundsgaard eller Saddam Hussein det samme. Der er en dyb mistro til systemet."

Og den mistro kan Walid godt forstå, da magthaverne som regel er nogle, man flygter fra.

"Jeg forstår godt frustrationen. I år bliver det 70 år, min familie har været på flugt. Siden 1948 har vi været gæster i andre lande. Først kom vi til Libanon, så Syrien og til sidst Danmark. Mange andre har lignende historier."

Larm fra kl.6

Byggekranerne og bulldozerne har været fast inventar i Gellerup siden 2014 og ser ikke ud til at forlade området før 2030.

"Det var hårdt, da de støbte fundamentet til kommunens nye Teknik og Miljø-bygning på hjørnet af Edwin Rahrs Vej og Karen Blixens Boulevard. De begyndte klokken seks om morgenen, og det tog et halvt års tid. Det var det værste. Hele bygningen rystede, og det var en meget høj lyd, der kom direkte mod vores vinduer," husker Walid.

Han har et forslag til politikerne på rådhuset.

"Hvis det var mig, der bestemte, så havde jeg sørget for, at alle beboere havde fået et sæsonkort til Djurs Sommerland eller Tivoli, eller at en bus stod klar til at køre folk ud af området om morgenen. Så får man ikke hovedpine af det. Og det er godt for beboerne, at man viser, at man tænker på dem og vil dem det godt. En symbolsk handling, som jeg tror, vil have stor værdi."

Hans håb for fremtiden i Gellerup er, at det bliver et område, som alle danskere har lyst til at tage til.

"At man kommer her med glæde og ikke med angst. Og kan se det multikulturelle samfund, vi lever i."

Tæt på Gellerup

Lokalavisen Aarhus har gennem fire uger opholdt sig i Gellerupparken for at blive klogere på, hvordan det er at bo i et område, der på året for sin 50 årsfødselsdag undergår en massiv transformation. Hvordan opleves arkitekternes store planer, når man bor midt i forvandlingen? Fra 5. juni til 10. juli bringer vi en artikelserie, der stiller skarpt på Gellerup/Toveshøj og dets beboere.

Publiceret 11 July 2018 10:00

SENESTE TV