Anna Mette Exner har flyttet sin tegnestue til Gellerupparken, hvor hun har store planer om at 'redde' flere betonbygninger.

Anna Mette Exner har flyttet sin tegnestue til Gellerupparken, hvor hun har store planer om at 'redde' flere betonbygninger.

Fra skamplet til kraftcenter:

"Gellerup er en balkjole i en mudderpøl"

Arkitekt Anna Mette Exner har vilde planer med nedrivningstruede bygninger i Gellerup, som hun vil føre tilbage til oprindelige ideer om kulturelle mødesteder

Af
Louise Nyvang Burmeister

Visioner Køkkenet er blevet til mødelokale, entreen et lille værksted og tekøkken, og i soveværelset har arkitekt Anna Mette Exner fået sit private kontor.

De tidligere plejeboliger har fået nyt iværksætter-liv på tredje og øverste etage af den kommunalt ejede betonbygning på Gudrunsvej 78. Her tager arkitekt Anna Mette Exner imod. Hendes tegnestue er blevet en del af Opgangen, der er et kontorfællesskab for små, kreative virksomheder. Der er grønne planter på fællesgangen, et langt spisebord i frokoststuen og personlig udsmykning uden for hver dør.

Den aarhusianske arkitekt har fundet en kreativ legeplads til sin tegnestue med to ansatte og en praktikant. Men hun har fundet mere end det.

Hun har måske fundet sit fremtidige hjem. Først har hun transformeret den forsømte plejehjemsbolig til hyggeligt og stemningsfyldt kontor. Nu vil hun transformere hele bygningen.

Arkitekten har det, som om hun har fundet en balkjole i en mudderpøl.

"Den er møget til og trampet på. Men hvis man tager den op, renser den, retter den til og stryger den, så kan den blive en funklende festkjole igen," siger Anna Mette Exner, mens hun viser rundt i sin kontorlejlighed, der minder om et lille hjem.

Visualisering af Kollektivbyen: Sådan kan Gudrunsvej 78 (til venstre) og bygningerne over for komme til at se ud, hvis det står til arkitekt Anna Mette Exner.

Visualisering af Kollektivbyen: Sådan kan Gudrunsvej 78 (til venstre) og bygningerne over for komme til at se ud, hvis det står til arkitekt Anna Mette Exner.

Hendes drøm er at være del af et konsortium, der køber bygningen og fører en vild vision om et kollektivhus ud i livet. Der skal fortsat være små, kreative virksomheder, men også cafeer, events og folkeoplysning i de to nederste etager. Ovenover skal der være bofællesskab.

"Man tror, det er arkitekturen, den er gal med, men det er det ikke. Man tænker ringe om bygningerne, fordi det er nedslidt beton og i Gellerup. De færreste kan se kvaliteterne," siger Anna Mette Exner, der tidligere har arbejdet med at transformere den gamle Godsbanegård til et kulturproduktionscenter.

Ved at renovere og shine betonen op, vil 56-årige Anna Mette Exner genskabe det Kulturcenter i Gellerup, som arkitekt Knud Blach Petersen oprindeligt havde tænkt sig - i en 2018-version.

"Det er en smuk bygning. Jeg kan se, hvad den kan blive til. Mange ser kun en hæslig betonbygning, der har været forsømt i alt for mange år. Lokalerne har stået tomme, der har ikke været lys i vinduerne, der har været hærværk og utryghed. Betonen er beskidt og algebefængt – men skidtet kan renses af. Renovering sammen med farver og gennemtænkt belysning kan få betonen til at svinge," mener hun.

Puster liv i fællesskabet

Bygningen på Gudrunsvej 78 var oprindeligt et såkaldt Kultur- og Aktivitetscenter. Det var Brabrand Boligforening, der stod for at drive det, men centret gik konkurs, og kommunen købte bygningen og lavede det om til blandt andet socialforvaltning.

"Med kommunens overtagelse blev stedet tømt for beboerliv. Og det fik lov at forfalde. Men den oprindelige tanke er god. Dem, der skabte Gellerup, var forud for deres tid. Bygningerne er skabt til fællesskab, og det puster vi liv i igen. Vi trækker fjederen op igen. Tænder lyset."

Det kreative arbejdsmiljø, som i øjeblikket befinder sig på øverste etage, skal rykkes ned i de nederste etager. Og man skal have et særligt drive for at komme med i det.

"Alle skal være med til at eje det. Det skal ikke sættes i så fin stand, at det bliver dyrt. Vi har hver vores små verdener her, fordi vi selv har haft mulighed for at sætte præg på vores lokaler. Ingen kommer og fikser det, hvis noget er i stykker, det skal man selv. Den enkelte kan omvendt også få lov at boltre sig her."

Hun understreger, at hun meget gerne vil have folk med fra lokalmiljøet. Men man skal have modet og vilje til at gå selv.

"Det er ikke et beskæftigelsesprojekt. Vi stiller stigen frem, men vi løfter ikke folk op af den."

Anna Mette Exner og hendes partnere kalder projektet for 'Kollektivbyen'. Og det er ikke kun Gudrunsvej 78, men også de to bygninger, der ligger overfor og indrammer den såkaldte Fredsplads foran Gellerup Kirke, de vil forvandle. Bygninger, der i dag er ejet af Aarhus Kommune.

"Det skal være en attraktion for hele Aarhus. Både for Gellerupborgerne og for resten af byen."

Et bofællesskab på øverste etage var også en del af den oprindelige plan med bygningen.

"Men denne gang bliver det bedre og sjovere. Der skal være taghave med orangeri, urtehave, svømmepøl og høns. Måske skal jeg selv bo i den her lejlighed og dyrke yoga på taget," siger Anna Mette Exner og slår ud med armene i det nuværende kontor.

Hun har boet i Hans Broges Bakker i mange år. Hendes børn har gået på Engdalskolen.

"Vi er kommet i City Vest, men vi er aldrig gået over gangbroen. Jeg har altid syntes, det var ærgerligt, at der var den forskel. Og haft trang til at nedbryde de skel. Nu bliver der åbnet op med Helhedsplanen, og der viste sig en mulighed for at flytte herud og for at lære stedet at kende. Efter mange år i midtbyens business og air condition trængte jeg til luftforandring. Jeg er mere i kontakt med virkeligheden herude."

Hvordan det?

"Det er ikke så meget glansbillede over det, tingene er ikke polerede, og der er plads til forskellighed. Det kan jeg godt lide. Som alle andre steder er der også idioter, men der er også mange skønne mennesker, som vil noget. Man møder utroligt mange smil, og hilser på hinanden. Jeg oplever det lidt ligesom en landsby," siger arkitekten, der elsker at være lige midt i en proces og påvirke den:

"Jeg er meget nysgerrig og synes, det er spændende at følge forvandlingen af Gellerup. Jeg skal helst være et sted, der forandrer sig."

Erhvervsmand støtter ideen

Og det er ikke bare Anna Mette Exner og hendes partnere i Gellerup, der ser store muligheder for bygningerne. Det gør den lokale erhvervsmand Paw Simon Krogh også. Han har involveret sig i projektet.

"Vi har et fælles drive og et fælles ønske om, at det her skal blive til virkelighed," fortæller Brabrand-arkitekten.

Realdania og Aarhus Kommune sympatiserer også med ideerne, fortæller hun. Men der er flere ting, der skal falde på plads, før det kan realiseres. Dels skal kommunen beslutte sig for hvilke vilkår, den vil sælge bygningerne på. Der skal laves en tilstandsrapport, som fastsætter prisen. Der skal laves en forretningsplan. Og så skal pengene skaffes.

"Foreløbig er det en drøm, ikke en plan. Men vi har brugt lang tid på det, og jeg er kommet for at blive."

Ifølge arkitekten er det enormt vigtigt, at man ikke bare river al betonen ned.

"Det kan være rigtigt at rive blokke ned, men vi skal huske at bevare nogle af de bygninger, der rent faktisk rummer fantastiske muligheder. Hvis vi bare bygger nyt, mister vi historien. En historieløs by er uhyggelig. Der skal være slid, forandringer og spor fra tidligere."

Falliterklæring at rive ned

Hun er nervøs for, at også den gode fortælling om Gellerup forsvinder, hvis man river de centrale bygninger ned.

"Det er en falliterklæring, hvis vi river de her bygninger ned. Vi bør i stedet forandre dem fra skamplet til kraftcenter. Når vi river ned, fortrænger vi historien, hele historien, også de gode ting. Som fællesskabstanken og lighedstanken. Gellerup var mere end boliger. Det var kultur og fællesskab."

Arkitekten arbejder lige nu hårdt på at gøre de vilde planer til virkelighed. Og få endnu flere overbevist om, at mudderet sagtens kan renses af balkjolen.

"Jeg har fundet ud af, at jeg kan forandre verden. Jeg har en kikkert, hvor jeg kan se, hvad det her sted kan blive til. Indtil videre er det lykkedes os at overbevise folk på vores vej om visionens bæredygtighed. Nu får vi se, hvor langt vi kommer, men jeg er overbevist om, at det en god idé."

FAKTA: Opgangen

Gudrunsvej 78, 3. sal

Her sidder 35-40 virksomheder i gamle plejeboliger. Nogle deler rummene, nogle har et for sig selv.

Lejerne er: Arkitekter, grafikere, billedkunstnere, byudviklere, konsulenter og et par behandlere.

Foreløbig har de lov at være der til 2019.

Tæt på Gellerup

Lokalavisen Aarhus har gennem fire uger opholdt sig i Gellerupparken for at blive klogere på, hvordan det er at bo i et område, der på året for sin 50 årsfødselsdag undergår en massiv transformation. Hvordan opleves arkitekternes store planer, når man bor midt i forvandlingen? Fra 5. juni til 10. juli bringer vi en artikelserie, der stiller skarpt på Gellerup/Toveshøj og dets beboere

Tæt på Gellerup

Lokalavisen Aarhus har gennem fire uger opholdt sig i Gellerupparken for at blive klogere på, hvordan det er at bo i et område, der på året for sin 50 årsfødselsdag undergår en massiv transformation. Hvordan opleves arkitekternes store planer, når man bor midt i forvandlingen? Fra 5. juni til 10. juli bringer vi en artikelserie, der stiller skarpt på Gellerup/Toveshøj og dets beboere

Publiceret 11 July 2018 10:00

SENESTE TV