Brian Sørensen skabte Cult i 1998. Foto: Kim Haugaard/

Brian Sørensen skabte Cult i 1998. Foto: Kim Haugaard/ Ritzau Scanpix

Aarhusianske Cult solgt for 350 millioner kroner

Bryggerigigant opkøber firmaet, der ejer Cult-forretningen

Grundlægger af det aarhusianske firma Cult, Brian Sørensen, har solgt sit livsværk.

350 millioner kroner har han fået for virksomheden, der har til huse i Lystrup i Aarhus N.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fra den danske bryggerigigant Royal Unibrew, der har haft den store pengepung fremme for at købe Brian Sørenses firma Bev.Con ApS, som ejer Cult.

Cult står bag energidrikke og alkoholiske drikke som Mokai og Shaker og ifølge Royal Unibrew er købet i tråd med koncernes strategi om at være en fokuseret og stærk regional drikkevarevirksomhed med markedsledende positioner inden for drikkevarer.

"CULT har i lighed med Royal Unibrew et stærkt kommercielt forbruger- og kundefokus, og vi forventer, at vi i fællesskab med Cults engagerede medarbejdere styrker vores position i markedet inden for disse kategorier. Med købet forventer vi at kunne opnå øget distribution og aktivering af Cults porteføljen og dermed at skabe værdi for vores aktionærer," siger Hans Savonije, CEO i Royal Unibrew i fondsbørsmeddelelsen.

Overtagelsen forventes gennemført inden udgangen af 2018 og er betinget af godkendelse fra de danske og tyske konkurrencemyndigheder.

Brian Sørensen startede sit firma i 1998, da han var ejer af et diskotek på havnen i Aarhus.

2017 var ikke et godt år for Cult, der gik fra overskud på 3,4 millioner kroner i 2016 til et underskud i 2017 på 4,7 millioner.

dp

Publiceret 29 June 2018 10:15

SENESTE TV