Historikere:

"Gellerup var helt unikt og enestående"

Arkitekten bag Gellerupparken havde høje ambitioner om et moderne boligområde med alt, hvad folk har behov for fra vugge til grav. Et enestående og fejlvurderet helhedsbyggeri, mener to historikere

Af
Af Louise Nyvang Burmeister

Historisk tilbageblik Fortællingen om Gellerupparken er fortællingen om en masse gode intentioner, der blev ramt af økonomisk krise, overmod og fejlslagen integration.

Helt tilbage fra 1954 findes der dispositionsplaner for området. Allerede dengang var der tanker om et stort boligområde med masser af grønne arealer. Op gennem 1960'erne tilpassede man planerne og byggeriet af, hvad der dengang blev kaldt Gjellerupplanen. Formelt blev byggeriet sat i gang i 1968.

"Det var et utroligt gennemtænkt og velovervejet projekt. Man ville skabe de bedst mulige lejligheder til folk," fortæller Lars Nikolajsen, der historiker og med til at drive Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv, som holder til på Gellerup Bibliotek.

Gellerup-lejlighederne var store, de fleste femværelses, mens nogle etværelses var beregnet til studerende.

"De var hypermoderne på den tid. Godt indrettet med vaskemaskine, tørreskab og to badeværelser i de store lejligheder. Det var i en tid, hvor kvinderne for alvor begyndte at komme ind på arbejdsmarkedet. Man havde ikke tid til at passe hus og have. Men derimod behov for altan og udsigt. Lyse og venlige, godt isolerede, gedigne materialer. Køkkenerne var ikke noget skrammel, det var kvalitet," fortæller historiker Vibeke Harsberg, der var med til at stifte Brabrand Årslev Lokalhistoriske Arkiv i 1982.

Det var arbejdere og funktionærer i vid udstrækning, der flyttede ind i lejlighederne i Gellerupparken, dengang det var nybygget.

Fra vugge til grav

Ikke bare udformningen af lejlighederne, men hele området var gennemtænkt. Aarhusianske Knud Blach-Petersen, der var hovedarkitekten bag Gellerupplanen, havde en vision om at skabe et område, hvor man kunne leve fra vugge til grav.

Gellerupparken under opførelse i 1971.

Gellerupparken under opførelse i 1971. Foto: Jens-Kristian Søgård

"Der skulle være alt det, man havde behov for: Skole, daginstitution, kirke, svømmehal, idrætshal, læge, fodboldbaner, bibliotek, hotel, aktivitetscenter, indkøbscenter, plejeboliger, restauranter, og teater. Det var helt unikt og enestående. Folk kom valfartende hertil - også fra udlandet," fortæller Vibeke Harsberg og tilføjer:

"Gellerupbadet havde glastag. Det var som at ligge i en pool i Syditalien, for der blev hurtigt meget varmt," fortæller Vibeke Harsberg, der selv benyttede badet, da hun boede i Skovgårdsparken i en periode.

1970'erne var en farverig periode, og det var det også i Gellerup.

"Udadtil var det stilrene betonblokke, men indeni var der fyldt med pangfarver. Et eksempel var receptionen i stueetagen på Gudrunsvej 78, hvor der var en knaldrød skranke og PH-lamper. Flere rækværk var malet gule eller blå," fortæller Lars Nikolajsen.

Og det var fredeligt. Vejene blev ført udenom boligområdet, så børnene kunne færdes trygt inde i området.

"Jeg tror, det er svært at finde et mere gennemtænkt byggeprojekt i det her land overhovedet," siger Lars Nikolajsen.

Lejligheder stod tomme

Men det blev aldrig færdiggjort efter de tanker, Knud Blach Petersen havde. Alle de små huse syd for Silkeborgvej blev ikke opført.

"De blev sparet væk. I begyndelsen af 1970'erne var boligforeningen ved at gå konkurs. De begyndte at få udlejningsproblemer, fordi der dels samtidig blev bygget en masse parcelhuse i Skjoldhøjparken. Samtidig gjorde inflationen, at man tjente penge på at eje sit hus eller lejlighed, mens man i lejeboliger ingen fortjeneste kunne tage med sig," forklarer Lars Nikolajsen.

Især med de store lejligheder gik det galt. Boligerne var ikke billige, og derfor begyndte mange at stå tomme op gennem 1970'erne.

"Så begyndte de første gæstearbejdere at komme til Danmark, det var ofte tyrkere, der ikke havde planer om at blive og derfor ikke ville købe, men herude var der ledige lejligheder. Og de nye beboere blev meget positivt modtaget. Naboerne gik sammen for at hjælpe dem med møbler eller tøj," fortæller Vibeke Harsberg.

I firserne begynder der at komme mange flygtninge til Danmark.

"De var til forskel fra indvandrerne ofte traumatiserede, og det gav problemer. Man havde ikke tradition for at behandle eller hjælpe dem. De magtede ikke at opdrage deres børn," siger Vibeke Harsberg.

Det blakkede ry, som Gellerupparken begynder at få, kan man aflæse i udfasningen af Gellerup-navnet. Flere af institutionerne i området dropper simpelthen Gellerup-navnet. Gellerupkollegiet bliver til Hejredalskollegiet, Gellerupskolen bliver til Sødalskolen, og Gellerupcentret bliver til City Vest. Den sidste navneforandring sker i1980.

"Området er i krise, det bliver lavindkomstområde og det fattigste område i Aarhus," siger Lars Nikolajsen.

Det gik for hurtigt

Lokalhistorikerne er bestemt ikke glade, når de hører nuværende politikere tale om, at Gellerupparken aldrig burde have været opført.

"Det er helt forkert. Man tog netop højde for mange af de problemer, der var. For eksempel med en tiltagende trafik. Det var ikke et kommercielt byggeri, men en helhedstanke for området," siger Vibeke Harsberg.

"Det blev alt for stort. Det gik for hurtigt. På et overmættet marked. At det blev et lavindkomstområde blev katastrofalt," mener Lars Nikolajsen.

Ifølge lokalhistorikeren har arkitekt Knud Blach Petersen ikke fået den anerkendelse, han burde have haft.

"Knud Blach Petersen er fejlvurderet i dag. Men han tænkte netop over tingene. Han har efter min mening ikke fået den anerkendelse, han fortjener. Ambitionsniveauet var højt. De store armbevægelser var der nok også. Men han havde også noget at have det i. Det var en meget optimistisk tid, hvor man troede at man kunne skabe et bedre samfund," siger Lars Nikolajsen.

Gellerupplanen

Hed oprindeligt 'Gjellerupplanen'. Skulle have været 6.000 almennyttige lejeboliger, blev cirka 2.400.

Opført fra 1968-70.

Brabrand Boligforening var bygherre. Der lå en gård, Nordgården, hvor City Vest i da ligger, derudover var der marker på området.

Arkitekt Knud Blach-Petersen, der også har tegnet Bakkegårdsskolen i Trige, Rundhøjskolen i Holme og Skjoldhøj Kollegiet, var hovedarkitekt.

Publiceret 27 June 2018 10:00

SENESTE TV