Præsteklumme: Nyd sommeren!

Af
Susanne Kristensen

sognepræst i Skødstrup Kirke

Vi lever i et land, hvor dag og nat altid kæmper om magten, og lige nu er det dagens triumf. Vi glæder os over, at lyset har gnavet bidder af mørket, og med lyset er der kommet liv i de ellers så stille gader. Vi kommer hinanden ved på en ny måde, som vi næsten havde glemt i vinteren. Nu gælder det om at leve, gribe glæden i farten, før natten igen indhenter lyset og slukker for den flygtige sommers glæder.

Hjemme hos mig har jeg en TO DO liste - en liste over alt det, der skal gøres. Ved siden af den har jeg en anden liste, en TO BUY liste, en liste over det jeg skal have anskaffet mig. Forleden kom jeg til at falde i staver foran min køleskabsdør med de to store overskrifter TO DO og TO BUY: Det er jo sådan moderne livsstil er defineret, gennem aktivitet og forbrug. Og listerne er uendelige.

Hvis man om dagen ser op mod en klar blå himmel, kan man ikke se stjernerne. Vi véd, at de er der, men de er usynlige for os. Noget kan blive så oplyst, at vi slet ikke får øje på det. Vi lever i en meget oplyst tid, så gad vide, hvor meget vi ikke har blik for - netop af den grund? Vi risikerer at mangle en dimension i tilværelsen, som er værdifuld. Alt det vi skal nå spærrer udsynet for os, så der er noget andet, vi nemt bliver blinde for.

Af den grund har jeg nu har lavet en tredje liste til køleskabslågen, som skal handle om noget helt andet. Det er en liste med overskriften TO BE, og den handler om, at vi skal huske at være til stede i alt det dejlige, som sommeren serverer for os. Se på stjernehimlen. Være venlig mod andre, være glad og taknemmelig, være opmærksom, medfølende, nærværende, positiv – ja, den liste er også lang, og det er op til os hver især at føje flere punkter til. Hvordan vil jeg være? ”To be or not to be, that’s the question,” som Hamlet sagde i den berømte replik.

Livet handler nemlig også om at være og tage imod. Måske handler det til syvende og sidst KUN om det. At være til for hinanden, tage sig tid til nærvær – det kan være alt lige fra at være sammen med ungerne uden at have mobilen tændt, eller gå ud af en skovvej med sanserne åbne, drikke en øl med naboen, plukke jordbær, lytte til musik eller sidde og kigge ud over havet og se, hvordan det skifter farve i takt til skyernes flugt over himlen. Sommeren er årstiden over alle for bare at være til - ånde ind, lade batterierne op. Spørgsmålet er, om vi tager os tid til det. ”To be or not to be, that’s the question.” …….

Rigtig god sommer!

Publiceret 23 June 2018 06:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.