VIDEO Gadefestens formand, Albert Helmig: De tre jeg glæder mig mest til at høre

Når Aarhus Volumes Gadefestival går løs lørdag 30. juni er der både spillemandsmusik, gang i den-rap og pop-havefest i hans top tre

Af
Bente Tahmasbi Hansen

Formanden for Aarhus Volumes Gadefestival, Albert Helmig, er stolt over dette års program. Der er i år fire scener og dermed plads til 45 koncerter. Og hvad skal man så vælge?

Avisen har spurgt Albert Helmig, hvordan hans top tre ser ud?

1 "Jeg glæder mig meget til Analogik, der laver spillemandmusik med et strejf af reggae og elektronisk musik. De er fra Aarhus og spiller ikke så tit, men når de gør det, er man garanteret en fest," siger formanden.

2 "Det bliver også rigtig godt at få Emil Stabil tilbage til Aarhus for at give koncert her. Han kan skabe en ægte gadefest med stort pres på scenen," mener Albert Helmig.

3 Den danske pige Jada er et tredje rigtig godt navn, som er spået et gennembrud i 2018 af Gaffa.

"Hun kommer til at lave en fed fest i vores have. Jeg tror, det bliver magisk," spår ildsjælen.

Fra venstre er det Albert Helmig, Sebastian Byrsting, Tobias Hemdorff og Daniel Knudsen, der er er ved at regne ud, hvordan de bedst muligt kan banke dette års Gadefestival på Godsbanen sammen.

Fra venstre er det Albert Helmig, Sebastian Byrsting, Tobias Hemdorff og Daniel Knudsen, der er er ved at regne ud, hvordan de bedst muligt kan banke dette års Gadefestival på Godsbanen sammen. Foto: Tahmasbi

Det mest spændende

I sammensætningen af programmet er han blandt andet gået efter artister, der er nye, og det, hans synes, er spændende lige nu.

"Vi vil gerne være med til at sætte kunstnere på en scene for første gang i Aarhus. Det gælder navne som Clara og ArtigeArdit," forklarer Albert Helmig.

Der skal også være kendte navne som kan skabe en fest. Eksempler på det er ifølge initiativtageren navne som rapperen Emil Stabil og aarhusianske Soleima.

Hmmmm - hvordan får vi dog den scene til at passe her? Sebastian Byrsting ogTobias Hemdorff er på en svær opgave.

Hmmmm - hvordan får vi dog den scene til at passe her? Sebastian Byrsting ogTobias Hemdorff er på en svær opgave. Foto: Tahmasbi

"Vi er Aarhusambassadør for den urbane musikscene. Det vil sige, at man kan forvente elektronisk, pop, hiphop og R&B som hovedgenrer på de tre scener, Aarhus Volume står for. Radar står for rockmusikken på den fjerde," fortsætter Albert Helmig.

Han er utrolig glad for at få Godsbanen som medarrangør, fordi det giver flere tekniske muligheder og bedre aftaler om indkøbspriser. Og fordi det er godt, at begge spillere på Godsbanearealet er med. Aarhus Volume vil gerne skabe en samlende fest for byen, hvor alle bakker op.

Læs mere i Århus Onsdag på onsdag 27. juni

Publiceret 22 June 2018 13:55

SENESTE TV