"Det helt store problem er, at folk forhåndsfravælger Gellerup"

Nikolaj Sørensen bor i Gellerupparken med kæreste og to børn. Han mener, at flere ting ved Helhedsplanen er 'indlysende dumme' og mener ikke, planen tager fat om områdets største problemer

Af
Louise Nyvang Burmeister

Da syv-årige Dora hører sin far sige, at nogle mennesker anser Gellerupparken for et farligt sted at være, spærrer hun øjnene op:

”Sværg.”

Efter far Nikolaj har sværget, at sådan er der nogle, der tænker om kvarteret, svarer Dora:

”Lad være med at lyve. Der er jo en god svømmehal, meget god skole, dejlige legepladser og en dejlig kat, Misser.”

Og sådan tænker hele Nikolaj Sørensens familie, der udover Dora og Misser, består af lillebror Otto på fire og mor Caroline: At Gellerup er et dejligt sted at bo. De har siden efteråret 2011 boet på Gudrunsvej 62, 7. th.

Klokken er tyve minutter i otte. Nikolaj og Dora, er lige trådt ud fra opgangen i nummer 62. Dora låser sin cyklen op og hopper op på sadlen, mens far i hvid skjorte og mørk jakke spadserer ved siden af.

De går hver dag den korte tur op ad Karen Blixens Boulevard og ad Janesvej til Tovshøjskolen, hvor Dora nu går i 1.klasse og er eneste etnisk danske barn i klassen.

"Vi mente ikke, at det ville være et problem, at Dora var eneste etnisk danske barn på skolen. I børnehaven og i fritiden kunne vi se, at det ikke var et tema. Børn leger ikke sammen på baggrund af de skel, vi sætter op i samfundet," siger Nikolaj og tilføjer:

"Jeg kan jo bare kigge på deres skoletasker - det er Star Wars og Elsa fra Disneyfilmen Frost, viskelædre og tyggegummi, der optager dem. Her næsten to skoleår inde, ser vi ingen tegn på, at Dora ikke trives i fællesskabet. Tværtimod - hun stortrives."

Alle har en mening

Da Nikolaj og hans kæreste besluttede at flytte til Gellerupparken, havde det intet med Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj at gøre. Kæresteparret kendte ikke til de storstilede planer Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune havde om at forvandle Gellerup fra et socialt udsat boligområde til et attraktivt kvarter. Parret havde behov for en større bolig. At det blev Gellerup skyldtes, at familien med Dora som spæd havde været til babysvømning i Gellerupbadet.

"Vi havde fået et rigtigt godt indtryk af området. Der var grønt med mange træer," siger Nikolaj, der er uddannet oplevelsesøkonom fra Aarhus Universitet og i dag har sin egen rådgivningsvirksomhed.

Deres valg af Gellerup har de dog måttet høre meget for.

"Vi skal finde os i en hårdhændet fortælling om vores hjem og at andre har en holdning til vores kvarter. Men det her har aldrig været et projekt for os. Jeg bliver altid forbløffet, når jeg oplever, at folk tænker sådan."

Bekymringen fra vennekredsen blev bestemt ikke mindre, da Dora blev skrevet ind på Tovshøjskolen.

"Der var en ublu skepsis. Det var meget, meget kontroversielt i vores omgangskreds, at vi ikke valgte skolen fra. Men Tovshøjskolen er vores distriktsskole. Og efter seks år herude kan vi se, at det helt store problem er, når folk forhåndsfravælger skole og daginstitutioner på grund af en færdigbagt fortælling. Folk ved ikke, hvad de snakker om. Vi har skabt vores egne oplevelser med et åbent sind."

Mens Dora stiller og låser sin cykel og tager cykelhjelmen af, får Nikolaj en kort snak med en lærer, der stikker hovedet ud af vinduet ved hovedindgangen. Det er en af grundene til, at familien er så glade for skolen. Nærheden.

"Vi føler os meget, meget heldige med skolen. Der er få elever. Der er tid til at snakke med lærerne og tid til børnene. Dora går til cello, der er lærings-SFO og svømning på skolen. Vi føler, at vores børn virkelig bliver tilbudt noget."

Inden de besluttede sig for, at Dora skulle gå der, besøgte de besøgte skolen og var med inde i en 0. klasse for at følge undervisningen.

"Skolen advarede os med at omkring 15 procent af eleverne har særlige behov. Da jeg fortalte det til mine skolelærer-forældre sagde de, ja det stemmer jo meget godt med, hvordan det er i skolerne på Djursland. Hvis vi var flyttet til Nimtofte, havde folk så stået i kø for at advare os? Nej, det gør man jo ikke."

Inde på skolen er der stillet morgenmad frem i kantinen. Her kan alle elever komme forbi til havregryn, cornflakes, vand eller måske en kop te, som Dora får denne morgen.

Hilse-kultur

Noget af det første, familien lagde mærke til, da de flyttede til Gellerup, var en 'hilse-kultur' på stierne og en ’hold-døren-kultur' i elevatoren.

"Vi så naboskab, smil og tryghed. De her 11-12-årige drenge holdt døren, da vi kom med klapvognen. Der er et trygt, uformelt, socialt rum, som en slags campingplads. Man hilser og småsnakker uden nødvendigvis at kende navnene på folk."

I dag får fire-årige Otto selv lov at gå ned på legepladsen, hvis man ser, at Ibrahim er dernede, og de via altanen aftaler at lege.

"Vi behøver ikke sidde hjemme med ipad’en. Vi kan sende børnene ned og lege på legepladsen lige nede foran."

Nikolaj understreger, at han ikke maler et skønmaleri.

"Jo, vi har oplevet ubehagelige ting. Men vi har ikke set noget mønster af negative ting. Det er ikke i Gellerup, at jeg har set ting, jeg har grund til at blive forarget over. Jeg kan give mine børn en mere tryg opvækst her, end jeg selv fik," siger Nikolaj, der ligesom sin kæreste er opvokset i Støvring.

De bruger 'Støvring-testen' for at undgå, at det negative automatisk fører til ghetto-tænkning.

"Når vi ser et par drenge på en scooter eller en smadret cykel på stien, så laver vi Støvring-testen; havde vi tænkt nærmere over det, eller tænkt, at vi boede i en ghetto, hvis vi havde set det i Støvring? Nej, der var da altid drenge, der opførte sig dumt. Støvring-testen hjælper os med ikke at falde i fælden, hvor alt, hvad du oplever, fortolkes, så det forstærker ghetto-mærkatet. Det er en gratis omgang til at problematisere. Og bekymringerne kan vokse sig store her i Gellerup, selvom der ikke er hold i dem."

Trafikken kommer

Dora er færdig med sin te og følges med sin far ned til lokalet, hvor 1.B holder til. Gangen er delt op i en løbebane til den ene side og en gåbane til den anden. Her må man gerne løbe på gangene, så længe man holder sig i sin bane. I området generelt skal der være mere trafik i fremtiden. Store veje er anlagt som led i Helhedsplanens idé om at 'åbne området op' mod resten af byen.

"Jeg mener, der er stor risiko for, at man smider barnet ud med badevandet. Når vi ser planen for at bygge mellem blokkene, en bygade uden cykelsti, intet fodgængerfelt ved skolen, så tyder det på, at man ikke engang har sat sig ind i, hvad der godt ved området i dag. Det er skrivebordsplaner. Som beboer er det helt indlysende, hvor dumt det er. Det minder mig om, at man laver forandringer på meget stor afstand."

Han mener, at Helhedsplanen er et vilkår og et kontroltab for beboerne.

"Trods intentioner om beboerinddragelse, så er det ikke lykkedes. Det er nemt at holde en workshop, hvor de samme tyve mennesker altid dukker op. Det er 'framed' på forhånd, og det bliver ikke udfordret. Det er jo ikke beboernes projekt. Det tjener andre formål. Det ville jo svare til, at man i 1950’erne satte mænd til at forbedre kvinders fødselsoplevelse. Man er nødt til at tage udgangspunkt i de mennesker, der bor her."

Helhedsplanen mangler ifølge Gellerup-borgeren at tage hånd om det, der er kvarterets virkelige problemer.

"Det er fravalget, vi skal adressere. Det er fravalget af daginstitutioner og skoler, vi skal forandre. Det er jeg ikke bekendt med, at Helhedsplanen gør."

Vedligeholdelse

Et sted, man burde sætte ind, er at vedligeholde området langt bedre, end det sker idag, mener han.

"Ikke alt ved Helhedsplanen er skidt. Det er godt, der sker noget. Gellerup er meget nedslidt og trænger til renovering. Det er ikke farligt, men det er forsømt og fravalgt. Der voksede for eksempel store træer op af tennisbanen og manglede gynger på stativet. Brabrand Boligforening burde udbedre fejl og mangler hurtigere. Selv hvis det går efter proceduren, så kan der gå et år, før en skade er fikset. Jeg har henvendt mig om vores defekte køkkenlåger tilbage i august 2015 uden nogen sinde at have hørt noget. Det fungerer ikke. Og det har jo konsekvenser for, hvordan man som beboer føler sig forpligtet til at vedligeholde tingene," mener Nikolaj.

En af ideerne i Helhedsplanen er at lave mindre kvarterer for at give beboerne øget ejerskab til deres område. Ifølge Nikolaj burde man starte et andet sted.

"Boligforeningen kunne starte med at være tydeligere i forhold til, hvordan man ønsker områdets stand skal være. Et klart signal om at området skal være pænt, ville øge ejerskabet. Det er meget spændende, om den nuværende tilgang til vedligeholdelse også får et eftersyn med Helhedsplanen?"

Nikolaj får et knus af Dora, inden han forlader klasselokalet. Klokken er 13 minutter over otte, og om få minutter går undervisningen i gang.

For Nikolaj starter arbejdsdagen, når han er tilbage på Gudrunsvej, hvorfra han driver sin rådgivningsvirksomhed fra. Han har i den grad valgt Gellerup til.

"Jeg behøver ikke have begrebet ’kulturel baggrund’ i mit liv. Vi skal forlade de begreber, der forhindrer os i at bevæge os frit i vores samfund. Og vi skal stole på os selv. Der er altid mange, der står i kø for at male fanden på væggen og se spøgelser alle vegne."

Publiceret 20 June 2018 11:00

SENESTE TV