Sidsel Vejby med servitut-dokumentet på seks sider, der gør det vanskeligt for hende at få en mindre tilbygning på hendes parcelhus i Vejlby-Risskov.

Sidsel Vejby med servitut-dokumentet på seks sider, der gør det vanskeligt for hende at få en mindre tilbygning på hendes parcelhus i Vejlby-Risskov.

Kan ikke bygge ekstra værelse: Børnefamilie frustreret over forældede servitutter

Sidsel Vejby er uforstående overfor en servitut fra 1964, der besværliggør en udbygning i hendes parcelhus. Hun ønsker en lokalplan og kan ikke forstå forskelsbehandlingen på byggesager i kommunen

Af
Kim Skovrup Andersen

Da Sidsel Vejby og hendes mand Flemming i 2010 købte hus på Rønbjergvej i Vejlby-Risskov og forlod deres lejlighed i Kantorparken i Skejby, var det en drøm, som gik i opfyldelse. For parret synes, området var dejligt og eftertragtet. Skulle parret købe hus i dag, havde de nok valgt anderledes på grund af en servitut på deres parcelhus, der ser ud til at umuliggøre en udbygning i familiens parcelhus fra 1966.

"Vi har to børn og vil gerne have lidt mere plads, men en forældet servitut fra 1964 gør, at vi ikke kan bygge et ekstra værelse på vores hus," siger Sidsel Vejby. Servitutten er fra dengang, sognerådet bestemte den slags ting og gælder kun to veje i Jellebakke-kvarteret i Vejlby-Risskov. Sognerådene blev nedlagt i 1972, og herefter har kommunen overtaget servitut-papirerne. Når man læser de seks servitut-sider igennem på Sidsel Vejbys parcelhus, kan man godt se, den er fra en anden tid.

Den henviser til veje, der ikke eksisterer i dag, en obligatorisk brug af glødepærer, at der skal plantes en ligusterhæk og altså en lav bebyggelsesprocent. Derudover står der, at hvis der opstår en tvist mellem to parcelhusejere, er det kommuneingeniøren i Vejlby Risskov Kommune, som har det sidste ord. Altså en kommune, der ikke længere eksisterer.

Men det største problem er, at Sidsel Vejby og hendes mand ikke må bygge til den gældende byggelov, fordi der i servitutten er indskrevet, at der højest må være en såkaldt udnyttelsegrad på 20 procent og ikke de normalt gældende 30 procent.

Sidsel Vejby har tidligere kontaktet kommunen og også enkelte lokalpolitikere for at få et klart svar, om servitutten ikke kan blive fjernet. Uden held.

"Der er da ikke nogen, der en onsdag aften i byrådssalen gider sidde og diskutere servitutter. Kan man komme i tanken om noget mere kedeligt. Jeg tror, det er dét, der er problemet. At lokalpolitikerne slet ikke ved, at sådan nogle servitutter eksisterer og omfanget af dem. Jeg kunne fornemme på dem, jeg har talt med på kommunen, at der er en del, der er arkiveret," siger hun.

Forskelsbehandling

Det, Sidsel Vejby er mest frustreret over, er den markante forskelsbehandling, hun oplever.

"Jeg synes, det er træls, at os almene borgere skal være fanget i nogle forældede regler. Hvis man blot går 150 meter over på den anden side af vejen, må man bygge alt muligt. Jeg har ingen interesse i, at vores naboer begynder at bygge kæmpe store kasser. Jeg vil bare gerne have lov til at udvide med et enkelt værelse. Jeg føler mig en lille smule snydt over, at der er den forskel bare her i området. Jeg vil bare gerne have en lokalplan, som matcher de projekter, der er i dette område. Jeg synes, det er dybt urimeligt at sidde herude og så ikke få lov til at bygge et ekstra børneværelse på vores hus, mens der opføres et stort etagebyggeri længere nede ad vejen," fastslår hun.

Sidsel Vejby oplever, at det er væsentligt lettere at få bygget andre steder i kommunen.

"Det virker til, at hvis du er Olav de Linde og du har penge nok, så kan du få alt igennem nede på Aarhus Ø, men hvis du sidder som børnefamilie ude i forstadsområderne, som turisterne ikke ser, så er der ikke den store interesse fra lokalpolitikerne til at gøre noget ved det," lyder det fra hende.

"Det er ikke meget, vi kræver. Vi vil bare gerne have samme forhold som de fleste andre," siger Sidsel Vejby.

Keld Hvalsø (EL) er formand for kommunens tekniske udvalg.

Keld Hvalsø (EL) er formand for kommunens tekniske udvalg.

Politiker: Det er helt gak

Keld Hvalsø (EL), der er formand for kommunens tekniske udvalg, forstår godt frustrationerne hos borgere, som kæmper med forældede servitutter i forstadsområder.

”Jeg kan sagtens forstå, at der er frustrationer. Det her er helt gak. Der, hvor jeg bor, er der en servitut, der siger, at jeg må have to husdyr. Og det må kun være en kat og en hund. Vi må altså ikke have to hunde. Men når det er et byggeri, som ikke kan lade sig gøre på grund af en gammel servitut, kommer man ikke uden om det politiske system og nabohøringer. Det er noget frygtelig besværligt noget at få ophævet sådan nogle servitutter. Det er det, vi oplever. Men de kan ophæves, og jeg mener, det er byrådet, som kan ophæve dem og i nogle tilfælde rådmanden. Men man kommer ikke udenom det politiske niveau," fastslår Keld Hvalsø.

Han gør opmærksom på, at han er lidt på usikker grund, da det er noget tid siden, han har beskæftiget sig med servitutter. Byrådsmedlemmet blev ved seneste kommunalvalg genvalgt efter en frivillig pause på to valgperioder.

"Med servitutter er der tale om det, jeg vil kalder for nogle 'tresser-tiltag'. Her var sognerådene meget nervøs for det ’Klondyke’-byggeri, som skød op i forstæderne dengang. Så det var en måde at stramme området til, så det ikke voksede for vildt. Det betyder faktisk, at vi har en rende rundt om Aarhus, hvor der er masser af servitutter af forskellig art. Der er virkelig nogle mærkelige servitutter med sære regler. Der skete noget i den periode, som i dag virker fuldstændig absurd," forklarer Hvalsø og tilføjer:

"Vi står nok ikke overfor en sanering af samtlige servitutter i Aarhus Kommune. Selv om det i virkeligheden måske kunne være en opgave værd. Det ville være for omfattende.”

I næste uges avis følger Lokalavisen Aarhus op med et interview med Teknik- og Miljø-rådmand, Bünyamin Simsek (V), der vil forholde sig til sagen.

Servitut

En servitut er en bestemmelse, der er pålagt en ejendom eller grund. Der kan sagtens være flere forskellige servitutter på samme ejendom. Det kan være en tinglyst bestemmelse om tilslutning til forsyning eller andre ting som for eksempel, hvem der må råde over ejendommen, hvor høj din hæk må være eller mere specifikke krav om, hvor meget der må bygges på en grund.

Er der tale om offentligretlige servitutter, kan det imidlertid være sværere at få dem ophævet – især hvis servitutten i sin tid er stiftet af en myndighed, der efterfølgende er blevet nedlagt. Her kræver det et større detektivarbejde.

Hvis servitutten er åbenbart urimelig, strider mod loven eller forskelsbehandler nogen, vil du have en god chance for at få den ophævet. En servitut kan også blive ophævet, hvis den ikke er blevet håndhævet gennem en længere periode. I sådanne tilfælde vil man kunne argumentere for, at den er bortfaldet ved passivitet.

Ligeledes kan servitutter blive ophævet, hvis der laves en lokalplan for et område. Her vil lokalplanens bestemmelser veje tungere end servitutterne. Lokalplanen er den ”øverste myndighed”.

Typisk bliver ældre og utidssvarende servitutter aflyst i sammenhæng med, at en lokalplan træder i kraft.

Kilde: Bolius

Publiceret 19 June 2018 06:00

SENESTE TV