Efter måneders ombygning: Elgiganten klar med stor butik på Strøget

22. juni er der åbningsfest hos Elgiganten på Strøget i Aarhus

Efter måneders ombygning og nyindretning er Elgiganten klar til at invitere indenfor i nye omgivelser i Søndergade 30.

Fredag den 22. juni klokken 07 løftes sløret for kædens city-butik på 1.400 kvadratmeter, oplyser elektronikkæden i en pressemeddelelse.

”Jeg tør godt love, at Elgiganten på Strøget er blevet Aarhus citys suverænt flotteste elektronikbutik. Vi har samlet alt det nyeste og bedste inden for elektronikken og hvidevarernes verden på to etager i helt nyindrettede lokaler – naturligvis stadigvæk med vores velkendte lave priser,” siger adm. direktør i Elgiganten, Peder Stedal.

"Med den gennemgribende ombygning af butikken her midt på Strøget i Aarhus har vi formået at sætte en helt ny standard, som jeg tror vores kunder bliver rigtig glade for."

I de over 1.400 m2 store lokaler midt i Aarhus er der på 2 etager samlet alt det bedste fra elektronikkens verden.

Butikken har blandt andet fået en ny og stor Apple-afdeling.

Udover elektronik og hvidevarer indeholder den nyindrettede butik også en udstilling med EPOQ, Elgigantens køkkener.

”Jeg er rigtig glad for, at vi i den nye butik får alt det bedste samlet på ét sted, for det betyder at vores kunder kan få hele overblikket og se den komplette løsning. Det gælder også vores køkkener, som kunderne nu kan se i butikken, hvor vi også kan tilbyde tilhørende hvidevarer,” siger Peder Stedal.

dp

Publiceret 14 June 2018 10:09

SENESTE TV