Guldæg: Aarhus-iværksættere vinder præstigepris

Virksomheden Emplate fra Aarhus, vandt forleden en fornem iværksætter-pris

“I en verden, hvor data er rigtigt vigtigt, har Emplate adgang til data, der delvist er utilgængeligt for de traditionelle store aktører som Google, Amazon etc. Det kunne godt blive mange penge værd.”

Der var fine ord med på vejen fra Lars Seier Christensen fra Saxo Bank og Seier Capital. Erhvervsmanden var en del af juryen, der 6. juni kårede Aarhus-virksomheden Emplate som vinder af it-iværksætterprisen Guldæg. Juryen kaldte desuden Emplates pitch for 'et af de mest imponerende pitches i Guldæggets historie'.

Det oplyser Aarhus Universitet i en pressemeddelese.

Emplate, der er i sin spæde start, står foran første investeringsrunde efter grundlæggelsen i 2014, hvor idéen til virksomheden kom til de fem unge grundlæggere i forbindelse med et semesterprojekt på Aarhus Universitet.

Emplate hjælper shoppingcentre med at nå deres kunder med skræddersyet indhold. Det sker eksempelvis via apps og hjemmesider, som Emplate leverer integrationer eller helestøbte løsninger til. Kunderne tilvælger de butikker, de shopper i – og butikkerne leverer omvendt tilbud til deres lokale kunderne på en måde de ikke tidligere har haft mulighed for.

Det giver shoppingcentre et vigtigt redskab mod den stadigt stigende e-handel. Emplate sidder nu på 25 procent af det danske marked, men ambitionerne rækker ud over landets grænser.

”At udvide uden for Danmark er et naturligt step for os, selvom vi først gik på markedet for to år siden. Det stod hurtigt klart for os, at vi enten skulle udvide vores forretning vertikalt eller se mod udlandet. Vi har valgt det sidste og holder fast i shopping-centre som niche,” med-grundlægger Simon Staack.

Udover at have danske kunder som Storcenter Nord og Herning Centeret er Emplate også ved at etablere sig i Tyskland og Rumænien i tæt samarbejde med danske ambassader.

dp

Publiceret 11 June 2018 08:26

SENESTE TV