Foto: Lars Salomonsen

Foto: Lars Salomonsen Lars Salomonsen/BorderPress.dk

Præsteklumme: En taxatur ad Grenåvej mellem liv og død

Af
Simon Kangas Larsen

præst i Ellevang Kirke

Præsteklumme Den sorte kuffert med præstekjolen blev smidt på bagsædet i taxaen, og jeg satte mig ind ved siden af chaufføren. ”Og hvor går turen så hen," spurgte han? ”Egå Kirke," lød svaret.

Chaufføren lagde to og to sammen, for kufferten, min hvide skjorte og destinationen afslørede, at jeg var en præst på vej til en bisættelse, og den 5 kilometer korte køretur ad Grenåvej fra Vejlby til Egå udviklede sig til en snak om alt mellem himmel og jord. Liv og død. Chaufføren fortalte nemlig, at han kørte og ventede på et opkald om, at et barnebarn var kommet til verdenen. Jeg fortalte at skulle bisætte en person, der pludseligt var gået bort. Kontrasten var enorm og jeg følte, den ellers store taxa meget lille.

Blandt andet rundede vi der på forsædet, at der er meget, vi kan have kontrol over i vores liv, men der er stadig umiddelbart to ting, vi ikke er herrer over: Hvornår vi kommer til verdenen, og hvornår vi kommer her fra.

Livet kan slå kolbøtter med en sygdom, der kommer på tværs, en livskrise der kradser eller man mister et menneske, man holder af. Og så står man tilbage og føler sig magtesløs og hjælpeløs, og det hele virker meningsløst. Når man så står der ved kisten i kirken, og livet er slut, ved man hvilket liv, det faktisk blev. Ofte alt for kort. Enkelte gange for langt. Og nogle gange lige tilpas.

”Når alt kommer til alt, er det ikke mængden af år i dit liv, der tæller – det er mængden af liv i dine år," skulle Lincoln have sagt en gang. Jeg tænker, den gamle præsident har en pointe, og jeg møder ofte i mit præstearbejde spørgsmålet ”Hvad er det gode liv? Hvornår er man lykkelig?”

Taxaturen ad Grenåvej endte ved Egå Kirke, og da jeg komme ind i kirkerummet, slog det mig, at er der noget vores kirker, kristendommen og troen kan, er det at give et sprog for det spørgsmål. Det sprog rummer salmerne, traditionen og de fortællinger, der bliver fortalt i vores kirker. Her kan man få et sprog til det, der kan være svært at sige: Sorgen og fortvivlelsen over det, man har mistet, men også glæden og håbet over det, man får givet. Her kan man bede om hjælp. Her kan man sige tak.

Efter den taxatur skinnede solen lidt mere over Aarhus.

Publiceret 09 June 2018 07:00

SENESTE TV