Professor: "En ny, lokal skole i Gellerup er altafgørende"

Ifølge forsker burde man bygge ny, lokal skole, hvis forvandlingen af Gellerup skal lykkes. Børn- og unge-rådmand er positiv, men pengeløs

Af
Louise Nyvang Burmeister

Helhedssyn Vil man udsatte boligområder med høj grad af arbejdsløshed og kriminalitet til livs, så kræver det et helhedssyn, som rækker langt ud over boligpolitik.

Det mener professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, Anna Piil Damm, der har forsket i indvandreres bosætningsmønstre og integration på arbejdsmarkedet.

"Det kræver indsatser i forhold til skoler, daginstitutioner, modtageklasser, arbejdsmarkedet, integration, sundhed og kriminalitetsforebyggelse. Det er en lang række af politikker, der skal til for at løfte børn, der vokser op i et socialt udsat boligområde. De fattige skal jo også bo et sted. Hvis man blot river en masse billige, almene boliger ned, så risikerer man at skubbe problemerne andre steder hen," siger Anna Piil Damm.

Hun peger på, at en blandet elevsætning på den lokale skole er altafgørende.

"Elevsammensætningen i skolen er rigtig vigtigt i forhold til at løfte børnene. Når der er ressourcestærke forældre til eleverne, så giver det et godt pres på lærere og ledelse i forhold til at levere en høj kvalitet i undervisningen. Får man en god skolegang, er der større sandsynlighed for, at man får fodfæste på arbejdsmarkedet," siger Anna Piil Damm.

Burde en ny skole være en del af Helhedsplanen?

"Ja, jeg mener, der skal være en god, lokal skole. Hvis ikke de helt grundlæggende institutioner er der, så er det ikke et attraktivt sted at bo for de mere bemidlede borgere," siger Anna Piil Damm.

Tager den nuværende Helhedsplan højde for, at en velfungerende, lokal skole er så vigtig?

"Den fortætning, der sker, virker fornuftigere, end hvad der sker andre steder. Nemlig at man blander boligtyper, så det både bliver ejer- og lejeboliger og blokke og tæt-lav bebyggelse. Det er en vigtig forudsætning for en blandet beboersammensætning. Men man burde være mere ambitiøs på skole-området. Det er vigtigt, for at man på sigt kan tiltrække og fastholde middelklassen på den lokale skole," siger Anna Piil Damm og opfordrer til, at man kigger på, hvad man har gjort i England:

"Man kan blive inspireret af 'The London Challenge’, hvor daværende premierminister Tony Blair investerede rigtig mange penge i at forbedre skolerne i de socialt udsatte boligområder. Der var en stor succes og blev sidenhen en landsdækkende kampagne."

Ny skole er uomgængelig

Formanden for Brabrand Boligforening er helt enig i vurderingen af, at en ny, lokal skole bør blive en del af det nye Gellerup. "Det er fuldstændigt uomgængeligt, at området i løbet af de næste 10 år skal have en ny, velfungerende skole," siger Keld Albrechtsen.

"Der kommer til at være 12-14.000 beboere i Gellerup og Toveshøj. Det vil være fuldstændig absurd, hvis ikke en ny skole er en del af planerne. Både i forhold til matematikken men også i forhold til, hvordan man bedst løser udsatte områders problemer."

Lige nu arbejder Brabrand Boligforening på at finde et egnet sted til en ny skole.

"Vi er ved at analysere på det. Vi kan ikke tvinge kommunen til at bygge, men vi kan presse på for, at der bliver reserveret et areal til et skolebyggeri, og det arbejder vi på," siger Keld Albrechtsen.

"Jeg synes, det vil være forsømmeligt, hvis det politiske system ikke laver den reservation nu. Det er ikke afgørende, om skolen kommer i 2020 eller 2024, men arealet skal reserveres nu. Ellers bliver det vanskeligt at løse senere."

Ingen penge

Rådmand for Børn og Unge Thomas Medom (SF) så også meget gerne en ny skole i Gellerup, men han må erkende, at pengene ikke er der.

"Det er min drøm, at vi kunne bygge en ny skole i Gellerup, efter moderne principper som Frederiksbjerg Skole, der kan tage konkurrencen op med private og muslimske friskoler i området. Men jeg må forholde mig til, at vi lige nu har et hul i budgettet på 275 millioner kroner. Så skolebyggeri eller arealreservation er ikke det, der ligger først for," siger Thomas Medom.

Han forklarer også, at der er fem-seks områder i byen, som kommer til at mangle skole inden for de næste 5-10 år.

"I Gellerup er der trods alt plads på de omkringliggende skoler, såsom Tovshøj og Ellekær, men jeg er helt enig i, at på sigt skal området have en lokal skole. Det mener jeg alle steder, hvor man har over 10.000 beboere, burde have," siger rådmanden.

Er det realistisk, at Gellerup i 2030 har en ny skole?

"Ja, det håber jeg, det er. Man kan måske forestille sig en model, hvor en privat bygherre for at få lov til at bygge boliger også forpligter sig til at hjælpe med finanseringen af en ny skole. Det er en model, vi så småt er begyndt at arbejde med i kommunen," siger Thomas Medom.

Er det så ikke nødvendigt at reservere arealet allerede nu?

"Jeg vil godt overveje arealreservation. Men det er helt afgørende, at der er bred politisk opbakning i byrådet til, at det er den vej, vi vil gå. For ellers kommer vi til at love noget, som vi ikke kan holde," siger rådmanden.

Tæt på Gellerup

Lokalavisen Aarhus har i fire uger opholdt sig i Gellerupparken for at blive klogere på, hvordan det er at bo i et område, der på året for sin 50 årsfødselsdag undergår en massiv transformation. Hvordan opleves arkitekternes store planer, når man bor midt i forvandlingen? Fra 5. juni til 10. juli bringer vi en artikelserie, der stiller skarpt på Gellerup/Toveshøj og dets beboere.

Gellerup i tal

    5.601 beboere

    84 nationaliteter: De tre største grupper er: Libanon (29 procent), Somalia (17 procent) og Danmark (15 procent).

    79 procent har en baggrund fra ikke-vestlige lande.

    61,50 procent af beboerne er mellem 18 og 64 år. Af de 18-64-årige er 51,47 procent uden for arbejdsmarkedet; 28,52 procent er selvforsørgende; 16,71 procent er på SU; resten - 3,3 procent - er i fleksjob, på barselspenge og andet.Tal for Gellerup/Toveshøj pr. december 2017.

Kilde Aarhus Kommune.

Publiceret 08 June 2018 10:00

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV