JD Sports: Kæmpe Streetwear-kæde åbner i Aarhus

JD Sports åbner sin første butik i Danmark udenfor København

En af verdens største Streetwear-kæder, JD Sports, åbner lørdag 16. juni en ny butik på 1. sal i Bruuns Galleri i Aarhus. Det er den første af sin slags udenfor København, hvor JD Sports har butikker i Københavns Lufthavn, Field's og på Strøget.

I den 380 kvadratmeter store butik finder man kædens egne brands samt mærker som Nike, Adidas The North face, Champion, Ellesse, Puma, Vans, Pink Soda Sport og Supply and Demand. JD Sports er kendte for at have masser af unikke sneakers fra de kendte mærker, som kun kan købes hos JD Sports. Det oplyser Bruuns Galleri i en pressemeddelelse.

"Det er altid en glæde for os at kunne byde velkommen til et nyt stort internationalt butikskoncept her i Bruuns Galleri, især når det matcher de eksisterende butikker. Med åbningen af JD Sports’ nye butik kan vi lægge endnu et brand i porteføljen af kæder, som gerne vil til Aarhus efter kun at have været tilstede i København. Det viser med tydelighed, at Aarhus er kommet i fokus hos de internationale butiksbrands, og vi er da stolte af, at de kan se styrkerne i Bruuns Galleri, og derfor vælger os," siger Claus Brændgaard, centermanager i Bruuns Galleri.

Den nye butik bliver sparket i gang med en åbningsfest med masser af konkurrencer og præmier og besøg af DJ's.

jr

JD Sports

JD Sports åbner i på 1. sal i Bruuns Galleri lørdag 16.juni 2018

JD Sports har et bredt udvalg af moderigtigt træningstøj til mænd, kvinder, teenagere og børn

JD Sports er startet i 1981 i Bury, England.

Har 800 butikker over hele verden i lande som Holland, Spanien, Portugal, Italien, Tyskland, Frankrig, Australien, Malaysia og de tre nordiske lande Sverige, Finland og Danmark.

JD står for John David.

Åbningstider: Mandag til fredag kl. 10:00-20:00. Lørdag og søndag kl. 10:00-18:00.

Publiceret 07 June 2018 11:54

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV