Jørn Tækker har stået i spidsen for den aarhusianske succesvirksomhed Tækker Group i over tyve år. En succes bygget på flid og gå-på-mod - ikke på topkarakterer. Foto: Morten Lau-Nielsen

Jørn Tækker har stået i spidsen for den aarhusianske succesvirksomhed Tækker Group i over tyve år. En succes bygget på flid og gå-på-mod - ikke på topkarakterer. Foto: Morten Lau-Nielsen

Jørn Tækker: Du kommer længere med flid og ærlighed end karakterark fuld af 12-taller

Ejer af Tækker Group, Jørn Tækker, er en af de helt tunge drenge i aarhusiansk erhvervsliv. En status han har opnået via flid og ærlighed – ikke via fine udtalelser og gode karakterer. Tværtimod

Af
Mai-Britt Kirstine Lund Jeppesen

AARHUS Det smukt restaurerede Toldkammer på Hack Kampmanns Plads ligger badet i sol. På bygningens vandside fører en trappe op til en tung trædør. Der er ingen larmende skilte eller flag, der angiver det, men her, på den anden side af døren, har Tækker Group hovedkontor. Tækker Group, der driver en række forskellige selskaber, som beskæftiger sig med ejendoms-, projekt- og ideudvikling, herunder ingeniør- og arkitektarbejde, nybyggeri, renovering, finansiering og administration.

Indenfor i Toldboden tager en ung kvinde imod og viser vej ned gennem det travle storkontor. For enden drejer hun til højre ind i et mindre mødelokale.

"Jørn er hos dig om et øjeblik," siger hun smilende og forsvinder ned ad gangen.

61-årige Jørn Tækker er ejer af og idemand bag Tækker Group, hvor han i dag sidder som administrerende direktør.

Tækker Group står bag udviklingsprojekter som blandt andet Isbjerget på Aarhus Havn og den nye bydel Nye i det nordlige Aarhus.

"Ja, det er en dejlig udsigt at møde ind til hver morgen," Jørn giver højre hånd til hilsen og peger mod havnefronten, der strækker sig uden for vinduerne, med den venstre. Inden Tækker Group rykkede ind i den gamle Toldbod, restaurerede virksomheden den historiske Kampmann-bygning fuldstændigt.

Som 40-årig etablerede Jørn Tækker sin første virksomhed. Det var i 1997, og siden har han i samarbejde med partnere og dygtige medarbejdere skabt et yderst veldrevet selskab, der aktuelt ejer aktiver for 3,3 mia. kroner. Finanskrisen i 2008 truede med at kvæle Tækker Group, men ved blandt andet at sælge to tredjedele af sin portefølje af ejendomme i Berlin fra i 2017 er det lykkedes koncernen at få vendt forretningen og præsentere sorte tal på bundlinjen. Egenkapitalen er i dag godt 1,7 mia. kr.

Jørn Tækker er en succes i aarhusiansk erhvervsliv. I skoletiden så det anderledes ud. Her havde han store vanskeligheder både med at læse og skrive. Foto: Morten Lau-Nielsen

Jørn Tækker er en succes i aarhusiansk erhvervsliv. I skoletiden så det anderledes ud. Her havde han store vanskeligheder både med at læse og skrive. Foto: Morten Lau-Nielsen

Nul udbytte i folkeskolen

Manden bag foretagendet, Jørn Tækker, har sans for at drive forretning. Og næse for succes. Tydeligvis. Men sådan har det ikke altid været. I sin skoletid var han udfordret både fagligt og socialt. Trods både flid og gå-på-mod udeblev såvel de gode karakterer som de tætte venskaber med klassekammeraterne.

Jørn gik i skole på Elsted Skole i Lystrup nord for Aarhus i start-tresserne. Her gik han til og med 10. klasse – eller realeksamen, som det hed dengang.

"Jeg kunne ikke læse en linje før i syvende klasse, og det betød, at jeg havde svært ved de fleste fag. Det var naturfagene og matematikken, jeg var mest engageret i," forklarer han og tager sine briller af og vejer dem lidt i hånden, før han lægger dem på bordet foran sig.

"Faktisk var jeg helt dygtig til matematik. Så længe jeg bare fik opgaverne læst op..."

Jørns udtalte problemer med at læse gjorde det svært for ham at lave lektier, så hver dag efter skole læste han lektier sammen med sin far.

"Min far læste mine opgaver op for mig og hjalp mig med at løse dem," husker han.

I en tid, hvor der ikke var meget pædagogik i folkeskolen, måtte Jørn forsøge at tilpasse sig.

"Dengang var det dem, der råbte højest, der bestemte, og det faglige niveau blev tilpasset klassens dygtigste elever. Kunne man ikke følge med, blev man koblet af. Og det blev jeg. I en grad så jeg vil sige, at mit udbytte i folkeskolen fra 1.-7. klasse var lig nul."

Erhvervsmanden skubber brillerne på bordet frem og tilbage for sig. Tænksomt.

"Fra 1.-7. klasse havde jeg intet socialt samvær med mine klassekammerater. I frikvartererne var det de stærke mod de svage, og da jeg altid har været spinkelt bygget, holdt jeg mig som regel til gårdvagten for at undgå at få tæsk," fortæller den aarhusianske erhvervsmand.

Specialundervisning

Også i timerne holdt Jørn lav profil.

"Mit selvværd var dårligt, og jeg sagde aldrig noget i timerne. Ikke medmindre jeg blev spurgt. Og det gjorde jeg sjældent. I hvert fald ikke i dansktimerne, hvor min dansklærer holdt hånden lidt over mig og lod mig være."

Jørns passivitet i timerne afspejlede sig i hans karakterer.

"I mine karakterbøger var langt de fleste kryds sat i første kolonne – under det der svarede til 'ikke tilfredsstillende'. Kun i matematik fik jeg bedre karakterer. Mildt bedre."

I begyndelsen af 7. klasse får han en ny, yngre lærer, Hr. Breinholdt, som bliver opmærksom på drengens læsevanskeligheder og får ham igennem nogle tests. Det viser sig, at Jørn er ordblind.

"Herfra sker der ting. Mine dansk, gymnastik- og religionstimer bliver taget ud af skemaet, og jeg modtager i stedet specialundervisning i en række fag. Det betød, jeg fik indhentet en del rent fagligt, men også at jeg blev koblet endnu mere af rent socialt."

Anstrengelserne fra både læreres og Jørns side betaler sig.

"Jeg fik meget ud af den 1:1 undervisning, jeg modtog. Både fordi udbyttet var større, og fordi jeg ikke var så bange for at begå fejl, som når vi sad samlet i klassen. Lige så stille begyndte jeg at kunne læse enkelte ord. Ikke sætninger, men ord. Og faktisk endte mine karakterer til realeksamen med at være ganske rimelige," fortæller Jørn.

Vilje og lyst til at lære

Ret overraskende gjorde den megen modgang i folkeskolen ikke, at Jørn var ked af at gå i skole. Nærmere tværtimod.

"Jeg tror ikke, jeg brugte så meget tid på at analysere og tænke dengang. Det gør jeg stadig ikke. Skulle man det, hver gang man foretager sig noget, ville man jo ikke komme nogen vegne. Jeg er mere typen, der bare kaster mig lidt hovedkulds ud i tingene."

Han trækker let på skuldrene.

"Således også gymnasiet. Jeg havde lyst til at læse videre og ville gerne i gymnasiet. Mine forældre bakkede mig op, mens mine lærere i folkeskolen forudså det store nederlag, det skulle blive."

I 1974 begynder han på Vejlby Risskov Amtsgymnasium.

"Det var en stor mundfuld for mig, og jeg fik igen dårlige karakterer. Men til forskel fra de første år i folkeskolen, løste jeg selv mine opgaver. De opgaver, jeg altså afleverede. Og de af dem jeg ikke skrev af..."

Efter endt gymnasietid, kommer han i lære som tømrer. Derefter begynder han på ingeniøruddannelsen på Århus Teknikum.

"Idéen om at gå i lære, tror jeg, opstod, fordi min far var tømrer. Læretiden var på flere måder en god tid, men det at have været ude af undervisningssystemet i en periode gjorde det fagligt endnu sværere på Teknikum. Det var et langt, sejt træk, men langt hen ad vejen syntes jeg, det var skægt at lære. Og så er jeg nok også opdraget til, at man gør tingene færdige..."

Jørn Tækker tager sine briller fra bordet og placerer dem på næsen. Så fortsætter han:

"En ting, jeg har taget med mig videre fra den tid, er ikke at give op. Muligvis er det noget, der ligger lidt i generne, men jeg kaster mig ud i stort set hvad som helst, og jeg bliver ved, til jeg har løst det."

Flid og ærlighed

Den dag i dag kan Jørn Tækker stadig støde på vanskeligheder i forbindelse med at læse eller skrive.

"Jeg har lært mig nogle teknikker, der gør, at problemet i dag er minimalt for mig. Jeg sætter mig altid grundigt ind i et emne, inden jeg begynder at læse om det. Ligesom jeg også gør meget for at sætte mig i lytteren eller læserens sted, inden jeg holder et oplæg eller skriver noget," forklarer han.

"Og så øver jeg mig i at have fokus på det, der er vigtigt, og identificere det, der er værd at bruge kræfter på."

At Jørn Tækker skulle starte som selvstændig lå som sådan ikke i kortene.

"Jeg startede for mig selv primært ud fra et ønske om ikke at bruge kræfter på ligegyldige ting som løn, mødetider og opgaver. Jeg var på jagt efter noget, hvor jeg kunne tjene penge, selv hvis jeg lå syg med halsbetændelse. Da jeg var i slut 30'erne, mente jeg at have regnet den ud: at købe fast ejendom og leje ud var en god forretning. Lejere betaler jo i udgangspunktet husleje, også når man ligger i sengen og er syg."

Ud fra det rationale køber Jørn Tækker sin første ejendom i Mejlgade. Han er på daværende tidspunkt ansat i en landsdækkende ingeniørvirksomhed.

"Jeg kan huske, jeg spurgte min chef, om jeg kunne få en god pris på renovering af ejendommen. Jeg fik den besked, at jeg skulle betale det samme som alle andre. Det gjorde, at jeg besluttede mig for at gøre det selv. Så jeg sagde op og gik i gang. Det blev startskuddet til Tækker Group og min karriere som selvstændig."

Jørn Tækker drejer hovedet mod vinduet og nyder den smukke udsigt nogle sekunder.

"At jeg er, hvor jeg er i dag, skyldes på mange måder tilfældigheder. Men jeg har haft vilje og drive, og så har jeg altid besiddet flid og ærlighed. Det kommer man langt med. Også - vil jeg påstå - længere end man gør med karakterark fulde af 12-taller."

Artikelserie: Karakterer er ikke alt

Vi går ind i den tid, hvor danske medier publicerer den ene artikel efter den anden om 12-tals-piger eller ’superstudenter’ med lutter 12-taller på karakterbladet. Dem har du også kunnet læse om her i avisen, men i år forsøger vi at anskue eksamensperioden fra en anden vinkel.

Aldrig har så mange unge været stressramte, og det skyldes blandt andet det karakterræs, der synes intensiveret år efter år. Karakterer er ikke et spørgsmål om liv eller død, succes eller fiasko. Det er flere af samfundets mest fremtrædende personer et levende bevis på. Nogle af dem kan du møde i denne artikelserie, hvor vi også sætter spot på karaktersystemet og dets konsekvenser.

Publiceret 30 May 2018 11:45

SENESTE TV