Foto: Google Street View

Den er slet ikke åbnet endnu: Ny Aarhus-restaurant slår rekord

Mere end 1000 gæster har booket bord via DinnerBooking.com hos Restaurant Cármel, som ikke er åbnet endnu. Det er ny rekord

Der er tilsyneladende store forventninger til ny restaurant i Aarhus, som først åbner på fredag. Allerede tre dage inden Restaurant Cármel har fået besøg af dens første gæster, har restauranten nemlig modtaget bookinger på over 1000 personer via DinnerBooking.com. Det er en klar rekord hos bookingsiden, der administrerer bookinger for mere end 900 restauranter og caféer landet over, oplyser DinerBooking.com i en pressemeddelelse.

"Jeg tror, at vores gæster er interesseret i den fantastiske og flotte bygning, der gemmer på en historie, som Cármel er beliggende i. Lokalbefolkningen har fulgt os i halvandet år nu, og derfor har mange været opmærksomme på vores åbning,” siger medejer Kenny Jess Brandt i pressemeddelelsen om den store begejstring før åbningen.

Restaurant Cármel åbner i det gamle missionshus på Nørre allé 23c i det centrale Aarhus. Huset er blevet renoveret over de seneste otte måneder og bliver en del af Huset Cármel, som kommer både til at rumme hotel, restaurant og salon. Restaurant Cármel ligger i missionshusets festsal med balkon og plads til 150 spisende gæster.

Booking-rekorden hos DinerBooking.com i Aarhus har hidtil været besat af Krofatters Mad & Ølbar med 880 gæster og tidligere KöD med 596 forhåndsbookinger.

jwh

Publiceret 29 May 2018 18:00

SENESTE TV