Foto: Mostphotos/Byrd/Skyaviator

Millionfest hos Aarhus Letbane:

"Det ligner ubehøvlet selvbetjening"

Alene i 2018 har Aarhus Letbane udbetalt 5,9 millioner kroner i bonusser til fem forskellige ansatte i det offentlige selskab. Det undrer en ekspert og flere byrådspolitikere

Af
Jonas Wrede Hansen og Danni Paulsen

Letbane Det vakte harme blandt både borgere, eksperter og flere politikere, da det kom frem, at Claus Rehfeld Moshøj, tidligere direktør hos Aarhus Letbane, fik en høj millionbonus ved sin fratrædelse 1. januar i år.

Nu viser det sig, at han ikke er den eneste hos selskabet bag letbanen i Aarhus, der i år har modtaget en stor bonus. Det fremgår af en opgørelse, som mediet Journalista.dk har fået aktindsigt i.

Det offentlige selskab har ifølge opgørelsen i alt udbetalt 4,5 millioner kroner i bonusser til fire ansatte hos Aarhus Letbane foruden fratrædelsesbonussen på 1,4 millioner kroner til den tidligere direktør. Det vil altså sige, at Aarhus Letbane alene i år samlet set har udbetalt 5,9 millioner kroner i bonusser.

Det ligner ubehøvlet selvbetjening

Det beløb forarger Henning Jørgensen, professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

"Det ligner ubehøvlet selvbetjening. Det er helt ude af trit med, hvad man siger er normale aflønningsprincipper og specielt i en offentlig sammenhæng, hvor man skal passe på skatteborgernes penge. Det her virker som noget, hvor de har kunnet hjælpe hinanden, og derfor kalder jeg det for ubehøvlet selvbetjening," siger han til Lokalavisen Aarhus.

I opgørelsen, som Journalista.dk har fået aktindsigt i, fremgår det, at de forskellige millionbonusser er blevet givet til tre projektchefer og en projektleder foruden bonussen på 1,4 millioner til den tidligere direktør.

"Det er svært at se logikken i det, når de ikke kunne få godkendelserne på plads i tide, og letbanen flere gange blev forsinket. Det burde jo næsten have været gået den modsatte vej. Der skulle have været nogen, som burde betale deres projektlederløn tilbage," siger professor Henning Jørgensen.

Faktisk kunne bonusudbetalingerne have været større end de 5,9 millioner, det samlede beløb endte på.

Aarhus Letbane har til Lokalavisen Aarhus oplyst, at bestyrelsen efter forsinkelserne valgte at reducere i bonusserne. Selskabet vil ikke oplyse, hvor meget de blev reduceret med eller navnene på de tre projektchefer og den ene projektleder. Ifølge Aarhus Letbanes kommunikationschef, Jens Velling, har alle medarbejdere accepteret reduktionen, selvom de var berettiget til fuld bonus.

Forargede politikere

Hos flere byrådpolitikere, som Lokalavisen Aarhus har snakket med, er der foragelse over de høje bonusser.

"De har ikke leveret det, de skulle levere, og vi har endnu ikke fået letbanen på skinner til Odder og Grenaa. Jeg kan slet ikke se, at de har gjort sig fortjent til bonusser. Det har været et skandaleramt projekt fra starten," siger Almaz Mengesha, medlem af Teknisk Udvalg i Aarhus for Liberal Alliance.

Jeg forstår, hvad du siger, men det er altså ikke en resultatbonus

Byrådmedlemmet Keld Hvalsø fra Enhedslisten, som også sidder i letbanens bestyrelse, er heller ikke tilfreds med de høje bonusser, der er blevet udbetalt.

”Jeg synes, det er meget store bonusser, og det er også forhold, som det er nødvendigt at gøre noget ved. Vi kan ikke leve med, at vi har det her som et tag-selv-bord, for man må jo sige, at Aarhus Letbane var ikke nogen succes i 2017, selvom den godt kan blive det. Der var visse mål, man jo ikke nåede. Men der er også lavet nogle kontrakter, som det kan være svært ikke at leve op til som selskab, og det er fortidens synder, vi står med her. Arbejdet er lavet af en tidligere bestyrelse.”

Ingen interviews

Lokalavisen Aarhus har også forsøgt at få nuværende rådmand for Teknik og Miljø samt bestyrelsesmedlem i Aarhus Letbane siden 2015, Bünyamin Simsek (V), til at forholde sig til bonusudbetalingerne. Dog uden held.

(Artiklen fortsætter under billedet)

SMS-korrespondance med Venstre-leder, bestyrelsesmedlem i Aarhus Letbane siden 2015 og rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek, som ikke ønsker at kommentere sagen.

SMS-korrespondance med Venstre-leder, bestyrelsesmedlem i Aarhus Letbane siden 2015 og rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek, som ikke ønsker at kommentere sagen.

Aarhus Letbane har afvist at lade nuværende bestyrelsesformand, Steen Stavnsbo, der er tidligere medlem af Aarhus Byråd for Det Konservative Folkeparti, interviewe om sagen. I stedet har selskabet pr. mail oplyst, at det fremover kun er direktøren, der kan opnå en resultatbaseret bonus på maksimum 100.000 kroner.

Samtidig forklarer man de høje bonusser med, at der har været tale om tidsbegrænsede ansættelser for de medarbejdere, der har modtaget bonusser.

"En ansættelse hos Aarhus Letbane har haft en større økonomisk risiko for den pågældende medarbejder end tilsvarende jobs uden tidsbegrænsning – det blev der kompenseret for med en bonus ved kontraktens udløb, som samtidig har været med til at fastholde medarbejderne, til opgaven var løst. Det hører også med, at Aarhus Letbane er den første af sin slags i Danmark og derfor indeholder mange komplekse og vanskelige opgaver. Mange af medarbejderne er derfor højt specialiserede og hentet fra gode stillinger i store virksomheder," skriver Aarhus Letbane.

"Forkert præmis"

I første udkast til denne artikel skrev Lokalavisen Aarhus, at der var tale om resultatbaserede bonusser. Det er ifølge kommunikationschef Jens Velling, som læste udkastet, ikke korrekt. Selskabet vil indtil videre ikke give indsigt i medarbejdernes kontrakter, men Jens Velling mener, at denne artikels præmis er forkert, da der ifølge ham er tale om fastholdelsesbonusser, som udbetales ved kontraktens udløb - ikke resultatbaserede bonusser (også kendt som performance-bonusser).

Han afviser, at der har været nogen krav eller mål bundet op på bonusserne.

Men når man reducerer bonussen, fordi letbanen ikke kører, så har man de facto jo også at gøre med en bonus, hvis størrelse afhænger af, om man når et mål…

”I kontrakten vil der stå, at man får en fastholdelsesbonus. Jeg forstår godt dit argument, men det er stadig en fastholdelsesbonus.”

Ja, det kan man selvfølgelig godt kalde det, men det er jo i realiteten en performance-bonus…

”Jeg vil give dig så meget, at man på et tidspunkt laver en efterrationalisering og siger, at det skal have en eller anden konsekvens, at vi ikke kommer ud at køre til september. Men det gør stadig ikke fastholdelsesbonussen til hverken resultatløn eller resultatbonus, for det er simpelthen ikke sådan, den er indgået…”

Nej, det kan jeg forstå, men jeres ageren gør det jo til en resultatbaseret bonus. Det kan jo rent logisk ikke være andet.

”Jeg forstår, hvad du siger, men da man indgår de bonusser, tilbage da folk blev ansat, er det altså en fastholdelsesbonus. Så bliver vi forsinket, og så har ejerne et ønske om, at de skal udmønte sig på en eller anden måde. Jeg forstår, hvad du siger, men det er altså ikke en resultatbonus. Det får du mig simpelthen ikke til at sige.”

Det kan jeg forstå, for der står sikkert sort på hvidt, at det er en fastholdelsesbonus, men forløbet gør den i hvert fald til noget andet.

”Du får mig ikke til at sige, at bonusserne er blevet ændret til resultatbonusser. Det gør du simpelthen ikke, men jeg medgiver, at der på et tidspunkt bliver reduceret i bonusserne, men det er stadig fastholdelsesbonusser. Det må jeg så at sige fastholde.”

Publiceret 28 May 2018 17:34

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.