Præsteklumme: At de må blive ét

Af
Af sognepræst Lars Lindgrav Sörensen

Tilst-Kasted

præsteklumme En gammel mand ligger for døden. Hans fire børn kaldes til dødslejet. Han siger med svag men sikker røst: ”Jeg skal snart dø. Mit ønske er, at I skal kunne enes. I er meget forskellige, og jeg elsker jer alle fire ufatteligt meget, så I må aldrig slås om, hvem af jer, jeg elskede mest. Jeg vil have, at I skal kunne enes, det er mit største ønske”.

Dagen før Jesus dræbes, kan han se, hvor det bærer hen. Han skal dø. Hvad tænker han på? Hans bøn til sin far er indtrængende: At de der er kommet til tro på, at Jesus, Guds søn er udsendt af den himmelske far, at de må være ét, ligesom far og søn er ét. Disse meget forskellige disciple med alle mulige blandede baggrunde skal altså ikke alene enes, som den gamle mands børn, de skal også være ét. Når Jesus’ bøn er så intens omkring dette punkt, skyldes det nok, at han ved, at det bliver svært! Det er kun kærligheden, der kan gøre mennesker til ét. Vi kender det fra vielsesritualet, hvor det siges, at to skal blive til ét kød.

Måske ser Jesus disciplenes ansigter for sig, mens han ber bønnen. For eksempel Peter, Thomas og Jakob, der hver for sig rejser ud i verden og planter nye menigheder, der igen får sine lokale præg, og hvordan ordet om far og søn slår rod i mangeartede kulturer. I dag er der tusindvis af forskellige kirkesamfund verden over. Er bønnen blevet hørt? Er vi ét? De kristne kirkesamfund har i de sidste mange år blevet bedre og bedre til at enes, men er de ét? Lader vi kærligheden forvandle vores eget kirkeego, så vi kan lære at elske hinanden og omfavne hinandens sommetider fremmedartede måde at være kirker på. Vi har alle fået lige meget kærlighed, for han har elsket os først, så hvorfor ikke?

Publiceret 26 May 2018 06:00

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV