Triumph Competition & British HT GT bliver årets nyhed med 35 britiske sportsvogne fra 50'erne, 60'erne og 70'erne.

Triumph Competition & British HT GT bliver årets nyhed med 35 britiske sportsvogne fra 50'erne, 60'erne og 70'erne. Foto: Classic Race Aarhus

Classic Race: Racerbiler og familiehygge på Tangkrogen

For niende år i træk bliver der kørt ræs ved Tangkrogen, når Classic Race Aarhus gasser op 25.-27. maj

Af
Astrid Madsen

Det årlige mekka for motorsportsinteresserede, Classic Rase Aarhus, løber i år af stablen 25.-27. maj ved Tangkrogen og i Marselisborgområdet.

Direktøren for Classic Race Aarhus, Mike Legarth, er stolt af årets program, der både har masser af hestekræfter, racerbiler der ikke normalt kan ses i Danmark og børneaktiviteter på dagsordenen.

Der er Classic Race Aarhus 25.-27. maj.

Der er Classic Race Aarhus 25.-27. maj. Foto: Classic Race Aarhus

"Stemningen er helt speciel. Classic Race ligger i et stykke af Aarhus, hvor der er den smukkeste udsigt med vand, skov og Mindeparken som naboer. Det giver en helt særlig atmosfære. Og så viser vi det ypperste indenfor motorsport, Formel 1 og Le Mans og meget mere," siger direktør Mike Legarth, som lover, at der bliver noget for enhver smag.

"Vi har et meget spændende program på racerbanen. Der er både de rendyrkede racerbil-klasser som Formel 1, Le Mans og sportsvogne. Så har vi løb med historiske klasser som Triumph Competition & British HTGT samt Danish Thundersport Championship. Prins Joachim kører også med i år i sin Lotus Cortina 65," fortæller den begejstrede direktør.

Til lands, til fortiden og i luften

Ud over guf for de motorsportsinteresserede er der forskellige aktiviteter i publikumsområderne. Der er udstillinger, hvor bilproducenter som Mercedes, Mazda, Alfa Romeo, Jaguar, Audi og Renault viser nogle af deres biler frem.

"Det er en racefestival, men det er ikke bare ræs fra morgen til aften. Vi gør meget ud af at lave en familiebegivenhed. Goodlook Street er for eksempel en tidslomme, hvor du kan gå en tur gennem en gade, der er udsmykket i 40-50’er-stil med butikker, dansehal og restaurant."

Det er blandt andet biler som disse tre Ford Escort fra 70'erne, man kan opleve ved Classic Race Aarhus.

Det er blandt andet biler som disse tre Ford Escort fra 70'erne, man kan opleve ved Classic Race Aarhus. Foto: Classic Race Aarhus

Besøgende kan også se et ægte F16-jagerfly udstillet ved indgangen, og børn kan blive fotograferet i en miniudgave af samme type fly. På pladsen er også en ægte 'dødsdrom', som er en silo-formet bane, hvor motorcykelkørere laver akrobatik og tricks.

I løbet af weekenden er forskellige konkurrencer, du kan blandt andet vinde en tur i svævefly eller komme med forsvaret op i et Hercules Transportfly.

Børn kan lære om trafik hos Børnenes Trafikskole eller prøve aktiviteter som hoppeborg eller at køre på en ATV - når de har bestået en teoriprøve i færdselssikkerhed selvfølgelig. Classic Race Aarhus er en fond, der støtter børns trafiksikkerhed og giver penge til projekter, der arbejder med at gøre børn mere sikre i trafikken.

Endnu et rekordår?

En af de over 300 kørere, der giver den gas på banen til Classic Race Aarhus er Allan Brøchner, der efter 15 års fravær fra racersporten vender tilbage. Han er en erfaren racerkører, og sammen med sin far Niels Brøchner skiftede han i 1994 Team Aarhus Racing. Niels Brøchner var en af initiativtagerne til Classic Race, og et af banens sving er opkaldt efter ham.

AGF er også på banen til årets Classic Race Aarhus. Klubben er samarbejdspartner med køreren Allan Brøchner, der derfor har AGF's logo på køleren.

AGF er også på banen til årets Classic Race Aarhus. Klubben er samarbejdspartner med køreren Allan Brøchner, der derfor har AGF's logo på køleren. Foto: Nonbye

"Det er et stort event, og vi har rigtig mange kørere med. Og så er det da sjovt, at Niels' søn vil være med. Det er et spændende initiativ," siger Mike Legarth.

Allan Brøchner kører i en for mange aarhusianere særlig bil. Hans BMW 2002 fra 1971 kører for AGF og hans hvide bil har klubbens logo på bøde køler og sider.

Allan Brøchner er søn af Niels Brøchner, som var med til at starte Classic Race aarhus op. Allan Brøchner kører i en BMW 2002 fra 1971, som han har arvet fra sin far.

Allan Brøchner er søn af Niels Brøchner, som var med til at starte Classic Race aarhus op. Allan Brøchner kører i en BMW 2002 fra 1971, som han har arvet fra sin far. Foto: Nonbye

Sidste år slog Classic Rase alle rekorder. Det var 42.500 besøgende, 300 tilmeldte kørere og 800 frivillige i løbet af den tre dage lange racefestival.

"Vi be'r om godt vejr også i år. Og så regner vi med at slå rekorden fra sidste år. Vi har endnu flere tilmeldte kørere, pladsen er blevet større, og vi har nu 1000 frivillige hjælpere med," siger den forhåbningsfulde direktør, som har en hilsen til naboerne.

"Ja, og så kan du jo skrive til de bekymrede naboer, at vi kun larmer kl. 8.15-18.30. Derefter er der tyst som graven," lyder det med et smil fra direktøren.

Denne amerikanske Huffaker Genie fra 1964 med en Oldsmobile-motor skal aarhusianske Christian Seeland køre i opvisningsklassen.

Denne amerikanske Huffaker Genie fra 1964 med en Oldsmobile-motor skal aarhusianske Christian Seeland køre i opvisningsklassen. Foto: Classic Race Aarhus

Classic Race Aarhus

    25.-27. maj.

    Pladsen er åben 7.30-18. Fredag åbner pladsen dog 8.30. Åbningsceremoni fredag kl. 18.30. Se program på craa.dk.

    Banen starter på Strandvejen, fortsætter ud ad Oddervej, går ad Kongevejen forbi Marselisborg Slot, fortsætter ad Carl Nielsens Vej og slutter igen på Strandvejen.

    De hurtigste biler kan komme op på 200 kilometer i timen på banens langside på Strandvejen.

    Der er fire indgange: på Tangkrogen ved Chr. Filtenborgs Plads, ved Marselisborg Slot og rundkørslen, ved Oddervej/Kongevejen og ved Marselis Hotel.

Publiceret 23 May 2018 08:00

SENESTE TV

Kong Arthur: Kaja og Anders har syv roller, men kommer næppe på scenen

AARHUS Omkranset af bakket landskab, himmel og hav udspiller kampen mellem det gode og det onde sig ved Moesgaard. To år efter succesforestillingen ‘Røde Orm’ indtager Det Kongelige Teater endnu engang de smukke omgivelser omkring museet – denne gang med udendørsforestillingen ‘Kong Arthur’. Legenden om konger og dronninger, riddere og troldmænd vækkes til live af musikere, teknikere, syersker, stuntmænd og over 100 statister – langt størstedelen frivillige. Og så selvfølgelig en række professionelle skuespillere.

Frem til 29. juni har de alle vejret som medspiller. Og som modspiller. Regn og rusk giver en fantastisk effekt på scenen, og samtidig forøger de lunefulde vejrguder risikoen for sygdom blandt skuespillerne. Derfor arbejder man med såkaldte understudies – skuespillere der lærer en eller flere roller i forestillingen, men som kun kommer på scenen i rollen, hvis den skuespiller, der oprindeligt har fået rollen, bliver syg eller på anden måde forhindret.

De to aarhusianske skuespillere Kaja Kamuk og Anders Vølpert Momme er begge understudies i Kong Arthur.

“Man taler om at være understudy i første eller andet lag. Jeg er understudy på Kong Arthur og Leodegrance i første lag – og på Lancelot i andet lag. Det betyder, jeg kommer på scenen, hvis enten Jacob Lohmann, som spiller Arthur, eller Peter Gilsfort, som spiller Leodegrance, ikke kan. Bliver Martin Bo Lindsten forhindret, står der en understudy i første lag klar til at erstatte ham som Lancelot. Først hvis hans understudy bliver syg, skal jeg erstatte ham,” forklarer Anders.

Festlig, fyrig og fræk Rocky Horror

Han og Kaja har sat sig indenfor i det opstillede spisetelt for at nyde godt af varmeblæserne her, inden aftenens prøve kalder alle ud under åben himmel klokken 17.

Kaja Kamuk er understudy på tre kvinderoller i første lag og en i andet lag.

“Jeg er understudy på Dronning Guinnevere, dronningens hofdame og troldkvinden Morgana Le Fey i første lag. Og så på Søens dame i andet lag. Fire roller som er smaskforskellige,” siger Kaja.

En understudys udfordringer

Det er bare to uger siden, hele castet rykkede ud i den enorme scenografi ved Moesgaard.

“I de to første uger herude har jeg fokuseret 100 procent på Kong Arthur, da det er den rolle, som kræver mest af mig. Den kommende uge bruger jeg primært på at lære rollen som Leodegrance og først i den sidste uge inden premieren, tager jeg fat på Lancelot, da sandsynligheden for, jeg kommer til at spille den rolle, er meget lille. Og så har jeg stadig spilleperioden til at læse op,” siger Anders.

Han går til de fire roller, som han går til enhver anden rolle: læser manus igen, igen og så igen.

“Det er rugbrødsarbejde, der skal gøres - heldigvis har jeg let ved at lære replikker. Jeg kan også mærke, det hjælper mig, at jeg har været med til prøverne og hørt replikkerne så mange gange.” Anders lyder absolut fortrøstningsfuld.

Som understudies skal Kaja og Anders ikke bare lære flere karakterers replikker. De skal også kende deres gang på scenen.

“Replikkerne skal nok komme. Det, der er essentielt for mig, er at blive skarp på, hvad de forskellige karakterer gør hvornår, og hvordan de kommer fra A til B. Så når muligheden er der, går jeg på gulvet sammen med spillerne og er deres skygge under prøverne,” fortæller Anders.

Kaja nikker.

“Jeg gør det samme. For mig er det den måde, jeg bedst lærer replikkerne på – ved at få bevægelse på. Det rækker ikke at sidde på publikumstribunen og kigge på. I øvrigt ser man jo alting spejlvendt, når man sidder der. Det er nødvendigt at komme op og selv få det i kroppen. Og det giver en udfordring, når man er understudy på flere roller; man kan kun følge en rolle af gangen.” Hun trækker på skuldrene.

Kong Arthur er en actionfyldt forestilling, hvor riddere duellerer, og store slag udkæmpes for foden af slottet Camelot. Og for fødderne af publikum.

“I en forestilling som den her med heste og motorcykler på scenen og fægtekampe med sværd og stave, har sikkerheden højeste prioritet. Derfor har vi brugt rigtig meget tid på avanceret stuntkoreografi,” siger Kaja. Hun puster luft ud mellem læberne, så de ruller.

Ny sæson gentager successer

I stykket kæmper to af de roller, Kaja er understudy på, mod hinanden med lange stave.

“Stavkampen foregår hele vejen over scenen og omfatter cirka 60 slag. Den er koreograferet helt ned i detaljen. Koreografien er jeg nødt til at lære fra begge sider, da jeg skal kunne erstatte begge roller. Lige nu synes jeg, den er lidt svær at holde styr på, men forhåbentlig når jeg at få koreografien ind i kroppen, så jeg ikke behøver tænke over den længere,” siger Kaja og ryster hovedet energisk som for at få trinene til at falde på plads.

Funktion frem for ambition

Kaja og Anders øver koncentreret for at lære samtlige roller, de hver især er understudies på. Roller de måske aldrig kommer til at spille for et publikum.

“Jeg ved, jeg kommer på scenen som dronningens hofdame tre dage efter premieren. Så får jeg prøvet rollen af, og det glæder jeg mig til. Men ellers er min fornemste opgave her at holde røv og humør oppe på kollegaerne. Det er fedt at være med på en produktion som den her – også selv om lyset ikke falder på mig. Det er slet ikke afgørende,” bedyrer Kaja.

“Vores primære funktion er at skabe tryghed. Bliver nogen syge, er vi her til at dække ind. Selvfølgelig vil jeg da gerne prøve at spille rollerne, men kommer jeg til det, betyder det, at nogen ligger og er syge. Så kommer jeg ikke på scenen overhovedet, er det kun positivt,” stemmer Anders i.

“Som understudy skal man udfylde en konkret funktion, og man må sætte sine kunstneriske ambitioner lidt på pause. Kommer jeg eksempelvis på scenen som Kong Arthur, vil jeg spille rollen så tæt som muligt op af den måde, Jacob spiller den på. Mine medspillere skal jo kunne genkende rollen. Først i det tilfælde, hvor man får lov at spille rollen flere gange, kan man måske tilføre noget, sådan som man normalt gør det, når man spiller en rolle,” fortsætter Anders.

Kaja kommer med nogle lavmælte ‘mmm’er’ fra sin side af kurvesofaen.

“Normalt er jeg typen, der godt kan lide at have overskud i det arbejde, jeg laver. Som understudy på fire forskellige roller, er jeg nødt til at acceptere, at det har jeg ikke her. Det, der bekymrer mig mest lige nu, er kostumeskift. Dem er der en del af, og jeg har ingen idé om, hvad der er hvad. Men hvis jeg skal på scenen, er der forhåbentlig nogle andre, der har det overblik og kan stå klar med de kostumer, jeg skal skifte til,” lyder det håbefuldt fra Kaja.

Anders nikker. Som for at forsikre hende om, at det er der.

“Kommer vi på scenen, ved de andre, vi er ‘de nye i klassen’. Så alle både på og bag scenen vil have fokus på at hjælpe os. Vores medspillere vil nok også skrue ned for hitte-på-som-heden og holde sig til manus for ikke at hylle os ud af den,” supplerer han.

Vejret som med- og modspiller

I månedsvis har et hold af kreative og fingerfærdige syersker været travlt beskæftiget med at designe og kreere kostumerne til Kong Arthur. Resultatet er kostumer med en detaljerigdom og finesse, der er den parisiske catwalk værdi.

“Kostumerne er vanvittigt smukke, og det var fedt at se dem på i aftes, hvor vi havde vores første ‘gennemkravlning’ af forestillingen med kostumer og makeup,” siger Kaja.

“Vi får så vild en maskering! Nogle af os kunne jo nærmest ikke genkende hinanden.” Anders ler.

Gadborg vækker ikoniske dansetrin til live

Kaja har før spillet større, udendørs opsætninger, mens det for Anders er første gang.

“At stå på en scene i det fri er meget anderledes end at stå på en klassisk teaterscene. Her gør vejret, at der er nogle andre ting, man skal være opmærksom på end ellers. Noget af det, vi har joket med, er, at man skal vinke, inden man siger sin replik. Fordi det simpelthen er så vigtigt at gestikulere stort, når man siger noget. Ellers ved folk ikke, hvem der taler. Lige så vigtigt er det at stå stille, når der er andre, der siger noget, så ikke man tage opmærksomheden fra dem,” forklarer Anders med fagter og overdrevne artikulering for at understrege sin pointe.

“Det at spille udendørs kan virkelig noget. Selv når vejret er l-o-r-t – kan det noget. Det tilfører forestillingen en ekstra dimension, man ikke får ellers. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi håber, det bliver lunere i vejret. Forleden da vi havde prøve, var det på en scene, som var dækket af sne!” Kaja gør store øjne. Anders skutter sig i sin flyverdragt.

“Vejret skal nok nå at blive bedre. Men uanset skal rådet herfra til publikum lyde: Tag masser af varmt tøj på! Næsten uanset hvordan temperaturerne har været om dagen, bliver det koldt, når solen går ned,” siger han.

“Klokken er 17. Vi skal have alle til scenen,” lyder en mekanisk megafon-stemme over pladsen.

Kaja og Anders rejser sig fra kurvesofaen, lyner frakke og flyverdragt op og snor halstørklædet en ekstra gang om halsen. De går ud af teltet og forsvinder op ad den græsklædte skråning med retning mod scenen. Som riddere mod Camelot.