Aarhus fejrer Frederik: Kronprinsparret modtaget af blomsterpige

Kronprinsparret besøger i dag Aarhus tre dage før kronprins Frederiks 50 års fødselsdag

I mandags var Aarhus klædt på til fest og farver, da byen tyvstartede fejringen af kronprins Frederik med Royal Run. I dag fortsætter festen, når kronprinsparret er i Aarhus, hvor de skal rundt til forskellige virksomhedsbesøg samt åbne Crown Prince Frederik Center for Public Leadership ved Aarhus Universitet.

Klokken 9.30 ankom kronprins Frederik og kronprinsesse Mary med kongeskibet Dannebrog på Aarhus Havn, hvor de blev modtaget på den røde løber af borgmester Jacob Bundsgaard og blomsterpigen Ingrid Kirk Elkjær på 10 år.

Efterfølgende går turen til Filmby Aarhus, hvor kronprinsparret bydes velkommen af rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad. Efter en generel præsentation af filmbyen introduceres Kronprinsparret til firmaet M2 Film, inden parret besøger Filmbyens inkubator for unge virksomheder.

Se resten af programmet under billederne.

jwh

Kronprinsprarret i Aarhus

Kl. 9.30: Kronprinsparret anløber Havnepladsen i Kongeskibet. Modtagelse på kajen ved borgmester Jacob Bundsgaard.

Kl. 10.00: Besøg i Filmby Aarhus, hvor kronprinsparret bydes velkommen af rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad. Efter en generel præsentation af filmbyen introduceres Kronprinsparret til firmaet M2 Film, inden parret besøger Filmbyens inkubator for unge virksomheder.

Kl. 10.40: Kronprinsparret præsenteres for iværksætterfirmaerne Njord Gin, Woden, Pond og Enorm. Besøget finder sted hos Njord Gin, Kalkværksvej 2, Aarhus.

Kl. 11.30: Kronprinsparret ankommer til åbningen af Aarhus Internationale Sejlsportscenter på Aarhus Ø. Kronprinsen står for den officielle åbning, og parret deltager i en frokost for gæster og sponsorer.

Kl. 13.00 Kronprinsparret deltager i åbningen af forskningscentret Crown Prince Frederik Center for Public Leadership. Vært er Aarhus Universitet.

Publiceret 23 May 2018 10:34

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV