Succesfuld trods læsevanskeligheder: "Passion tæller mere end 12-taller"

Johanne Bruun Rasmussen er en af de bærende kræfter bag den aarhusianske succesvirksomhed, Hello Monday. I skoletiden fik hun bundkarakterer, og i dag er hun stadig udfordret på at læse og skrive

Af
Mai-Britt Kirstine Lund Jeppesen

Bag døren på 1. sal på Banegårdspladsen 20 A i Aarhus centrum ruller et lyst kontormiljø sig ud. Her sidder 10-15 medarbejdere og arbejder koncentreret bag deres computerskærme. Væggene er dekoreret med billeder og citater, og fra loftet hænger kulørte uroer.

"Hej!" Johanne Bruun Rasmussen kommer raskt avisens journalist i møde og rækker hånden frem for at hilse.

"Johanne," præsenterer hun sig.

Vi er på Hello Monday. Et kreativt bureau, der har specialiseret sig i digitale oplevelser på mobil, tablet og web. Tilbage i 2006 etablerede Johanne Bruun Rasmussen virksomheden i Aarhus sammen med sine to gode venner og forhenværende kollegaer, Jeppe Aaen og Anders Jessen. I dag har virksomheden omkring 40 medarbejdere og kontorer i Aarhus, København og New York.

"Klokken er lidt over syv om morgenen i New York, og vores kollegaer derover begynder så småt at møde ind. Det betyder, der kommer til at være telefonmøder og dermed en del snak, så lad os sætte os herind, hvor der er ro." Johanne går forrest mod et glasindrammet lokale med sofa, fladskærm og Play Station.

"Sid ned!" Med armen gør hun en gestus mod sofaen. "Jeg er tilbage om et øjeblik."

Og ganske rigtigt. Et øjeblik efter er hun tilbage. Med en Macbook påsat et solidt antal farverige klistermærker under armen og en bakke med isvand og friske bær.

Ingen 12-tals pige

Johanne er opvokset i Hjørring i Nordjylland, hvor hun som 7-årig begynder i 1. klasse på Lundergårdskolen.

"Jeg har aldrig været det, der i dag går under betegnelsen '12-tals pige'. Allerede i de små klasser var det tydeligt, at jeg havde svært ved at læse og stave. Jeg kunne ikke høre forskel på b, d og p, så jeg endte med at opfinde mit eget bogstav; en cirkel med en streg igennem. Det var ligesom alle tre bogstaver i et, så det brugte jeg, hver gang jeg var i tvivl. Ret smart egentlig, men bare ikke noget, jeg rigtigt kom igennem med i skolen..." Johanne smiler skævt.

"Jeg havde også svært ved at lære klokken. Jeg forstod ikke hvorfor, en time var 60 minutter og ikke 100. Og hvorfor et kvarter ikke var 25 minutter - set ud fra samme logik altså. Mine kladdehæfter åbnede jeg også altid på hovedet, fordi det ikke gav mening for mig, at de havde ryggen mod venstre, når jeg skulle åbne dem med højre hånd." Den 35-årige iværksætter trækker på skuldrene.

Johanne husker, hvordan der i hendes skoletid kun var sparsom forståelse for de ikke-boglige elever; elever som hende.

"En enkelt lærer, min dansklærer Lene Østergaard, havde forståelse for, at stavningen var svær for et par af os, og at vi var mere kreativt end bogligt anlagt. Så når vi fik stil for, plejede hun at sige, at alle skulle aflevere tre sider, på nær min klassekammerat Brian og jeg selv - vi måtte nøjes med at aflevere en enkelt side og så en tegning," fortæller Johanne.

Kold klud i ansigtet

I 5. klasse skifter Johanne til Muldbjergskolen, hvor hun går til og med 9. klasse. Tiende klasse tager hun på Hjørring Private Realskole.

"På Hjørring Privat Real, fik jeg en rigtig god lærer til matematik, fysik og kemi: Bonde. Han formåede at sætte fagene ind i en sammenhæng, jeg forstod. Faktisk så godt at det lykkedes mig at få et 13-tal i matematik." Johanne nikker anerkendende og nipper af sit vand.

"Det var klart Bondes fortjeneste, at jeg endte med at blive erklæret 'Egnet' til gymnasiet og begynde på matematisk linje på Hjørring Gymnasium," tilføjer hun.

På gymnasiet stod de faglige udfordringer i kø, og Johanne røg igen ned med dumpekarakterer i stort set alle fag.

"I 1. g. var der for første gang en lærer, der foreslog, jeg fik testet min læsefærdighed. Den viste sig at ligge på 3. klasses niveau...," fortæller hun.

2. og 3. g. tager Johanne på Ålborg Katedralskole, hvorfra hun dimitterer med en matematisk studentereksamen med et gennemsnit på lige omkring syv. Med den i hånden søger hun ind på Arkitektskolen i Aarhus.

"Er man kreativt minded og fra Nordjylland, er der to muligheder: man kan blive kunstner eller arkitekt. Så jeg valgte at søge ind på Arkitektskolen," forklarer Johanne.

"Af en eller anden grund havde jeg en forventning om, at jeg ville stryge lige ind. Først da jeg ikke kunne søge ind på kvote et på grund af mine lave karakterer, og jeg ikke kom ind på kvote to, gik det op for mig, at mine vanskeligheder med at læse og skrive var et reelt problem."

Den kolde klud i ansigtet tager ikke modet fra Johanne, der skifter spor og begynder på en Arkitektur og Design uddannelse på Ålborg Universitet.

"Men det var en uddannelse, hvor man skulle bestå alle fag for at fortsætte, og da jeg ikke kunne bestå matematikken, droppede jeg ud. I stedet tog jeg et halvt år på Krabbesholm Designhøjskole i Skive. Her mødte jeg Mikal Holm fra Designit; en aarhusiansk designvirksomhed."

Den kreative kvinde med den innovative hjerne bliver hooked på at komme ind under vingerne hos Design It, så da virksomheden nogen tid efter hendes højskoleophold slår en stilling op som piccoline, søger Johanne den.

"Jeg var blandt de sidste to til jobbet, men da det kom til stykket, mente Michael, at jeg ville blive en crappy piccoline. I stedet ville han give mig en chance som trainee i firmaet, fordi jeg 'havde et vindende væsen', som han sagde." Johanne skubber det lange brune hår om på ryggen og drejer glasset med vand.

"Det var sådan, jeg endte i den her branche."

Efter to år som trainee starter Johanne Hello Monday sammen med to kollegaer fra Designit, Jeppe Aaen og Anders Jessen.

Smuthuller og huskeregler

Når Johanne ser tilbage på sin skoletid, er det hverken med afsky eller dårlige minder.

"Egentlig var jeg glad for at gå i skole. Jeg havde nogle gode kammerater - især på Muldbjergskolen, og så havde jeg en ret veludviklet evne til at fine smuthuller, når noget gav problemer. Var der noget, jeg havde svært ved, fandt jeg bare noget andet, jeg var god til. En overlevelsesmekanisme, som virkede langt hen ad vejen."

De dårlige karakterer og de opgivende blikke gennem skoletiden har givet Johanne en styrke, hun drager nytte af i dag.

"For mig er den største motivationsfaktor, når nogen siger, der er noget, jeg ikke kan. Så skal jeg nok bevise, at det kan jeg," siger hun med bestemthed i stemmen.

"Der er uden tvivl en temmelig lang række af mine lærere fra dengang, der ville undre sig, hvis de vidste, det er lykkes mig at etablere en succesfuld virksomhed som Hello Monday. Og så er der måske to-tre stykker, der vil sige: 'En kreativ pige som Johanne? Selvfølgelig!'" Johanne trækker på skuldrene.

Vanskelighederne med at læse og stave støder Johanne stadig på ind i mellem. Og hun finder stadig smuthuller.

"Jeg har udviklet et sæt huskeregler. Og så er stavekontrollen min ven. Men skal jeg eksempelvis skrive på en tavle i forbindelse med et oplæg, er jeg udfordret. Så italesætter jeg det, og heldigvis er mine kollegaer søde til at hjælpe mig. De viser stor forståelse. Det er som om, alle her bare tænker: 'Nårhh ja, selvfølgelig kan du ikke stave til det og det – du er jo kreativ.'"

Netop kreativiteten og modet til at turde tænke ud af boksen og lave fejl er noget af det, Johanne selv vægter højt hos kollegaerne på Hello Monday.

"Ser jeg på de 40 ansatte, vi har i Hello Monday i dag, er der formentlig flere af dem, der ville have fået en ADHD diagnose i skolen. Hos os er det ikke et problem. Her handler det om at turde at begå fejl eller sige noget højt, selv om man ikke er sikker på det. For os er det vigtigt, at man hviler i sig selv og ikke er bange for at dumme sig," siger hun. Hun snupper et hindbær fra tallerkenen på bordet og fortsætter:

"Når jeg ansætter til Hello Monday, ser jeg aldrig hverken på eksamensbeviser eller på, om man har gennemført en uddannelse. Jeg lægger langt mere vægt på, at man er engageret og arbejdsom, kan agere i sociale sammenhænge, og at man er et godt menneske og en god kollega."

Succes bygget på passion

Hello Mondays kunder tæller i dag tunge brands som Google, National Geographic, NASA, B&O, Diesel og TV2, ligesom virksomheden kan bryste sig af at have vundet et hav af fornemme priser. Hello Monday er ikke, som virksomheder er flest, den bærer på alle måder præg af, at det er krøllede, kreative hjerner, der står bag. Og det er ikke kun grundet citaterne på væggene og uroerne i loftet.

"Her i firmaet er vi bumble bees; vi ved ikke, vi ikke kan flyve, så vi gør det bare!" Johanne ler.

"Der er jo for eksempel ingen, der ved deres fulde fem ville drive en 40 mand stor virksomhed uden at timeregistrere. Det gør vi. Fordi vi ikke ved bedre. Og det går jo godt."

Arbejdsuger på 60 timer plus vinder heller ikke applaus i Hello Monday.

"Hos os er overarbejde ikke noget kvalitetstegn. Hvem har nogensinde tænkt kreative tanker, når man har arbejdet sig selv helt i sænk? At få nye, sprudlende idéer kræver, at hjernen slapper af. Det er derfor, vi blandt andet har indrettet vores Play Station rum her. Så medarbejderne kan sætte sig ind, koble lidt af og lege friske idéer frem." Johanne peger på spillekonsollet i reolen over for sofaen.

"Medvirkede til vores succes er, at vi har en stab af glade medarbejdere, og glade medarbejdere gør et godt job. Vores navn 'Hello Monday' siger det egentlig meget godt. Vi skal helst glæde os til at komme på job efter weekenden. Mandag skal være en dag, vi ser frem til og byder velkommen. "

Johanne fremhæver yderligere en faktor, hun mener, er medvirkende til Hello Mondays succes: passion.

"Alt hvad vi gør, gør vi passioneret. Der er jo ingen af os, der gider lave noget, vi ikke brænder for. Derfor siger vi også ind i mellem nej til store projekter med masser af penge i, fordi ingen af os finder det interessant. Derimod kan vi sagtens finde på at tage mindre projekter med færre penge i ind, fordi projektet er spændende," forklarer hun.

Johanne snupper et par blåbær, tygger dem og siger så:

"Hos Hello Monday får man ikke den højeste løn, til gengæld får man gode kollegaer, et kreativt arbejdsmiljø og en fælles passion for det, man laver."

Hun fatter en kuglepen og skriver på forsiden af en avis, der ligger på bordet foran hende. 'PASSION'. Startende med en cirkel med en streg igennem.

Publiceret 22 May 2018 10:30

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV