Alt skal være perfekt:

Så stressede er de unge

Flere ting ved uddannelsessystemet er problematiske, siger forsker bag stressrapport

Af
Danni Paulsen

Alle målinger og undersøgelser konkluderer det samme. Flere og flere danske unge er stressramte, og der bliver ikke færre af dem.

Ifølge den Nationale Sundhedsprofil for 2017 har 32 procent af de 16-24-årige et højt stressniveau. For drengene gælder det 23,4 procent, mens den er gal hos hele 40,5 procent af pigerne.

De tal er alarmerende, for et højt stressniveau kan ifølge forskning have alvorlige konsekvenser for de unges læring, trivsel og udvikling.

Endnu værre så det ud, da forskere fra Aarhus Universitet i 2017 nærstuderede to 2.g-årgange på to gymnasier i Aalborg. Mere end hver anden elev scorede lige så højt på stressskalaen som den allermest stressramte femtedel af befolkningen.

"Der er flere ting, der stresser de her unge mennesker, men det er blandt andet præstationskrav, forventningspres og karakterræs. Et evindeligt fokus på karakterer og opgaver er med til at producere et fagligt og socialt konkurrenceelement, som er meget voldsomt," siger Laila Colding Lagermann, skole-, uddannelses- og ungdomsforsker ved Aarhus Universitet.

"Og så er der en higen efter perfektion udadtil, der gør sig gældende både i og uden for skolen. Man skal hele tiden og overalt udstråle, at man har styr på det hele. I skolen bliver der talt meget om en præstationskultur, men den findes også på mange parametre uden for skolen nutildags," siger hun.

Nu hedder det fjumreår

Ifølge Laila Colding Lagermann anser mange af eleverne konkurrencen med deres medstuderende som en kamp, hvor de, der får mest ørenlyd i klassen, får de højeste karakterer og dermed de bedste fremtidsmuligheder.

Det er jo ikke tilfældigt, at så mange mennesker går ned med stress

"Der er meget på spil for dem, selvom de færreste ved, hvad de skal, for de ved godt, at jo højere karakterer de får, jo større er deres muligheder for at vælge et drømmestudie. Det, der skræmmer dem mest i den forbindelse, er at have for få hylder at vælge fra."

Forskeren fra Aarhus Universitet mener ikke, at man blot kan klandre den stigende karakterfokus for at stresse de unge. Mange ting spiller ind, forklarer hun.

"Der er helt klart nogle uddannelses-strukturelle problemer. Det er jo ikke tilfældigt, at så mange mennesker går ned med stress. Der er mange politiske tiltag, som skal få dig hurtigere igennem uddannelsen, der er med til at skabe et pres. Du skal i gang senest to år efter gymnasiet, hvis du vil gange dit snit, og du skal helst tage din uddannelse på normeret tid og ikke springe fra, hvis du vil bevare SU'en. Og så er der altså også sket meget med retorikken. Da jeg var ung kaldte vi det et sabbatår, men i dag er der tale om et fjumreår, hvis du går og danderer den og ikke lige ved, hvad du skal," siger Laila Colding Langemann og slutter:

"Det er komplekst, men der er mange ting i den måde, vi har indrettet vores uddannelsessystem, der er dybt problematiske."

Artikelserie: Karakterer er ikke alt

Vi går ind i den tid, hvor danske medier publicerer den ene artikel efter den anden om 12-tals-piger eller ’superstudenter’ med lutter 12-taller på karakterbladet. Dem har du også kunnet læse om her i avisen, men i år forsøger vi at anskue eksamensperioden fra en anden vinkel.

Aldrig har så mange unge været stressramte, og det skyldes blandt andet det karakterræs, der synes intensiveret år efter år. Karakterer er ikke et spørgsmål om liv eller død, succes eller fiasko. Det er flere af samfundets mest fremtrædende personer et levende bevis på. Nogle af dem kan du møde i denne artikelserie, hvor vi også sætter spot på karaktersystemet og dets konsekvenser.

Publiceret 16 May 2018 07:30

SENESTE TV