Præsteklumme: Noget i gære

Af
Af Studenterpræst Loa Mortensen

Aarhus Universitet

præsteklumme Brødet står og hæver i vindueskarmen.

Hjemmebag rimer på umage, på overskud som tid og tålmodighed. Det ikke hænger på træerne i en hektisk hverdag, hvor man konstant er ”på”.

Vi må turde tro at noget gror, helt uden at vi gør andet end at sørge for rammerne, betingelser, for at det kan vokse. Gæren skal bruge 3 ting: sukker (næring), varme og tid.

Og ud over disse 3 betingelser, ja så må vi se, hvad der sker. Så må vi overlade til noget uden for vores kontrol, om brødet hæver og bliver godt.

Nogle gange mislykkes det. Og selvom man laver samme dej flere gange, ja så kommer der meget forskellige brød ud af det.

Nu er det snart pinse. Påske og jul er lette at forstå. Sådan er det ikke med pinse – med Helligånden.

Der er ikke noget helt enkelt billede på Helligånd.

Og dog – måske netop gær kan bruges som billede.

Som gæren gør at brødet hæver, så skaber Ånden rum og kærlighed i os.

Vi har brug for pinsen. Ånden flytter ind i os og vokser og forandrer, ligesom gæret får brødet til at hæve, når vi lader den.

Det kræver at vi lader den. At vi lader den næres af vores fællesskab med hinanden, og at vi har tålmodighed og tid. For det kommer til os, vi kan ikke skynde på det. Ikke GØRE noget. Nok måske det sværeste af alt.

Og nu er brødet sørme klar til at komme i ovnen. Forventningen om hjemmebagt brød breder sig i familien.

Lidt nysgerrig? Så er du inviteret til Noget i gære, Pinsegudstjeneste under åben himmel i Botanisk Have mandag d. 21/5 kl. 11 (gratis parkering v. Møllevangskirken) med efterfølgende aktiviteter for børn og voksne. (Gudstjenesten er arrangeret af folkekirkerne i Aarhus V)

Publiceret 16 May 2018 10:00

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV