Auping: CO2-neutral sengespecialist åbner butik i Aarhus

'Danmarks mest bæredygtige by' passer godt til ny butik

Nu får Aarhus sin egen butik, der udelukkende sælger senge fra den hollandske sengeproducent Auping.

Butikken bliver på cirka 200 kvadratmeter og får en central beliggenhed i gågaden Frederiksgade på hjørnet af Østergade.

Her finder du 14 stylede sengemiljøer med forskellige looks, der afspejler tidens trends i farver og tekstiler med udgangspunkt i Aupings forskellige sengemodeller Auronde, Essential, Match, Criade, Original, Original Box og Royal.

"Som Danmarks mest bæredygtige by er Aarhus oplagt som Aupings næste butiksdestination. Auping er en Cradle2Cradle certificeret virksomhed, hvis fabrik og produktion er CO2-neutral. Auping benytter enten kun fuldt biologisk nedbrydelige eller 100 procent genanvendelige materialer og ansvarlige, sikre produktionsmetoder (vandbaseret maling, CFC-fri skum og PEFC tømmer) og Aupings nye brand store passer derfor rigtig godt ind i Aarhus Kommune og byens resterende miljøvenlige butikker og tiltag," skriver Auping i en pressemeddelelse.

Auping Store Aarhus åbner 25. maj klokken 10 i Frederiksgade 60. I åbningsdagene 25. - 27. maj bliver der serveret morgenmad på sengen, når de morgenfriske kunder skal prøve madrasserne.

jr

Om Auping

Grundlagt i Holland i 1889. Auping har egen produktion i Deventer i Holland og salgskontorer i flere lande i Europa. Auping er markedsleder i Luxemburg, Belgien og Holland. Det skandinaviske hovedsæde er i København og dækker både Norge, Sverige, Danmark, Island og Færøerne.

Kilde: Auping

Publiceret 14 May 2018 08:05

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV