Rasmus Bro Henriksen med sin kone, Liza Schmidt, der bliver lærer på skolen.

Rasmus Bro Henriksen med sin kone, Liza Schmidt, der bliver lærer på skolen.

Aarhus Efterskole får ny forstander

Efterskolen i Skåde har ansat Rasmus Bro Henriksen som ny forstander fra august 2018

Af
Af Martin Jørgensen

Efter 14 år på posten som forstander på Aarhus Efterskole, er en æra slut for Bent Ole Bærenholdt. Han bliver afløst af Rasmus Bro Henriksen.

Den nyudnævnte forstander kommer fra en stilling som redaktør på Kristeligt Dagblads Forlag.

På trods af ikke tidligere at have arbejdet på en efterskole var han den af ansøgerne, der havde mest efterskoleblod i årerne, lyder det i en pressemeddelelse fra Aarhus Efterskole.

"Når forandringens vinde blæser, vil nogle bygge læhegn og andre vindmøller. Vi kunne have bygget læhegn ved at vælge en erfaren og garvet efterskolemand til ny forstander – men bestyrelsen har valgt at gå med vindmøllen. En vindmølle rager op i landskabet, kan ses på lang afstand og giver energi og motivation til fremtidens Aarhus Efterskole," sagde bestyrelsesformand Lene Straarup fra sin talerstol på efterskolens generalforsamling i slutningen af april, ifølge pressemeddelelsen.

Forandring fryder

Også Lærerrådsformand Marlene Baltzer Erlang er begejstret for den nye forstander:

"Det er rigtig spændende, at Rasmus kommer fra en anden verden og kan tilføre os noget nyt, nogle nye idéer og nye måder at se tingene på. Han er nysgerrig og frimodig, men også ydmyg over for opgaven og over for, at vi er en velfungerende skole med mange medarbejdere, der gør det rigtig godt."

Ved præsentationen af Rasmus Bro Henriksen understregede bestyrelsesformand Lene Straarup, at valget også var faldet på ham, fordi han forstod skolens grundlag og samtidig kunne bringe traditionen i spil:

"Vi er trygge ved, at Rasmus vil holde fast i skolens kirkelige værdigrundlag i mødet med eleverne. Vi ønsker at holde fast i kerneværdierne. Men der må også godt ske forandring, og derfor er vi gået uden for efterskoleverdenens trygge mure for at finde skolens næste forstander".

Afgående forstander

Det vellidte forstanderpar Bent Ole og Hanne Bærenholdt vil blive savnet på efterskolen, men den afgående forstander har hele tiden tænkt posten som en gave og opgave, man får lov at passe på i en årrække, før den skal gives videre. Og med valget af Rasmus Bro Henriksen glæder han sig over, at værdier og skoleledelse har vejet tungere end administration og drift:

"Det er ikke bare med ro i sindet, at jeg kan gå af – det er med glæde," siger Bent Ole Bærenholdt.

Rasmus flytter sammen med sin kone, Liza Schmidt, til skolen, hvor hun bliver lærer. Hun er cand. mag. i engelsk og russisk og har efteruddannet sig inden for arbejde med psykisk sårbare unge. Hun har været højskolelærer gennem fem år og siden 2010 studievejleder på DTU, Danmarks tekniske Universitet. For hende er tiden og langsommeligheden en stor kvalitet ved efterskolelivet. Med sig fra København har Rasmus og Liza deres to børn, Birk på syv år og Gunvor på ni.

Publiceret 09 May 2018 08:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.