Arkitektforening: "Kommuner overser stort potentiale"

Formanden for Danske Landskabsarkitekter kritiserer kommunerne for at være for uambitiøse på arkitekturens vegne i udkanten af byen

Af
Louise Nyvang Burmeister

De opgaver, som landskabsarkitekterne får i kommunerne, ligger næsten altid i bymidten. Det fortæller formand for Danske Landskabsarkitekter Susanne Renée Grunkin.

"Hvorfor er der så meget interesse om byggeri og byudvikling i midtbyen, men ikke i periferien? Oplandet er jo det første indtryk, man får af byen, når man kommer udefra, men vi ser desværre flere og flere arkitektonisk tonedøve byggerier her," fortæller Susanne Renée Grunkin.

Hun opfordrer kommunerne til at stille flere krav til arkitekturen ved indfaldsvejene, hvor det oftest er virksomheder, der bygger store lager- og logistikhaller.

"Vil man lade sig styre af markedskræfterne? Lokalpolitikerne kan sætte en retning. I dag er det i høj grad op til de forskellige sagsbehandlere. De er dygtige, men har forskellige fokuspunkter. Der synes ikke at være en fælles retning," mener hun.

Ifølge formanden er der ikke tale om ond vilje fra hverken kommune eller erhvervsliv, men simpelthen manglende fokus.

"Der er eksempler på, at arkitekturen kan være rigtig rædselsfuld. Man tænker simpelthen ikke over, hvor vigtigt det arkitektoniske udtryk er. Det er jo ikke, fordi det skal være steder, man tager ophold, eller fordi der nødvendigvis skal være bylivsaktiviteter, men det skal stadig tage sig indbydende ud, hvis man har ambition om en attraktiv by i hvert fald," siger Susanne Renée Grunkin.

Arkitektforeningens ønske er, at kommunerne i højere grad opstiller retningslinjer for, hvordan udformningen af de store erhvervsbyggerier skal være, og hvordan de tænkes ind i området.

"Vi opfordrer kommunen til at sætte et højere ambitionsniveau og vise interesse for byen som et hele. Kommunen kan bidrage med en masterplan, der sikrer, at områderne tænkes i helhed. Det kunne for eksempel være at udforme en målsætning om, at ’al bebyggelse skal være tilpasset landskabet, at alle sider af bygningerne er forsider og at formulere regler for god arkitektur, der kan bære den prominente og fremtrædende placering," siger Susanne Renée Grunkin.

Skal ikke være meget dyrt

Hun mener ikke, at man skal være nervøs for, at virksomhederne flytter til nabokommunen, hvor der måske stilles knap så mange krav.

"Det skal ikke blive meget dyrere for firmaerne. Der skal i virkeligheden ikke så meget til. Vender vinduerne og de aktive facader rigtigt? Vender parkeringspladser og opmagasinering ud mod vejen eller er de gemt væk? Kan der plantes træer, så parkeringspladser sløres? Kan man sætte sække med løg ud, så der kommer en masse påskeliljer? Det handler om planlægningen af det, som rækker ud over den enkelte virksomheds behov. Så bygningerne giver noget positivt tilbage til byen og præsenterer både by og virksomhed på den bedst mulige måde. Det vil komme alle til gode," siger landskabsarkitekten.

Der er et stort overset potentiale, mener Susanne Renée Grunkin:

"Hvis man løfter de her byggerier og landskabelige omgivelser æstetisk - og det er jo ikke, fordi der skal marmor på - så har det en tendens til at blive et levedygtigt byggeri, som også får nyt liv efter, at den pågældende virksomhed er flyttet ud, fordi deres behov ændrer sig. På den måde undgår man også at stå med nogle grimme lagerbygninger, som man er nødt til at rive ned igen for at starte forfra med nogle nye."

Udkanten i

centrum

At Aarhus skal gøres markant tættere, men ikke vokse i bredden, er et politisk mål med planstrategien 'Klog vækst frem mod 2050'. Byrådet fortætter kommunen med byggeri i højden gang på gang. Men glemmer man udkanten i sin iver for at gøre plads til alle aarhusianere inden for ringvejen? Med artikelserien 'Udkanten i centrum' sætter Lokalavisen Aarhus spot på yderområderne. Kontakt os gerne, hvis I føler jer glemt i udkanten; redaktion.aarhus@lokalavisen.dk

Publiceret 02 May 2018 13:30

SENESTE TV