Thomas Unterschlag har siden 2010 været stadionspeaker hos AGF. I seneste afsnit af Talehuset er han gæst i studiet

Thomas Unterschlag har siden 2010 været stadionspeaker hos AGF. I seneste afsnit af Talehuset er han gæst i studiet Foto: Jonas Wrede Hansen

Podcast:

Hvem er stadionets stemme?

I ugens podcastafsnit har Talehuset besøg af AGF stadionspeaker Thomas Unterschlag til en snak om hans arbejde

Af
Jonas Wrede Hansen

De fleste, der følger 'De Hviie' tæt, kan nok genkende hans kendte sjællandske stemme, men hvem er egentlig manden bag speaker-stemmen på Ceres Park? Talehuset har i nyeste afsnit besøg af Thomas Unterschlag, der i godt og vel otte år har været AGF's faste mand bag mikrofonen til holdets hjemmekampe.

LYT TIL AFSNITTET HER

Hvordan forbereder man de svære navne, hvordan holder man stemmen klar til kampdag, og er der egentlig forskel på, om der er 15.000 eller 5.000 tilskuere på stadion, når man har jobbet som stadion-speaker. Det er nogle af de ting, vi kommer forbi i dette afsnit af Talehuset, hvor der også bliver fortalt en masse sjove historier fra Thomas Unterschlag, der har oplevet lidt af hvert bag mikrofonen.

Stadionspeakeren kommer både forbi en speciel testimonial-kamp, en landskamp og så selvfølgelig AGF's seneste pokalfinale, hvor Thomas Unterschlag havde en helt særlig rolle både flere timer før kampen og minutterne inden kampstart. Samtidig bliver en famøs kamp mod AaB hjemme på Ceres Park også rundet.

Hør podcasten på mobilen

Talehuset er Lokalavisen Aarhus' ugentlige podcast om AGF. I hvert afsnit sættes der fokus på et bestemt emne. Journalisterne Danni Paulsen og Jonas Wrede Hansen fra Lokalavisen Aarhus er på skift vært, imens der er besøg af spændende gæster i studiet. Podcasten kan høres i iTunes, Soundcloud og diverse andre podcast-apps.

Talehuset har også en profil på Twitter, hvor ris, ros og idéer til kommende afsnit modtages med kyshånd. Den hedder helt simpelt bare Talehuset.

Det hele bliver selvfølgelig krydret med de faste segmenter: ’En tur ned ad Stadion Allé’, hvor et helt særligt besøg på en burgerrestaurant bliver omtalt, og ’Prøliåhørher’.

Publiceret 27 April 2018 12:00