Kunst i ghettoen:

"Vi lever og trives med at bo her"

Kunstnere bosat i aarhusianske ghettoer udstillede deres værker for at sætte fokus på det kreative liv i betonblokkene

Af
Louise Nyvang Burmeister

Det var en rusten kæde, der blev klippet over med en boltsaks, da pop-up-udstillingen 'Kunst i Ghettoen' åbnede onsdag i Fællesskabernes Hus i Bispehaven.

LÆS OGSÅ: DGI-projekt hitter: Frydenlund-piger er vilde med fodbold

Byrådspolitiker Camilla Fabricius (S) måtte lægge ekstra kræfter i for at få kål på kæden. Ifølge arrangør Palle Bay passede det rustne metal godt til lejligheden.

“Det kunne jo ikke være med guldsaks og silkebånd, at vi åbnede den her udstilling i ghettoen. Det skal være mere råt,” siger Palle Bay, der selv bor i Bispehaven.

I kælderen under Fællesskabernes Hus i Bispehaven var der torsdag i sidste uge kunstudstilling for en dag. I baggrunden ses værker af Ea Lund Madsen.

I kælderen under Fællesskabernes Hus i Bispehaven var der torsdag i sidste uge kunstudstilling for en dag. I baggrunden ses værker af Ea Lund Madsen.

Trives med at bo i et udsat boligområde

Han havde taget initiativ til en udstilling, hvor alle kunstnere er bosat i såkaldte udsatte boligområder i Aarhus.

“Når man siger ghetto, så tænker mange på bandekrig og kriminalitet, men det er måske 10 ud af alle årets 365 dage. Vi lever og trives altså med at bo i en ghetto. Her får man også kreative ideer og tanker,” siger Palle Bay.

Tanken er at vise omverdenen, at det ikke er farligt at komme i ghetto-områder.

LÆS OGSÅ: Før tv-debut: Hør 13-årige Sheima synge

En af de kunstnere, som har valgt at deltage i udstillingen, er Wanda Lerche-Jensen, der bor i Trillegården.

“Det er folk, der bor bag ligusterhækken, der synes, at det er forfærdeligt at bo i en ghetto. Vi andre er jo glade for ar bo her,” siger Wanda Lerche-Jensen, der har boet i Trillegården i 13 år og ingen planer har om at flytte:

“Jeg skal bæres ud. Det er som at bo i et ganske almindeligt villakvarter, hvor man jo også kan blive mobbet af sine naboer, eller der kan være indbrud en gang i mellem, men hvor er der ikke det? Folk har bare lidt flere kulører her,” siger Wanda Lerche-Jensen, som på udstillingen både har sine postkort, smykker, billeder og små pyntegenstande med. 

I alt deltog otte kunstnere fra Herredsvang, Trillegården og Bispehaven. 

Palle Bay håber at kunne gøre pop-up-udstillingen, der blev lavet i samarbejde med Østjysk Bolig, til en årlig tilbagevendende begivenhed.

 

Publiceret 09 April 2018 21:00

SENESTE TV