Udformningen af den nye helikopterlandingsplads på parkeringshuset i den nordlige del af Aarhus Universitetshospital i Skejby har stadsarkitekten har været involveret i. Platformen bliver for alvor taget i brug, når Akutafdelingen efter planen flytter til Skejby i slutningen af maj. Foto: Tonny Foghmar

Udformningen af den nye helikopterlandingsplads på parkeringshuset i den nordlige del af Aarhus Universitetshospital i Skejby har stadsarkitekten har været involveret i. Platformen bliver for alvor taget i brug, når Akutafdelingen efter planen flytter til Skejby i slutningen af maj. Foto: Tonny Foghmar

Udkanten i centrum:

“Vi skal være yderst opmærksomme på at lave det visuelt flot”

Stadsarkitekt Stephen Willacy synes, det er vigtigt at sætte fokus på, hvordan by og natur mødes i oplandet. Flere store lager- og logistikhaller er på vej i udkanten af kommunen

Af
Louise Nyvang Burmeister

Aarhus har vokseværk, og endnu flere lager- og logistikhaller vil i fremtiden skyde op omkring indfaldsvejene til byen.

De områder, der er det første man ser, når man drejer fra motorvejen ind mod byen, eller kommer ad de større veje, bliver en slags byport og førstehåndsindtryk af byen.

Derfor har områderne også Aarhus Kommunes stadsarkitekts bevågenhed.

LÆS OGSÅ: Nyt byråd vil i tæt dialog med oplandet

Det er dog sjældent, at han kan gøre noget ved, hvordan private firmaer vælger at bygge.

“De her store lager- og logistikbygninger har ikke behov for store vinduespartier. Derfor ser de tit ud, som de gør,” siger stadsarkitekt Stephen Willacy.

Det er dog godt at åbne op for en diskussion om at højne den arkitektoniske værdi, mener han.

“Det er en interessant diskussion, den visuelle 'impact' er vigtig. Byen vokser udad, man skal være meget opmærksom på, hvordan naturen og byen mødes. Vi skal være yderst opmærksomme på at lave det visuelt flot. Man skal ikke bare gøre det flot inde i byen, men også ude i landskabet.”

Søstrene Grene

I enkelte tilfælde kan kommunen dog præge bygningerne. Eksempelvis var stadsarkitekten fra begyndelsen involveret i Søstrene Grenes byggeri af en ny lager- og logistikhal i Årslev.

Grunden er i lokalplanen klassificeret som 'facadeerhverv', og derfor stiller kommunen visse krav til den arkitektoniske udformning. Men det foregår i samarbejde med bygherren.

LÆS OGSÅ: Udkanten i centrum: Søstrene Grene fik kunst på lagerhallen efter møde på rådhuset

“Med Søstrene Grene lykkedes det at overtale dem til en arkitektonisk facade, som blev noget dyrere for dem, end det oprindeligt var planlagt. Men de var åbne for at diskutere det visuelle udtryk, som vi jo har en fælles interesse i. Det er en slags byport til Aarhus vestfra, og det er enormt vigtigt, at man får et godt indtryk, når man kommer til byen, også for dem, der kører vejen hver dag. Søstrene Grenes bygning bliver en udstrakt hånd, der siger velkommen til Aarhus. Jeg synes, det er blevet meget godt. Der er kommet en menneskelig skala på tingene,” siger stadsarkitekten.

En menneskelig skala, der ellers savnes i mange andre lager- og logistikhaller.

“Jeg har ikke været inde over så mange endnu. De øvrige lagerbygninger ude i området ligger lidt trukket tilbage fra vejen og er derfor ikke facadeerhverv. Industriområdet syd for Aarhus omkring Gunnar Clausens Vej er ikke så menneskeligt. Men vi skal have et sted, vi kan have de store haller og store maskiner. Det skal der være plads til. Og der vil komme flere store bygninger og store p-pladser til store lastbiler. Hvordan man så får det placeret i forhold til landskab, by og rum er meget svært at gøre rigtigt. Det er vigtigt at gøre sig landskabarkitektoniske overvejelser.”

LÆS OGSÅ: Stadsarkitekt om byudvikling: "Der kommer mere fokus på yderområder"

Andre eksempler på, at stadsarkitekten har været inde over, er Det Nye Universitetshospital i Skejby, hvor en ny helikopterlandingsplads blev indviet ved årsskiftet. Her stillede kommunen også krav til udformningen.

“Helikopterlandingspladsen er meget skulpturelt udformet. Den blev noget dyrere, men det kan blive et vartegn for hospitalet. Den giver noget til skyline. Man gik fra en ren ingeniør-løsning til at skabe merværdi. Jeg håber, det bliver noget, aarhusianerne vil synes, er flot,” siger Stephen Willacy.

Bifalder et arkitektonisk blik

Ph.d.-studerende og studielektor på Arkitektskolen, Anne Mette Boye, beskæftiger sig netop med, hvordan man behandler erhvervsområder i byernes udkant.

Hun er fortaler for, at man tænker arkitektur ind i erhvervsbyggerierne.

“Jeg bifalder, at der kommer et arkitektonisk blik på erhvervsbyggerier. Og ikke bare bygningsarkitekturen, men at man tænker over, hvilket landskab man bygger i, og at man får skabt gode landskabelige rum omkring byggerierne, der giver noget tilbage,” siger Anne Mette Boye.

Lager- og logistikhaller fylder i det offentlige rum, og derfor bør man have fokus på byggerierne, mener forskeren:

“Det er så store og markante bygninger, at det kun er oplagt og godt, at kommunen stiller krav til arkitekturen, og den måde de placeres i landskabet. Vi har et ansvar, men virksomheden har også en interesse i, at det ser ordentligt ud. Det er jo deres brand.”

Lykkes det at skabe bygninger og områder af høj arkitektonisk værdi, så giver det borgerne i området en højere grad af tilknytning til stedet, forklarer Anne Mette Boye:

“Det er ikke bare et spørgsmål om, at bygningerne og deres udearealer skal se smukke ud. Men hvis der er en æstetik, der gør, at sanserne bliver stimuleret, og vi bliver inviteret ind, så tager vi ejerskab til det, og så opstår der en form for engagement. Som almindelige borgere har vi jo ellers ikke stor tilknytning til de her områder, men kommer sanserne i spil og tilbyder de for eksempel rekreative oplevelser, så begynder områderne i højere grad at blive en del af byen.”

Hun opfordrer til, at man også tænker over, at bygningerne eller området skal have et liv, også efter vores nuværende behov har forandret sig:

“Det er interessant at se på, hvad bygningerne skal blive til, når vi ikke længere har brug for den aktuelle funktion? Kan vi nemt pille det ned igen, eller kan vi skabe noget, der kan leve videre i en ny funktion? Man kan for eksempel tænke over, om materialer, der er noget værd lige nu, også har et liv om 20-30 år? På den måde kan rammerne leve videre, selvom vores behov forandres.”

Udkanten i centrum

At Aarhus skal gøres markant tættere, men ikke vokse i bredden, er et politisk mål med planstrategien 'Klog vækst frem mod 2050'. Byrådet fortætter kommunen med byggeri i højden gang på gang. Men glemmer man udkanten i sin iver for at gøre plads til alle aarhusianere inden for ringvejen? Med artikelserien 'Udkanten i centrum' sætter Lokalavisen Aarhus spot på yderområderne. Allerede bragte artikler:

Kontakt os gerne, hvis I føler jer glemt i udkanten; redaktion.aarhus@lokalavisen.dk

Publiceret 05 April 2018 10:00