Foto: Mostphotos

Foto: Mostphotos

Ordblinde skal have bedre muligheder i Aarhus

Det unge byråd, som består af en gruppe 13-17-årige, er kommet med et konkret forslag om ordblinde til ”seniorbyrådet”, der har møde den 4. april

Af
CÆCILIE MØLDRUP SØRENSEN JP AARHUS

I Aarhus findes en gruppe, som kæmper for byens ungdom. De er selv mellem 13 og 17 år gamle og sidder alle i det, der hedder Børne- og Ungebyrådet. De kan komme med forslag til byrådet fire gange om året, og de har netop indstillet et forslag, som omhandler ordblinde.

Forslaget består af fire punkter, som bl.a. handler om, at de ordblinde skal diagnosticeres tidligere, og at der skal være bedre muligheder for at diagnosticere tosprogede elever tidligt. Og sidstnævnte er netop et område, hvor der ikke findes indsatser i forvejen, fortæller Amalie Ravn Østergaard, der er byrådssekretær ved Børne- og Ungebyrådet.

"Der er heller ikke meget forskning på, hvordan man så gør det bedst. Bør de eksempelvis have testen på deres eget sprog? En af drengene i byrådet er fra Tyskland og blev erklæret ordblind, indtil en lærer opdagede, at det var, fordi han ikke havde fanget det danske sprog endnu. Men hvad med arabisk? Der er det sværere at opdage for en lærer i den danske folkeskole," siger hun.

Og det er ikke usædvanligt, at det unge byråd bliver inspireret af egne erfaringer. Flere er selv ordblinde, og mange kender andre børn fra deres skoler, som er ordblinde, fortæller Karim Kaddoura, der er ungeborgmester og 14 år gammel.

"Vi har hver især oplevet i vores klasser, at der er ordblinde, som desværre ikke får nok hjælp, og hos andre bliver det måske opdaget for sent."

Han fortæller, at de ordblinde børn ikke føler sig på lige fod med de andre i klassen.

"Der er fordomme om, at ordblinde er dumme, selv om det ikke passer. Vi har talt med nogle, som siger, at selv om klassen har forstået, hvorfor de skal bruge 20 minutter ekstra på en tekst, så føler de sig stadig som en belastning for de andre. Derfor er det et vigtigt emne."

Langsigtede konsekvenser

Karim Kaddoura fortæller, at det gør en stor forskel, hvis de ordblinde bliver taget i hånden tidligt. Som det er i dag, får eleverne en test i 2. klasse, som skal afgøre, om børnene er ordblinde. Men hvis de alligevel består testen, kommer der ikke andre prøver senere hen, og det er ikke nok, mener han.

"Det er ikke smart, hvis man først finder ud af det på sin videregående uddannelse og først skal til at arbejde med det der, frem for hvis man startede i 2. klasse og derfor har nogle teknikker. Så er man på et helt andet niveau. Og nogle tager måske en forkert uddannelse, fordi de ikke tror, de kan mere. Det går også ud over samfundet i sidste ende," siger han.

Et andet punkt handler om, at lærerne skal blive bedre til at takle ordblindhed i skolen, og Karim Kaddoura fortæller, at det stadig er et tabu i folkeskolen, når nogen er ordblind. Derfor skal lærerne ikke kun blive bedre til at hjælpe den enkelte, men også kunne håndtere klassen.

En tiltrængt debat

Thomas Medom (SF), som er rådmand for magistratsafdelingen for Børn og Unge, tror på, at forslaget har gode chancer, når det skal fremlægges i byrådet den 4. april, selv om nogle økonomiske dele skal overvejes.

"Historisk har vi ikke været gode nok til at opspore det, og mange børn har derfor fået et knæk i selvtilliden. For de tror, at det er dem, der er noget i vejen med. Så det er en tiltrængt debat," siger han.

Børne- og Ungebyrådet kan komme med fire forslag om året, og Amalie Ravn Østergaard vurderer, at de får vedtaget omkring 50 pct. at deres forslag. Eksempler er Kulturungdomshuset og skøjtebanen. Også Thomas Medom (SF) mener, at de unge bliver taget meget alvorligt hos de voksne beslutningstagere.

Publiceret 27 March 2018 21:00

SENESTE TV