Julie Rokkjær Birch fra Kvindemuseet samarbejder med Nikolaj Sørensen, der er initiativtager til Kunsthal Gellerup, om at lave pop-up events i kvarteret omkring Nordgårdhallen i foråret.

Julie Rokkjær Birch fra Kvindemuseet samarbejder med Nikolaj Sørensen, der er initiativtager til Kunsthal Gellerup, om at lave pop-up events i kvarteret omkring Nordgårdhallen i foråret.

Gellerupborger vil lave kunsthal:

"Skal være byens tredje store udstillingssted"

Ambitionen om at skabe Kunsthal Gellerup i Nordgårdhallen får nu vind i sejlene af et samarbejde med Kvindemuseet

Af
Louise Nyvang Burmeister

Et udstillingssted med restaurant, billedskole og koncerter i den gamle Nordgårdhal i Gellerup.

Det er kort fortalt visionen hos initiativtager og selvstændig rådgiver Nikolaj Sørensen.

Den aarhusianske oplevelsesøkonom, der er bosiddende i Gellerupparken, arbejder lige nu på at samle opbakning til ideen om en Kunsthal Gellerup både fra kommunen og økonomisk.

Han mener, at kunst og kultur kan skabe vigtige fællesskaber og forståelse mellem mennesker.

“Der er forbløffende meget splittelse i dag. Der er mennesker i vores lille verden i Danmark, som slet ikke forstår hinandens verdensbillede. Jeg ser det som en oplagt grund til at opruste på kulturfronten. Mange mennesker føler sig holdt uden for samfundet. Det kan kultursektoren rette op på,” mener Nikolaj Sørensen.

Flere aktører i Aarhus støtter op om hans idé. Aros, Brabrand Erhvervsforening, Schmidt Hammer & Lassen Architects, A. Enggaard A/S og Gellerup Fællesråd er på listen over samarbejdspartnere.

LÆS OGSÅ: Lokalpolitiker: “Vi skal have mere kultur til Aarhus V”

Og så er Kvindemuseet også en partner, der snart bliver meget synlig i området.

Det statsanerkendte museum i midtbyen har stor erfaring med at lave projekter i Gellerup. Nu bliver det også i samarbejde med Kunsthal Gellerup.

“Vi har nogle fælles visioner for, hvordan institutioner kan påvirke mennesker. Kvindemuseet begyndte på lidt samme måde i starten af firserne med at udfylde et hul. Sådan lidt anarkistisk og outsider-agtigt. Selvom vi i dag er statsstøttet, så har vi stadig den identitet. Vi laver lidt skøre ting og pop-up-projekter,” siger Julie Rokkjær Birch, der er museumsinspektør i Kvindemuseet.

Hun kan endnu ikke løfte sløret for, hvilke events museet laver i samarbejde med Kunsthal Gellerup, da der stadig arbejdes på udformningen.

For Nikolaj Sørensen er samarbejdet med Kvindemuseet helt oplagt.

“Vi er enige om mange ting i forhold til syn på kultur, køn og ligestilling. Man er nødt til at kæmpe for at frigøre sig fra det billede, samfundet har. Om det så er kvindekamp eller kamp mod fordomme om en ghetto. Vi skal være progressive og turde, men samtidig være folkelige og have alle med,“ siger Nikolaj Sørensen.

En kulturel dannelsesmaskine

Han kalder Gellerup Kunsthal for en kulturel dannelsesmaskine, der vil blive forankret i lokalområdets børn- og unge-institutioner. Det skal blandt andet ske ved at lave en billedskole, hvor børnenes projekter udstilles sideløbende med de professionelle kunstneres. 

“Det skal ikke være falafler og somalisk dans. Vi interesserer os mere for kulturel forgrund end baggrund. Kunsthallen skal være det tredje store udstillingssted efter Aros og Kunsthal Aarhus,” siger initiativtageren.

LÆS OGSÅ: Efter million-investering: Halvdelen af jorden i Gellerup er nu solgt

Nordgårdshallen ligger i dag lige op ad Karen Blixens Boulevard. Idrætshallen bliver kun brugt i begrænset omfang, efter Nordgårdskolen lukkede i 2008, og det er tanken, at Friis & Moltke-betonhallen skal rives ned.

“Der er et kæmpe potentiale i den her bygning. Den vil være billig at sætte i stand og omdanne til kunsthal. Og i stedet for at rive al betonen ned, mener jeg, det vil være sundt at bevare noget af fortiden og give det en rolle i nutiden. Mange føler sig kørt over, men vi skal huske at bevare noget, som har arkitektonisk værdi, og som er en del af vores historie,” siger Nikolaj Sørensen.

Han forventer at præsentere sine planer for Aarhus Kommune i løbet af foråret. Og samtidig gives der smagsprøver på Kunsthallens potentielle fremtidige virke, når Kvindemuseet laver pop-up events, og områdets daginstitutioner inviteres til kunst-samarbejde.

Publiceret 08 February 2018 06:30

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.