True Skov er med i et nyt projekt, der skal gøre skoven mere attraktiv at bruge. Foto: Louise N. Burmeister

True Skov er med i et nyt projekt, der skal gøre skoven mere attraktiv at bruge. Foto: Louise N. Burmeister

True Skov skal være national prøveklud

I løbet af 2018 skal der lægges en plan for at gøre skoven vest for Aarhus mere attraktiv

Af
Af Esben Larsen Mikkelsen

JP Aarhus

Hvis det står til Aarhus Kommune, skal folk med hang til rolige gåture i True Skov forvente i højere grad at dele stierne med løbere, cyklister på mountainbike i fuld fart og friluftsmennesker.

I samarbejde med Naturstyrelsen samt Lokale og Anlægsfonden vil kommunen i løbet af 2018 lave en plan, der skal gøre skoven mere attraktiv for aarhusianerne.

“Vi kan konstatere, at der ikke er mange, der benytter True Skov. Vi vil undersøge, hvordan vi får folk til også at komme til True i stedet for altid at tage i Marselisborg Skovene, så der er bedre plads til alle,” siger Stine Rytter Bengtsson, teamleder i Grøn Drift ved Center for Byens Anvendelse.

LÆS OGSÅ: Steg vildt over bål og find tilbehøret i True Skov

Til formålet har Aarhus Kommune til en start inviteret en følgegruppe bestående af bl.a. flere lokale fællesråd, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, spejdere og forskellige motionsforeninger til et møde den 7. februar.

“Vi håber på, at foreningerne vil sprede budskabet om, at vi har planer for skoven i deres bagland, og at kræfter i foreningerne vil engagere sig og være med til at udvikle skoven og drive de anlæg, vi forhåbentlig får etableret,” siger Stine Rytter Bengtsson.

Udviklingen af True Skov, som er rejst i 1994 og er en af Danmarks yngste, skal ikke blot komme aarhusianerne og borgere bosat i nærheden af skoven til gode. True Skov er udset som en prøveklud for en national indsats, der skal sikre bedre muligheder for friluftsliv i områder, der er udlagt til skovrejsning.

Derfor er Naturstyrelsen og Lokale og Anlægsfonden gået med i projektet, som der samlet set er afsat 600.000 kr. til. De tre parter vil bl.a. undersøge, hvad der skal til for at skabe interesse for at anvende True Skov til friluftsliv, og hvad skal der til, for at borgerne i Aarhus vil engagere sig i at udvikle og drive potentielle anlæg i skoven.

Ønsker alternative idéer

Når der ved udgangen af 2018 er lavet en samlet plan for True Skov, skal der søges fonde til at realisere projekterne.

LÆS OGSÅ: Ny hundeskov afmærket i True Skov

“Vi er i en meget tidlig fase af projektet, hvor vi ikke vil være for konkrete, fordi vi gerne vil have folk til at tænke mere alternativt end fire sheltere og en bålplads. Men vi håber på at skabe et projekt, der har en så stor attraktionsværdi, at det kan tiltrække folk. Det kan f.eks. være et anlæg, hvor folk kan samles,” siger Stine Rytter Bengtsson, der forklarer, at Lokale og Anlægsfonden er gået med i projektet, fordi fonden ønsker at bidrage økonomisk, hvis planerne for True Skov bliver gode.

Publiceret 02 February 2018 10:00

SENESTE TV

Galleri-rundtur i Aarhus

Galerie Møller Witt

Det er ved at være sidste chance for at se Jes Fomsgaards soloudstilling på Galerie Møller Witt. Fomsgaard har tidligere bidraget til udsmykningen af iNano Instituttet Aarhus Universitet. Udstillingen 'Artificiel Move' er åben til 26. juni og viser en række malerier med fokus bl.a. på kompleksiteten og bevægelsen i de mange forskellige rum, mennesker er en del af.

Galerie Møller Witt, Christiansgade 18, Aarhus C.

Galleri Gallo

De to kunstnere Louise Volsted Pedersen og Ulf Larsen udstiller for tiden på Galleri Gallo. Ulf Larsen har tidligere lavet naturmalerier, men efterhånden er det mere motiver fra byen og tegninger af jazzmusikere live, han har kastet sig over. Louise Volsted Pedersen eksperimenterer med udtryk, linje og former og henter inspiration bl.a. i naturen, blade og egne fotografier. Udstillingen kan ses til 19. juni.

Galleri Gallo, Nørre Allé 86, Aarhus C.

Galleri Profilen

180 ukendte værker af Hans Horn, hvis liv som soldat under 2. verdenskrig er beskrevet i Tom Buk-Swientys bog 'Det ensomme hjerte', udstilles på Galleri Profilen til 27. juni. Værkerne, der ikke har været udstillet før, viser bl.a. akvareller af blomster, landskaber, satiriske religiøse billeder og stærke traumatiske malerier om krigen.

Galleri Profilen, Grønnegade 93, Aarhus C.

Keller-Arlund – temporary art

Udstillingsstedet Keller-Arlund viser til 20. juni malerier af Vibeke Jensen, der har rum som gennemgående motiv. Kunstneren bruger en teknik, hvor hun 'prikker' sine motiver op og binder dem sammen med flader og plamager, så de tilsammen danner rum.

Keller-Arlund, Peder Skrams Gade 32, Aarhus N.