Præsteklumme:

En unyttig indskydelse

Af
Af Erik Søndergård

sognepræst i Skødstrup

Lige med ét manglede haven blomster.
Egentlig var jeg ved at læse, men havde rejst mig et øjeblik, for at strække benene og se ud ad vinduet. Bag blomsterbedet ligger nyttehaven brak. De sidste bønner er falmet, og de høje stængler fra jordskokkerne ligner en bunke kvas på højkant. Der er visne blade og blomsterstilke i rigelige mængder, og det eneste ikke-vissent-brune var en lilla cellofanindpakning fra en supermarkeds-købekage, vinden havde blæst ind i en sammenfaldet hosta.
Egentlig burde jeg sætte mig igen, gøre noget nyttigt og arbejde videre, men sådan gik det ikke. Der manglede farver i haven!
LÆS OGSÅ: Skal baconelskere diagnosticeres

En halv time senere stod valget mellem en julerose og en påskerose. Begge var mørkerøde, elegante og så struttende sunde ud som alt andet, der kommer direkte fra gartneriet. Den ene var på tilbud, men den anden var større.
”De er flotte,” sagde en kunde, der heller ikke kunne vælge. ”Når man ikke kan vælge, må man tage begge to,” blev vi hurtigt enige om i planteskolens store kolde drivhus. To planter i kurven og så afsted.
På bordet lige overfor var de hvide juleroser - og de grønne og de prikkede og de cremefarvede og de lyserøde. Ni juleroser i indkøbskurven syner heller ikke af så meget, hvis man pakker dem rigtigt, og så afsted til kassen.
Men der var lige den der tilbudsø med planter, der fra naturens hånd havde fået en gang sølvspray. Karryplante, blågræs, stenbedsplanter og enebær…
Hjemme med alle 17 planter var jeg godt tilfreds. Det var blevet mørkt, men i morgen kommer atter en dag. Først kom natten med -7 grader.
De store bunker af blade var frosset sammen over blomsterbedene og kunne alligevel let fjernes. En brun larve faldt ud på fliserne og bevægede sig vist lidt, men sov ellers ugavnlig videre i ukrudtskurven.
LÆS OGSÅ: Velkommen til afdelingen for ting, der ikke kan fikses!

Et par timer senere var næsten alt plantet i den nyfrosne jord. De flotte blomster hang dybt med hovederne i kulden. Nu er det en helt anden have at gå ud i! Det er ikke sikkert andre kan se det, men jeg ved, hvor juleroserne står. I haven spørger jeg ikke om, hvorfor jeg er der, hvad den skal til for eller hvilken nytte den gør? I unyttehaven giver det mening i sig selv.

Publiceret 20 January 2018 08:00