Forfatter Synnøve Søe fundet død i sit hjem i Aarhus

Mandag blev forfatter og journalist Synnøve Søe fundet død i sit hjem i Aarhus i en alder af 55 år.
Det skriver flere danske medier.
Dødsfaldet bekræftes også af hendes bror, journalist Jeppe Søe.
LÆS OGSÅ: Yahya Hassan anholdt efter provokation og fund af hash og kokain
De to har ikke haft kontakt siden 1989, hvor hun skrev debutromanen 'Fars' om en hård opvækst.
"Lige nu føler jeg kun med hendes søn og tænker tilbage på barndommens land," skriver han på sin Facebook-profil (se hele opslaget sidst i artiklen). 
I 2008 modtog hun Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.
Hendes sidste bogudgivelse blev romanen Skrifte, som svæver i feltet mellem biografi og fiktion.
Søe blev født i Herlev, boede på et tidspunkt i længere tid på Bornholm og flyttede senere til Aarhus.

Publiceret 16 January 2018 08:27