Vild biljagt i Gellerup:

Smed kokain ud af vinduet

Tre unge mænd blev i går anholdt for narkokørsel og salg af narko

Af
Louise Nyvang Burmeister

Det, der skulle have været en helt almindelig rutinekontrol af en bil på Edwin Rahrs Vej i Brabrand, udviklede sig i går eftermiddag i stedet til en biljagt i høj fart.
Klokken 17.15 besluttede en patrulje at kigge nærmere på en bil på Edwin Rahrs Vej. I første omgang holdt patruljen sig tæt på bilen, men pludselig begyndte bilen at gasse op og kort efter foretog den et ulovligt højresving.
LÆS OGSÅ: Sindsforvirret kvinde gik rundt med kniv i hånden og bamse under armen

Det fik patruljen til at tænde for blinket, men i stedet for at standse satte bilen nu farten yderligere op – med politiet i hælene.

På Gudrunsvej kørte bilen i høj fart den forkerte vej rundt om et helleanlæg, og kort efter røg bilen op på fortovet, inden føreren fik den ned på vejen igen.

Undervejs observerede betjentene, at der blev smidt en pose ud af vinduet, og de noterede sig stedet, mens de fortsatte jagten.



Sigtet for narkosalg

På Inger Christensens Gade var politibilen nu så tæt på, at mændene i bilen gav op og holdt ind til siden. Her kunne betjentene anholde tre mænd på 18, 19 og 20 år fra lokalområdet.
LÆS OGSÅ: Røg af motorvejen og fortsatte tværs over landevej: 66-årig mand i kritisk tilstand

En politihund snusede sig frem til den pose, som de undervejs havde smidt ud af vinduet. Den viste sig at indeholde kokain.

Det fik politiet til at ransage de tre mænds lejligheder. Her fandt de i to af dem også noget narko.

Alle blev sigtet for besiddelse af narko og narkosalg. Desuden blev den 20-årige fører sigtet for narkokørsel, flere færdselsforseelser og for ikke at efterkomme politiets anvisninger.

Publiceret 10 January 2018 11:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.