Denne bilist er drejet til højre fra Dokk1 og direkte ind i den modsatte vejbane. Rådmand Bünyamin Simsek (V) vil nu lave krydset om.

Denne bilist er drejet til højre fra Dokk1 og direkte ind i den modsatte vejbane. Rådmand Bünyamin Simsek (V) vil nu lave krydset om.

Ny rådmand vil genåbne omdiskuteret kryds ved Mindet

Krydset i Mindegade skal indrettes som et almindeligt T-kryds, så bilisterne både kan dreje til højre og venstre, siger teknikrådmand Bünyamin Simsek (V)

Af
Af Jørgen Rye

JP Aarhus

Nu må det være slut.
Adskillige måneders koks og ulovligheder i krydset ved Mindet ud for Dokk1 skal nu have en ende, mener Bünyamin Simsek (V), der siden nytår har været rådmand for Teknik og Miljø.
Efter at der i efteråret blev lukket for bilisternes højresving ved udkørsel fra Dokk1 har politi og kommune kæmpet en umulig kamp for at få bilisterne til at respektere forbuddet – men det er ikke lykkedes.
LÆS OGSÅ: Politiet skærper tonen overfor bilister, der blæser på betonklodser i farligt kryds
Derfor skal der nu findes en bedre løsning, mener den nye rådmand.
»Det står som et af de øverste punkter på min liste over opgaver, for det kryds skal laves om, så det kan fungere for alle parter,« siger Bünyamin Simsek og fortsætter:
»Jeg mener, at krydset skal indrettes, så det kan fungere som et almindeligt T-kryds for bilisterne, så de både kan dreje til højre og venstre, når de kommer ud fra Dokk1, og så bilerne kan køre almindeligt igennem krydset. Jeg vil derfor bede min forvaltning om forslag til, hvordan det kan lade sig gøre på en måde, så det også kan godkendes rent sikkerhedsmæssigt af politiet og letbanen,« siger rådmanden.
Og han ved godt, at det vil give indvendinger:
»Der vil givetvis være en række faglige indvendinger, men hvis jeg kan bestemme, skal krydset indrettes som et almindeligt T-kryds, for det vil være sund fornuft for alle parter, så vi kan undgå, at bilerne kører ulovligt i den forkerte vejbane,« siger Bünyamin Simsek.
Gennem hele efteråret har krydset været omtalt på grund af talrige lovovertrædelser af bilister, der ikke har respekteret forbuddet mod højresving fra Dokk1. Politiet har i flere omgange været til stede og udskrevet en række bøder uden den store effekt.
LÆS OGSÅ: Dokumentation: Bilister blæser på betonklodser og fortsætter farlig og ulovlig kørsel
Den 21. december blev der i forbindelse med åbningen af letbanen spærret for højresving fra Dokk1 ved hjælp af betonklodser i et forsøg på at dæmme op for konflikter mellem biler og letbane på stedet.
Men det stoppede heller ikke bilerne, som derefter forsøgte at forcere krydset i den modsatte kørebane.
Også Aarhus Letbane har påpeget store problemer med krydset, og der er gennem de seneste måneder noteret 22 såkaldte nærved-hændelser, hvor letbane og biler har været tæt på at påkøre hinanden.

Publiceret 09 January 2018 17:15

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.