Trusse-røver truede kunde og ekspedient med kniv

Mellemøstlig mand konfronteret, efter han stjal sorte trusser fra en gine

En trussetyv blev tirsdag eftermiddag pludselig til en trusse-røver i Vestergade, Aarhus C.
Ved lingeributikken Change så en kunde ved 17-tiden en mand tage et par sorte trusser fra en gine, der stod uden for butikken.
Manden tog dem i lommen og gik fra stedet, men kunden alarmerede butikkens ekspedient, og begge valgte at følge tyven ud på gaden.
I Vestergade henvendte de sig til ham og bad ham lægge de sorte trusser tilbage.
LÆS OGSÅ: Røveri i Mølleparken: Slået ned bagfra af tre mænd
Det var han dog ikke interesseret i. I stedet gjorde han sig til røver ved at sige, at han havde en kniv på sig. En kniv, som han ville trække, hvis ikke kunden og ekspedienten lod ham gå.
Det fik kunden og ekspedienten til at trække væk og tilkalde politiet. Imens forsvandt manden hurtigt væk mod Klostertorv.
De kunne dog give et detaljeret signalement af gerningsmanden, der beskrives som værende:

  • Mellemøstlig af udseende
  • ca. 30-35 år
  • ca. 175 cm høj, alm. af bygning
  • Markante mørke øjenbryn og tætsiddende øjne
  • Sort, kort, pjuske hår og mørke skægstubbe
  • Havde en tatovering af et dødningehoved med flammer på venstre side af halsen
  • Iført militærgrøn jakke og lyse jeans
  • Bar på en rød pose fra Tiger
dp

Publiceret 03 January 2018 12:28

SENESTE TV