Fire fede nytårsfester i Aarhus

Lokalavisen kommer her med fire steder i Aarhus, hvor du kan skyde det nye år ind

Nedtællingen til, at 2017 bliver til 2018, er begyndt. Og de indledende forberedelser til årets sidste brag af en fest er så småt i gang rundt omkring i byen.
Lokalavisen guider dig her til fire fede nytårsfester i Aarhus.

Traditionel nytårsfest på Centralværkstedet

Igen i år er der stor nytårsfest på Centralværkstedet. Festlighederne begynder klokken 17.30 med velkomstbobler, canapéer, snacks og – som det sig dertil hører – Dronningens Nytårstale. Herefter serveres en appetitlig femretters gourmetmenu med tilhørende vinmenu. Fra klokken 22 serveres der udvalgte cocktails fra baren og kendte hits fra DJ'ens mikserpult.
LÆS OGSÅ: Storbysingler vil have en sjov nytårsaften
Er '90 års fødselsdagen' fast ritual til din nytårsfest, så fortvivl ikke. Centralværkstedet viser den komiske sketch, når den ruller over skærmen på DR1 for 39. gang. Når klokken slår midnat, er der kransekage og champagne at skåle 2018 ind med.
Billetter via www.centralvaerkstedet.dk
 

En nytårsaften med kød på

Fejr din nytårsaften i det populære bøf-tempel, Köd, på Åboulevarden. Der er ankomst fra klokken 17, og festlighederne skydes i gang klokken 18 med Dronningens nytårstale (kun lyd). Hertil serveres blinis med ørredrogn snacks og perlende velkomstbobler. Herpå kan du glæde dig til at sætte tænderne i fire herlige retter og tørsten kan du slukke med fri øl, vin og vand i hele fem timer. Til midnat hoppes ind i det Herrens år 2018 med kransekage og champagne. Festen fortsætter til den lyse morgen, med fornuftige priser i baren.
Book bord på www.restaurantkoed.dk

Eksklusiv nytårsfest med skaldyr og pagne

Kunne du tænke dig at holde årets sidste fest i skaldyrenes og boblernes tegn? Så fejr din nytårsfest på hyggelige La Plage Deux i bunden af Jægergårdsgade.
Festlighederne skydes i gang med champagne og østers klokken 19. Herefter serveres et stort fad med krabbeklør, jomfruhummer, søkogte pillerejer, flodkrebs, blåmuslinger, knivmuslinger, brød og aioli - og masser af østers selvfølgelig. Og fadet fyldes op, til mætheden rammer, eller alt er spist op. Hertil skænkes velsmagende bobler ad libitum. Fra klokken 22 serveres cocktails - ligeledes ad libitum - frem til midnat. Herefter er baren stadig åben, og der kan købes både bobler og drinks frem til klokken 03.
Book via e-mail: laplage@outlook.com
 

Publiceret 30 December 2017 12:00

SENESTE TV