26 sports- og fritidsforeninger får del i anlægsmillioner

26 foreninger kan nu gå i gang med renoveringer, ombygninger og udbygninger. Se listen her

I alt kan 26 aarhusianske sports- og fritidsforeninger nu komme i gang med projekter som eksempelvis af et nyt køkken, etablering af læskur, renovering af tennisbaner og andre  spændende projekter.
Det er blevet muligt, efter fem millioner kroner fra anlægspuljen er blevet fordelt blandt 26 ansøgere, skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.
Harlev Idræts- og Kulturcenter har fået tildelt det største beløb på en million kroner til opførelse af Harlev Idræts- og Kulturcenter, som skal være byens nye samlingspunkt. Her vil borgerne i Harlev skabe aktiviteter for både store og små.
LÆS OGSÅ: Kampen for en kunstgræsbane i Aarhus Vest
”Jeg er glad for, at vi kan bakke op om foreningernes ønsker, så de nu kan forbedre, udvide og bygge nye faciliteter. Aarhus mangler faciliteter og det glæder mig hver gang, at vi kan sikre bedre rammer omkring fritiden. Foreningerne giver aarhusianerne sunde og meningsfulde fællesskaber. Så pengene er til stor glæde og gavn for alle borgere i Aarhus,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad (RV).

I Viby får FDF Viby J penge til et nyt køkken i kredshuset, og i Risskov får Skovbakken Tennis over 300.000 kroner til renovering af tennisbaner.

Pengene i anlægspuljen fordeles i samråd med Idrætssamvirket og Århus Ungdommens Fællesråd.
Her er modtagerne af anlægstilskud 2018:

  • Lystrup IF Tennis, 33.500 kr. til udskiftning og reparation af hegn rundt om tennisbanerne.
  • FDF Viby J., 65.842 kr. til nyt køkken i kredshuset Damtoften.
  • BMI Krolf, 22.105 kr. til etablering af læskur.
  • Vikingeforeningen Morgenbaderne ved Ballehage Søbad, 172.079 kr. til renovering og ombygning af Ballehage Søbad.
  • Interessegruppen ”Trivsel ved stranden” under foreningen Krydsfelt-Norsminde, 89.375 kr. til etablering af udendørs fitnessredskaber.
  • Sejlklubben Bugten, 154.165 kr. til renovering af toiletter.
  • Århus Studenter Roklub, 330.000 kr. renovering af klubhuset.
  • AIA-Tranbjerg Klubhus, 34.000 kr. til udskiftning af indgangsparti.
  • Egå Rosport, 213.763 kr. til udskiftning af træbroer og ophalerrampe.
  • Harlev Idræts- og Kulturcenter, 1 mio. kr. til opførelse af Harlev Idræts- og Kulturcenter.
  • Hasle Boldklub, 138.250 kr. til etablering af boldskur.
  • Aarhus Cricket Club, 9.600 kr. til underlag under kunstgræspitch.
  • Skovbakken Tennis, 342.713 kr. til renovering af tennisbaner.
  • Aarhus 1900 Skater Hockey, 227.085 kr. til etablering af udendørs skatehockeybane.
  • Skydebaneforeningen Vestereng, 198.231 kr. til renovering af tag.
  • Skytteklubben DSB/ASF, 235.151 kr. til etablering af skydefang.
  • Aarhus MTB, 107.938 kr. til etablering af bålhytte.
  • FDF Beder Malling, 17.625 kr. til etablering af redskabsskur.
  • Skaarupgaard Sportsrideklub, 212.850 kr. til renovering af udendørs ridebane og opsætning af skur og hegn.
  • Marselisborg Sejlklub, 313.719 kr. til etablering af omklædnings- og badefaciliteter.
  • Lyseng Taekwondo, 9.000 kr. til etablering af akustikdæmpende loft.
  • AGF Tennis, 201.566 kr. til renovering af tennisbaner.
  • TMG Tennis, 106.192 kr. til omlægning af grusbane til kunstgræs.
  • Aarhus Lawn Tennis Selskab, 132.800 kr. til LED belysning på tennisbanerne.
  • Aarhus Sejlklub, 103.076 kr. til mobile grejmoduler i Sejlsportscenteret.
  • Brabrand IF Tennis, 200.000 kr. til modernisering af klubhuset.
dp

Publiceret 22 December 2017 14:37

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV