Vidner efterlyses:

Toyota påkørte bus og stak af

Politiet hører gerne fra vidner til sammenstød i Højbjerg

Østjyllands Politi forsøger lige nu at finde frem til føreren af en flugtbil efter et sammenstød i Højbjerg onsdag aften.
Klokken 19.32 blev buslinje 2A påkørt bagfra, da den holdt stille i en buslomme ved krydset Holme Byvej og M.P. Hansens Vej i Højbjerg for at samle en ny passager op.
Bilen, der påkørte bussen, flygtede fra stedet.
LÆS OGSÅ: Borgere nervøse: Strømførende kabler få centimeter fra stålbro
Den beskrives som en mindre, mørk personbil.
I forbindelse med sammenstødet faldt bilens sidespejl af, og det viste sig at stamme fra en Toyota Yaris årgang 2011-2017.
Østjyllands Politi hører gerne fra borgere, der kan have været vidner til episoden, på telefon 114.
dp

Publiceret 07 December 2017 12:09

SENESTE TV