Kim Bisgaard har sammen med tre andre taget initiativ til Folkets Letbaneåbning.

Kim Bisgaard har sammen med tre andre taget initiativ til Folkets Letbaneåbning.

Folkets fest:

Til kamp mod tvære tastaturkrigere for letbanens omdømme

"Vi må vise, at vi er nogle dejlige, skøre jyder, der ikke lader sig slå ud. Og når vi snubler, så finder vi en måde at komme op på igen," siger manden bag letbanefest

"Vi skal bare smile, skåle i gløgg og sige god jul og glædelig letbane til hinanden den 16. december."
Om 10 dage bliver Havnepladsen mellem Navitas og Dokk1 genstand for folkelig festivitas for at fejre Aarhus Letbane.
Det startede med et privat opslag på Kim Bisgaards Facebook-profil, hvor han jokene foreslog, at vi aarhusianere selv kan holde en fest og tage kage med, efter han læste en artikel om, at byen ikke skal sætte næsen op efter kransekage igen, når togene for første gang må køre med passagerer.
"Jeg kan bare ikke holde min kæft nogen gange. Men folk var vilde med idéen, og opslaget løb som en steppebrand, så vi satte i gang, og nu er vi en gruppe af mennesker, der prøver at få det her i stand," fortæller Kim Bisgaard, der til dagligt er direktør for Culture&Business by Innovation Lab i Aarhus.
LÆS OGSÅ: Letbanetog stødte sammen med personbil
Men det er som privat aarhusianer, at han og hans medsammensvorne vil arrangere et kæmpe sammenskudsgilde. 'Folkets Letbaneåbning - klag eller bag', som de kalder Facebook-begivenheden.
"Vi kan ikke sidde og vente på, at en kommune kommer med en kransekage. Altså, kære Aarhus, hvis vi er så seje, som vi går og siger, så må vi tage fat," siger Kim Bisgaard.
Hjælp fra virksomheder
Til at starte med var det bare en idé og opfordring, der kørte på Facebook, og det er det stadigvæk, men i mellemtiden har der været så stor tilslutning, at man har måttet erkende, at arrangementet kan blive så stort, at der skal søges tilladelser.
"Der vokser det sig større end noget, jeg som privatperson kan klare. At påtage sig et arrangørskab er besværligt og kan være omkostningsfuldt, men nu har fagforbundet LO sagt, at de gerne vil hjælpe med det, så de er blevet officiel arrangør og sørger for at koordinere med myndighederne," fortæller initiativtageren, der de næste par dage vil forsøge at få folk til at spæde til.
"I morgen går vi lidt mere håndgribeligt til værks og spørger, hvem der kan hjælpe med for eksempel 100 termokander, og hvem der vil bage eller tage kaffe med. Vi prøver at koordinere festen via de sociale kanaler, vi har opbygget."
LÆS OGSÅ: Letbanens operatør godkendt til passagerer
Flere har dog allerede budt ind med ting og sager. En restaurant har doneret gløgg til folket, mens Verdens Mest Berejste Pølsevogn bytter 250 hotdogs mod 20 kroner til Vaskeriet for udviklingshæmmede. Og flere samarbejder med andre aktører kan være på vej.
"Det betyder, at man ikke længere skal være bange for, at det bliver et ukontrolleret, autonomt arrangement. Det kommer til at ske, og folk må stadig gerne tage kage med. Derudover kan det være, der kommer musik, sjove taler og andre skøre indslag. Jeg vil gerne have, det bliver vildt og løssluppent. Det skal ikke være endnu et officielt arrangement," bedyrer Kim Bisgaard, som ikke har nogen idé om, hvor mange der deltager.
"Det kan være, der kommer 100 mennesker, men det er heller ikke usandsynligt, at det bliver 3.000. Der kan nå at ske meget."
Træt af tastaturkrigere
Hele grundtanken med festen er, at den skal være en modreaktion til alle de negative ytringer, der har været i forbindelse med Aarhus Letbane.
"Det er lidt for let og lille-Aarhus-agtigt at være en brokrøv over ting, som vi alligevel ikke kan styre. Jeg kan godt forstå, man er sur over, at nogen ikke har styr på deres arbejde, og at de blander det sammen med, at en direktør får et gyldent håndtryk. Men det kan selve letbanen - vores nye elektriske ål - jo ikke gøre for. Vi har den, og vi skal bruge den i mange, mange år. Bliver den sat i gang på denne dumme måde, så bliver det et lidt for godt eksempel på en negativ Aarhus-historie. Det må fandme ikke ende sådan. Og så midt i et kulturår! Det er simpelthen for plat," siger han og fortsætter:
"Der er nogle voksne mennesker, der har til opgave at finde ud af det formelle og bureaukratiske i sagen, og det kan man godt hovere over, men vi har stadigvæk fået et stykke nyt infrastruktur, der skal koble byen sammen. Der er da værd at fejre. Hvis man er Smilets By og vil holde fast i det, så forpligter det også. Det må sgu ikke blive det andet, der står tilbage."
LÆS OGSÅ: Banedanmark-mand bliver ny direktør for Aarhus Letbane
"Måske kommer der fem ludere og en lommetyv, og så er vi ikke blevet meget rigere, men hvis der nu kommer 2.000 mennesker, som står og drikker gløgg og spiser kage sammen, så har vi fået det som by. Det ville være glimrende, hvis vi kunne koble den historie på letbanen. Alternativet er en lille, officiel markering på en grå hverdag. Så kører den, og alle er lidt småsure, og så er det det," spår Kim Bisgaard.
Ifølge ham har alt for mange en tendens til at latterliggøre og nedgøre ting på de sociale medier, og det vil han ikke have, at letbanens omdømme skal lide under. 
"Vi er blevet ekstra tilbøjelige til at være tastaturkrigere, der har nemt ved at sidde og skrive noget negativt og brokkende. Det akkumulerer sig bare, og pludselig er det den historie, der står tilbage. Det skal have en modvægt i noget fysisk, vi gør sammen. Det kan noget særligt, som likes på Facebook ikke kan."
Dejlige, skøre jyder
Datoen er sat, og arrangementet løber af stablen. Også hvis togene ender med først at må køre med passagerer i det nye år.
Sker det, så har han allerede en ny, god idé klar.
"Så har jeg lyst til, at vi prøver noget rigtig sjovt. Så må vi kontakte letbanen og høre, om vi må fylde den op med alle mulige andre ting end passagerer. Balloner, billeder af børn i vinduerne eller udstoppede dyr. Så må vi lave noget, der er så sjovt, at man ikke kan pege fingre af Aarhus. Vi må vise, at vi er nogle dejlige, skøre jyder, der ikke lader sig slå ud. Og når vi snubler, så finder vi en måde at komme op på igen. 
Ifølge Kim Bisgaard har der været en god dialog med kommunen og Aarhus Letbane om initiativet, der er blevet godt modtaget på de bonede gulve.
"De laver jo 'bare' en 'officiel markering', som kan være med få timers varsel, men ikke nogen stor fest, for de kan jo ikke gøre noget rigtigt nu. Laver de en lille fest, synes folk, det er for fattigt, men spenderer de en masse penge på en stor fest, får de at vide, at det er spild af penge, der allerede er brugt en gang. Så vi står for den folkelige fest, og jeg håber, at en masse aarhusianere kommer og skåler med os."

Publiceret 06 December 2017 14:30

SENESTE TV

Kong Arthur: Kaja og Anders har syv roller, men kommer næppe på scenen

AARHUS Omkranset af bakket landskab, himmel og hav udspiller kampen mellem det gode og det onde sig ved Moesgaard. To år efter succesforestillingen ‘Røde Orm’ indtager Det Kongelige Teater endnu engang de smukke omgivelser omkring museet – denne gang med udendørsforestillingen ‘Kong Arthur’. Legenden om konger og dronninger, riddere og troldmænd vækkes til live af musikere, teknikere, syersker, stuntmænd og over 100 statister – langt størstedelen frivillige. Og så selvfølgelig en række professionelle skuespillere.

Frem til 29. juni har de alle vejret som medspiller. Og som modspiller. Regn og rusk giver en fantastisk effekt på scenen, og samtidig forøger de lunefulde vejrguder risikoen for sygdom blandt skuespillerne. Derfor arbejder man med såkaldte understudies – skuespillere der lærer en eller flere roller i forestillingen, men som kun kommer på scenen i rollen, hvis den skuespiller, der oprindeligt har fået rollen, bliver syg eller på anden måde forhindret.

De to aarhusianske skuespillere Kaja Kamuk og Anders Vølpert Momme er begge understudies i Kong Arthur.

“Man taler om at være understudy i første eller andet lag. Jeg er understudy på Kong Arthur og Leodegrance i første lag – og på Lancelot i andet lag. Det betyder, jeg kommer på scenen, hvis enten Jacob Lohmann, som spiller Arthur, eller Peter Gilsfort, som spiller Leodegrance, ikke kan. Bliver Martin Bo Lindsten forhindret, står der en understudy i første lag klar til at erstatte ham som Lancelot. Først hvis hans understudy bliver syg, skal jeg erstatte ham,” forklarer Anders.

Festlig, fyrig og fræk Rocky Horror

Han og Kaja har sat sig indenfor i det opstillede spisetelt for at nyde godt af varmeblæserne her, inden aftenens prøve kalder alle ud under åben himmel klokken 17.

Kaja Kamuk er understudy på tre kvinderoller i første lag og en i andet lag.

“Jeg er understudy på Dronning Guinnevere, dronningens hofdame og troldkvinden Morgana Le Fey i første lag. Og så på Søens dame i andet lag. Fire roller som er smaskforskellige,” siger Kaja.

En understudys udfordringer

Det er bare to uger siden, hele castet rykkede ud i den enorme scenografi ved Moesgaard.

“I de to første uger herude har jeg fokuseret 100 procent på Kong Arthur, da det er den rolle, som kræver mest af mig. Den kommende uge bruger jeg primært på at lære rollen som Leodegrance og først i den sidste uge inden premieren, tager jeg fat på Lancelot, da sandsynligheden for, jeg kommer til at spille den rolle, er meget lille. Og så har jeg stadig spilleperioden til at læse op,” siger Anders.

Han går til de fire roller, som han går til enhver anden rolle: læser manus igen, igen og så igen.

“Det er rugbrødsarbejde, der skal gøres - heldigvis har jeg let ved at lære replikker. Jeg kan også mærke, det hjælper mig, at jeg har været med til prøverne og hørt replikkerne så mange gange.” Anders lyder absolut fortrøstningsfuld.

Som understudies skal Kaja og Anders ikke bare lære flere karakterers replikker. De skal også kende deres gang på scenen.

“Replikkerne skal nok komme. Det, der er essentielt for mig, er at blive skarp på, hvad de forskellige karakterer gør hvornår, og hvordan de kommer fra A til B. Så når muligheden er der, går jeg på gulvet sammen med spillerne og er deres skygge under prøverne,” fortæller Anders.

Kaja nikker.

“Jeg gør det samme. For mig er det den måde, jeg bedst lærer replikkerne på – ved at få bevægelse på. Det rækker ikke at sidde på publikumstribunen og kigge på. I øvrigt ser man jo alting spejlvendt, når man sidder der. Det er nødvendigt at komme op og selv få det i kroppen. Og det giver en udfordring, når man er understudy på flere roller; man kan kun følge en rolle af gangen.” Hun trækker på skuldrene.

Kong Arthur er en actionfyldt forestilling, hvor riddere duellerer, og store slag udkæmpes for foden af slottet Camelot. Og for fødderne af publikum.

“I en forestilling som den her med heste og motorcykler på scenen og fægtekampe med sværd og stave, har sikkerheden højeste prioritet. Derfor har vi brugt rigtig meget tid på avanceret stuntkoreografi,” siger Kaja. Hun puster luft ud mellem læberne, så de ruller.

Ny sæson gentager successer

I stykket kæmper to af de roller, Kaja er understudy på, mod hinanden med lange stave.

“Stavkampen foregår hele vejen over scenen og omfatter cirka 60 slag. Den er koreograferet helt ned i detaljen. Koreografien er jeg nødt til at lære fra begge sider, da jeg skal kunne erstatte begge roller. Lige nu synes jeg, den er lidt svær at holde styr på, men forhåbentlig når jeg at få koreografien ind i kroppen, så jeg ikke behøver tænke over den længere,” siger Kaja og ryster hovedet energisk som for at få trinene til at falde på plads.

Funktion frem for ambition

Kaja og Anders øver koncentreret for at lære samtlige roller, de hver især er understudies på. Roller de måske aldrig kommer til at spille for et publikum.

“Jeg ved, jeg kommer på scenen som dronningens hofdame tre dage efter premieren. Så får jeg prøvet rollen af, og det glæder jeg mig til. Men ellers er min fornemste opgave her at holde røv og humør oppe på kollegaerne. Det er fedt at være med på en produktion som den her – også selv om lyset ikke falder på mig. Det er slet ikke afgørende,” bedyrer Kaja.

“Vores primære funktion er at skabe tryghed. Bliver nogen syge, er vi her til at dække ind. Selvfølgelig vil jeg da gerne prøve at spille rollerne, men kommer jeg til det, betyder det, at nogen ligger og er syge. Så kommer jeg ikke på scenen overhovedet, er det kun positivt,” stemmer Anders i.

“Som understudy skal man udfylde en konkret funktion, og man må sætte sine kunstneriske ambitioner lidt på pause. Kommer jeg eksempelvis på scenen som Kong Arthur, vil jeg spille rollen så tæt som muligt op af den måde, Jacob spiller den på. Mine medspillere skal jo kunne genkende rollen. Først i det tilfælde, hvor man får lov at spille rollen flere gange, kan man måske tilføre noget, sådan som man normalt gør det, når man spiller en rolle,” fortsætter Anders.

Kaja kommer med nogle lavmælte ‘mmm’er’ fra sin side af kurvesofaen.

“Normalt er jeg typen, der godt kan lide at have overskud i det arbejde, jeg laver. Som understudy på fire forskellige roller, er jeg nødt til at acceptere, at det har jeg ikke her. Det, der bekymrer mig mest lige nu, er kostumeskift. Dem er der en del af, og jeg har ingen idé om, hvad der er hvad. Men hvis jeg skal på scenen, er der forhåbentlig nogle andre, der har det overblik og kan stå klar med de kostumer, jeg skal skifte til,” lyder det håbefuldt fra Kaja.

Anders nikker. Som for at forsikre hende om, at det er der.

“Kommer vi på scenen, ved de andre, vi er ‘de nye i klassen’. Så alle både på og bag scenen vil have fokus på at hjælpe os. Vores medspillere vil nok også skrue ned for hitte-på-som-heden og holde sig til manus for ikke at hylle os ud af den,” supplerer han.

Vejret som med- og modspiller

I månedsvis har et hold af kreative og fingerfærdige syersker været travlt beskæftiget med at designe og kreere kostumerne til Kong Arthur. Resultatet er kostumer med en detaljerigdom og finesse, der er den parisiske catwalk værdi.

“Kostumerne er vanvittigt smukke, og det var fedt at se dem på i aftes, hvor vi havde vores første ‘gennemkravlning’ af forestillingen med kostumer og makeup,” siger Kaja.

“Vi får så vild en maskering! Nogle af os kunne jo nærmest ikke genkende hinanden.” Anders ler.

Gadborg vækker ikoniske dansetrin til live

Kaja har før spillet større, udendørs opsætninger, mens det for Anders er første gang.

“At stå på en scene i det fri er meget anderledes end at stå på en klassisk teaterscene. Her gør vejret, at der er nogle andre ting, man skal være opmærksom på end ellers. Noget af det, vi har joket med, er, at man skal vinke, inden man siger sin replik. Fordi det simpelthen er så vigtigt at gestikulere stort, når man siger noget. Ellers ved folk ikke, hvem der taler. Lige så vigtigt er det at stå stille, når der er andre, der siger noget, så ikke man tage opmærksomheden fra dem,” forklarer Anders med fagter og overdrevne artikulering for at understrege sin pointe.

“Det at spille udendørs kan virkelig noget. Selv når vejret er l-o-r-t – kan det noget. Det tilfører forestillingen en ekstra dimension, man ikke får ellers. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi håber, det bliver lunere i vejret. Forleden da vi havde prøve, var det på en scene, som var dækket af sne!” Kaja gør store øjne. Anders skutter sig i sin flyverdragt.

“Vejret skal nok nå at blive bedre. Men uanset skal rådet herfra til publikum lyde: Tag masser af varmt tøj på! Næsten uanset hvordan temperaturerne har været om dagen, bliver det koldt, når solen går ned,” siger han.

“Klokken er 17. Vi skal have alle til scenen,” lyder en mekanisk megafon-stemme over pladsen.

Kaja og Anders rejser sig fra kurvesofaen, lyner frakke og flyverdragt op og snor halstørklædet en ekstra gang om halsen. De går ud af teltet og forsvinder op ad den græsklædte skråning med retning mod scenen. Som riddere mod Camelot.