Narko og doping fundet under razzia hos aarhusianske bandemedlemmer

To adresser blev ransaget i Aarhus under stor, fælles aktion

I forbindelse med en koordineret aktion mod bandemedlemmer flere steder Danmark slog Østjyllands Politi og Særlig Efterforskning Vest tirsdag formiddag til mod to adresser i Aarhus. 
I alt 25 adresser blev ransaget på Sjælland og i Jylland, og i Aarhus var der tale om bopæle i Vejlby og i Bispehaven.
Ved razziaen blev to mænd på 22 og 23 år med banderelationer sigtet, da de blev fundet i besiddelse af narko og doping.
LÆS OGSÅ: Bad passager skrue ned for musikken i bussen: Spyttet i ansigtet og truet med tæsk
I Vejlby fandt politiet en mindre mængde hash hos den 22-årige. I Bispehaven blev den 23-årige mand sigtet for besiddelse af hash, flere ampuller med doping og for at have en ulovlig kniv liggende.
Ransagningerne på adresserne i det østjyske var en del af en stor, fælles, koordineret aktion på Sjælland og i Jylland, hvor flere politikredse, Særlig Efterforskning Øst og Særlig Efterforskning Vest bidrog.
I alt 25 adresser blev ransaget på Sjælland og i Jylland - heraf altså to i Østjylland.
dp

Publiceret 05 December 2017 12:41

SENESTE TV