Mikkel Grene, administrerende direktør i Søstrene Grene

Mikkel Grene, administrerende direktør i Søstrene Grene

Søstrene Grene fortsætter ekspansion:

Åbner butikker i to europæiske lande

"Vi har fået godt fat i Europa," siger direktør

Det er kun fem år siden, at aarhusianske Søstrene Grene begyndte sit eventyr udenfor Skandinavien. Siden er det gået stærkt, og i dag findes der butikker hele 170 steder i 12 forskellige lande.
Stigende efterspørgsel betyder, at Søstrene Grene endnu en gang ekspanderer, og denne gang går turen til Østrig og Schweiz, når de to lande åbner deres første af kædens butikker inden nytår, skriver Søstrene Grene i en pressemeddelelse.

“Vi har fået godt fat i Europa, og vi får en rigtig god modtagelse, når vi åbner nye butikker. Det viser, at der er nogle universelle elementer i vores æstetiske og feminine univers, som fungerer alle steder i verden. Vi forsøger hele tiden at styrke vores koncept, men vi ændrer det aldrig til de enkelte lande: det er de samme produkter, den samme butiksoplevelse, den samme markedsføring på tværs af alle lande,” siger Mikkel Grene, administrerende direktør i Søstrene Grene, og uddyber, hvorfor valget faldt på Østrig og Schweiz:

“Vi har kunnet mærke stor interesse fra både kunder og franchisetagere, så vi ser et stort potentiale i Østrig og Schweiz. Begge lande minder på mange måder om Skandinavien, hvor vi tilbringer meget tid indendøre, og folk har en naturlig interesse i design og interiør.”

I første omgang åbner Søstrene Grene på i Zürich (Schweiz) og i Vösendorf , som ligger cirka 25 minutter fra Wien.

Ved årets udgang regner interiørkæden med at have åbnet omkring 180 butikker på verdensplan.
dp

Publiceret 27 November 2017 13:35

SENESTE TV