Hørning:

Tricktyve stjal 86-årig kvindes dankort og hævede 15.000 kroner

Tricktyvene aflurede pinkoden, da kvinden handlede i

Sydøstjyllands Politi efterforsker i øjeblikket en sag om et groft tricktyveri i Hørning, hvor en 86-årig kvinde tirsdag var udsat for et tricktyveri.
Kvinden handlede i SuperBrugsen, og man formoder, at ukendte tricktyve under ekspeditionen i supermarkedet aflurede hendes pinkode.
Da den 86-årige skulle ind i sin ejendom på Vester Allé i Hørning, blev hun opsøgt af 'pæn og mørklødet' mand, som på meget dårligt engelsk spurgte om vej til det nærmeste apotek.
LÆS OGSÅ: Indbrudsbølge i Skanderborg for anden weekend i træk: Hørning særligt ramt
Det er her, at tricktyvene formår at stjæle kvindens pung fra hendes taske.
Efterfølgende bliver der hævet 15.000 kroner på kortet i en automat hos Spar Nord Bank på Rosenvangs Allé i Højbjerg, Aarhus.
Sydøstjyllands Politi undersøger nu, om der er billeder af gerningsmanden på videoovervågningen fra banken.
 

Publiceret 15 November 2017 09:06

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV