Pop-up butik med lædertasker i Graven

Aarhusiansk taskedesigner åbner midlertidig butik i centrum af Aarhus

Den aarhusianske taskedesigner og -producent Birkmond åbner en pop-up butik i Graven 3 i Aarhus C.
Birkmond er en ny dansk virksomhed, som i halvandet år har haft en webshop. Men kunderne vil gerne have den sanselige købsoplevelse tilbage, fortæller Manja Leedsøe, stifter af Birkmond.
LÆS OGSÅ: Bloomers åbner pop-up butik på Strøget i Aarhus
”Kunderne vil meget gerne dufte og røre ved læderet. Og det er her, pop-up shoppen kommer ind i billedet. Jeg vil gerne skabe fokus på det naturlige læder og den gode oplevelse. Det mener vi, at man kan gøre ved at lave et spændende univers, hvor man bruger sine sanser og får lov til at lege med materialer, man normalt ikke har mulighed for til hverdag. På den måde går kunderne hjem med en god oplevelse og en lædertaske, de får et mere personligt forhold til,” siger Manja Leedsøe i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Sephora åbner butik i Aarhus
Butikken vil dagligt afholde en gratis læderworkshop, hvor man kan lave nøgleringe, til-og-fra kort og mobilcovers med videre i læder.
Birkmond har kontor på Skæringvej i Lystrup og lager på Søren Nymarksvej i Højbjerg.
Pop-up butikken i centrum åbner torsdag 16. november klokken 15 og kan findes i Graven frem til årsskiftet.
jr
 

Publiceret 14 November 2017 08:15

SENESTE TV