Klodset butikstyv ødelagde sweater til 1.500 kroner

26-årig mand blev opdaget af vagt i Salling

En 26-årig mand måtte søndag tilkalde hjælp fra en ven, da han skulle erstatte en sweater, han havde forsøgt at stjæle i Salling.
Butikstyven blev snuppet klokken 14.54, da en vagt på stedet opdagede, at den han kun kom ud af prøverummet med en enkelt sweater, selvom han havde taget to med derind.
Personalet tilbageholdt den 26-årige, indtil politiet kom.
LÆS OGSÅ: Gruppe bad unge på vej hjem fra byen om ild og truede med røveri
Foruden den stjålne sweater bar han også på en havesaks, som han brugte til at klippe alarmen af med. 
Det kunne han dog ikke uden at ødelægge sweateren, så foruden en anholdelse og sigtelse for butikstyveri blev han bedt erstatte den.
Han havde selv kun 400 kroner i kontanter, så han måtte få en ven til at tage i Salling for at betale de resterende 1.100 kroner. Det gjorde vedkommende så få timer senere.
dp
 

Publiceret 13 November 2017 11:30

SENESTE TV