21-årig ville ikke forlade politistationen - endte med at blive anholdt

Ung mand ville have oplysninger om anholdt kammerat

Tidligt søndag morgen klokken 06.25 henvendte en 21-årig mand sig ved politistationen i Aarhus for at få noget at vide om sin ven, der var anholdt.
Betjentene på stationen forklarede manden, at de ikke kan oplyse noget om nogen, der er anholdt, men den 21-årige ville ikke forlade stedet. Heller ikke efter han blev eskorteret ud af hovedindgangen. 
LÆS OGSÅ: Gruppe bad unge på vej hjem fra byen om ild og truede med røveri
Betjentene gjorde ham opmærksom på, at han ville blive anholdt, hvis han ikke fulgte politiets anvisninger. Men det bed umiddelbart ikke på den 21-årige, der kvitterede for advarslen med en række ukvemsord rettet mod politiet.
Han blev derfor anholdt og sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger og for fornærmelig tiltale. 

Publiceret 13 November 2017 11:23

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV