Rådhuset i farver:

Borgere oplyser rådhus og ambassade i London

Aarhus-fødte Tine Bech står bag den farverige installation

I godt et år har man kunnet opleve Ringgadebroen i alskens farver, men nu har Aarhus fået endnu en farverig lysinstallation.
Denne gang er det rådhuset, der lyser op i mørket med en interaktiv lysinstallation af aarhusianske Tine Bech.
Kunstværket ved navn 'We Believe' blev indviet fredag aften.
"Jeg er som kunstner interesseret i, at man kan lave rum, hvor folk deltager. Hvor folk oplever at være et legende væsen og oplever den energi, man får af at være medbestemmende. Pludselig at være den, der siger: "Wow, jeg laver hele rådhuset lyserødt eller blåt eller rødt." Det der fantastiske tab af tidsfornemmelse, man har, når man leger, også selv som voksen. Det gør vi jo stadigvæk. Hvordan legen er en del af vores kultur," sagde Tine Bech under indvielsen, hvor også borgmester Jacob Bundsgaard (S) var tilstede.
LÆS OGSÅ: Dronningen og A-ha-stjerne viser kunst i Aarhus

We Believe er en interaktiv lysinstallation, som kobler Aarhus til London, hvor Tine Bech bor til dagligt. På Karolinegårdens tagterrasse er der et kontrolrum, hvorfra byens borgere og besøgende kan interagere og helt bogstaveligt kontrollere en lyssætning, der projiceres op på Aarhus Rådhus og Den Danske Ambassade i London.

Projektet skal sætte fokus på menneskets samspil med byrummet.
We Believe kan opleves frem til 19. november.
dp

Kunstner Tine Bech står bag kunstinstallationen.

Kunstner Tine Bech står bag kunstinstallationen.

Publiceret 12 November 2017 11:52

SENESTE TV