Fedladne, østeuropæiske tricktyve på spil i Lystrup:

Stjal kort fra 70-årig kvinde

Kvinde blev opsøgt efter indkøb i SuperBrugsen

En 70-årig kvinde blev lørdag klokken 13 udsat for tricktyveri på parkeringspladsen ved SuperBrugsen i Lystrup.
Da kvinden var færdig med sine indkøb, lagde hun sin taske i bilen. Da hun skulle aflevere indkøbsvognen, henvendte en mand (A) sig til hende og tilbød at give hende en 20'er for vognen. 
LÆS OGSÅ: Flere tilfælde af vold mod dørmænd: Spark i skridtet og ødelagt knæ
Det afviste hun, og i stedet bad han hende fortælle, hvordan man skulle putte 20'eren i vognen for at få den fri.
Den 70-årige kvinde fattede mistanke og skyndte sig væk, men da hun kom hjem opdagede hun, at hendes dankort og Mastercard manglede i hendes pung.
LÆS OGSÅ: 45 narkosigtelser: Politiet rykkede ind til rave-arrangement på populært Aarhus-spillested
Ved nærmere eftertanke kunne hun erindre at have set en anden mistænkelig person (B) ved kassen inde i SuperBrugsen.
De to mænd beskrives som værende:
A: Mand, Østeuropæisk af udseende, 30 år, 165 cm, fedladen, hvid hudfarve, talte engelsk.
B: Mand Østeuropæisk af udseende, 30 år, 170 cm, fedladen, hvid hudfarve.
dp

Publiceret 12 November 2017 10:15

SENESTE TV